- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
379

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Epithalamion (gr.), en Bryllupssang, der blev afsunget, oftest af Kor, foran Brudekamret (thalamos) - Epithel, epithélium, en hindeagtig Beklædning, der bestaar af tæt sammenkittede Celler - Epitheliom, en særlig Form af Kræft (Carcinom), udviklet paa Hud ell. Slimhinder - Epitheliome molluscum, se Molluscum contagiosum. - Epithem (bot.) i Vævlæren: det tyndvæggede, plasmafyldte, smaacellede Parenkym

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Epithalamion [-ta-] (gr.), en Bryllupssang,
der blev afsunget, oftest af Kor, foran
Brudekamret (thalamos); i videre Forstand ethvert
Digt til Ære for de Nygifte. Af gr. E. findes kun
Fragmenter; derimod er der bevaret talrige
rom. E., hvoraf det mest kendte er en
Vekselsang af Catullus (62. Digt), der vistnok gaar
tilbage til en Original af Sapfo.
K. H.

Epithel [-’te’l], epithelium (gr., af επι, paa,
og θηλη, Vorte, saaledes kaldet, fordi
Betegnelsen først anvendtes paa den fine Hud paa
Brystvorten), betegner en hindeagtig Beklædning, der
bestaar af tæt sammenkittede Celler,
E.-Celler, og som danner ligesom et Tapet, der
beklæder alle Legemets fri Overflader, saavel
udad til som indad mod Legemets indre Hulheder.
Saaledes dækkes hele den ydre Hud af et tyndt,
men fast E., nemlig Overhuden (epidermis); et
endnu tyndere E.-Lag beklæder alle
Slimhinderne i Mund- og Tarmkanal, i
Aandedrætsorganerne, i Urin- og Kønsorganerne o. s. v. Et
særlig tyndt og fint E. beklæder Indsiden af
Hjertet og Karrene, af Bryst- og Bughulen,
Hjerteposen, Ledhulerne o. a. indre Hulrum;
dette E. betegnes ofte som Endotheli
Modsætning til E. i snævrere Forstand (Hudens,
Slimhindernes og Kirtlernes E.). En særlig Form
af E., Ependym, beklæder Hulhederne i det
centrale Nervesystem. - De allerfleste af
Legemets Kirtler er dannede af E. paa den
Maade, at der paa hvert Sted, hvor der skal
opstaa en Kirtel, vokser en Gruppe af E.-Celler
ned i det underliggende Væv, hvor de
efterhaanden danner en lille hul Tap, som ved
E.-Cellernes stadige Formering til sidst udgør et
mere ell. mindre forgrenet Rørsystem, hvis
Vægge altsaa bestaar af E.-Celler, der saaledes
danner Kirtelcellerne. - E.-Cellerne deles efter
deres Form i to Hovedgrupper, dels de flade,
skælagtige og i Reglen uregelmæssigt formede
Plade-E.-Celler og dels de mere ell.
mindre regelmæssigt prismatiske
Cylinderceller, der i mange Tilfælde er forsynede med
Fimrehaar paa deres fri Endeflade og da kaldes
Fimreceller. Af saadanne Celler bestaaende
Fimre-E. findes f. Eks. paa største Delen af
Luftvejenes Slimhinde, i Livmoder, Æggeledere
og i Centralnervesystemets Hulrum.
Cylinder-E. (uden Fimrehaar) findes f. Eks. i største
Delen af Tarmkanalen og i de fleste Kirtler. -
E. kan bestaa af et enkelt ell. af fl. Lag Celler;
enkeltlagede er de fleste Cylinder-E. og af
Plade-E. især de omtalte Endothelier. Flerlaget
Plade-E. findes især, hvor der kræves stor
Modstandsdygtighed mod mek. Paavirkning, f.
Eks. i Overhuden, i Mund og Spiserør. - Visse
E. er særlig uddannede i Sansningens Tjeneste
(Neuro-E., f. Eks. i Øjets Nethinde). -
E.-Cellerne er ofte adskilte fra hverandre ved
spalteformede Mellemrum, som er fyldte med en
mere eller mindre flydende
Intercellulærsubstans, der antagelig spiller en Rolle for
Cellernes Ernæring (idet der ingen Blodkar findes i
selve E.). En direkte Berøring mellem de
enkelte E.-Celler finder ofte Sted ved Hjælp af
»Intercellulærbroer«, tunge- ell. listeformede
Fremspring fra Cellerne, der derved undertiden
faar et Udseende som Pigæbler (Pigceller).

E.’s fysiol. Rolle er for det første at beskytte
de underliggende Legemsdele saavel mod mek.
og kem. Indvirkninger som mod Mikrober; man
indser bedst deres Bet. i saa Henseende ved
at betænke, at enhver Rift i Hud ell. Slimhinde
under visse Omstændigheder kan blive
Udgangspunktet for allehaande Infektioner. For det
andet besidder E. i fremragende Grad Evnen til at
afsondre Produkter, der er overflødige ell.
skadelige for Legemet (f. Eks. Urin, Sved), ell. som
skal anvendes i Legemets Husholdning (f. Eks.
Spyt, Mavesaft, Galde). Det er naturligvis især
Kirtlernes E., der har overtaget disse Opgaver,
men i ringere Grad synes ogsaa de fleste andre
E.-Celler at besidde saadanne Egenskaber.
S. B.

Epitheliom [-te-], en særlig Form af Kræft
(Carcinom), udviklet paa Hud ell. Slimhinder,
som beklædes af Pladeepithel. Karakteristisk for
E. er Dannelsen af svære Epitheltappe, der
vokser ned i det underliggende Bindevæv og paa
senere Stadier splittes op i mindre
Epithelgrupper og Strøg, der trænger sig ned mellem
Bindevævets Celler og Fibuller, vokser ind i Lymfe-
og Blodkar, hvorved der med Lymfe- ell.
Blodstrøm kan deporteres større og mindre
Cellegrupper til fjernere liggende Organer (i Reglen
dog kun Lymfekirtlerne i den paagældende
Region), i hvilke der da opstaar ny Svulster af
samme Bygning (Metastaser). Bindevævet
omkring de omtalte Epitheltappe er altid stærkt
infiltreret med »Rundceller«. I de fleste E. har
Cellerne Tilbøjelighed til at danne
kugleformede forkornede Celleaggregater, de
saakaldte »Løg«. Nogle Former af E., der udgaar
fra Epithelbeklædningens nederste Lag,
forkorner dog aldrig og har i det hele en noget
anden Bygning end omtalt (Krompecter)
Betegnelsen E. er først brugt af den danske
Forsker Adolph Hannover, der i sit 1852
udkomne Arbejde: »Om Epithelioma, en særegen
Svulst, som man hidtil i Alm. har anset for
Kræft« har givet den første grundige
Beskrivelse af denne særlige Svulstform. At Hannover
ikke regnede E. til Kræftsvulsterne, til Trods
for, at han var klar over dens maligne Natur,
var en Følge af hans Opfattelse af Kræft som
foraarsaget af en særlig Celleform, der ikke
findes i E. Senere Undersøgelser har lært, at
der som Følge af disse morfologiske
Forskelligheder ikke er Grund til ikke at regne E. til
Kræftsvulsterne.

E. vil overladt til sig selv som Regel før ell.
senere forvolde Patientens Død. Under rettidig
sagkyndig Behandling (operativ Fjernelse,
Behandling med Finsenlys, Røntgen- ell.
Radiumstraaler, Frysning) er det oftest muligt at fjerne
det radikalt.

Cylinder-E. bruges undertiden som
Betegnelse for saadanne Kræftsvulster
(Carcinomer), der udgaar fra Slimhinder, som
beklædes af Cylinder-E. (Tarmkanal, Livmoder,
Ægleder o. s. v.).
O. T.

Epitheliome molluscum [-te-], se
Molluscum contagiosum.

Epithem [-’te’m] (bot.) betyder i Vævlæren
det tyndvæggede, plasmafyldte, smaacellede
Parenkym, som omgiver Enderne af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:07 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/7/0397.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free