- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
387

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Érard, Sébastien, fr. Instrumentmager, (1752-1831) - Erasinos, i Oldtiden Navn paa flere Floder i Grækenland - Erasistratos, gr. Læge, (c.330-c.250) - Erasmus, Desiderius, fra Rotterdam (Rotterodamus), Humanist, (1466?-1536)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Mangler, der hidtil havde klæbet ved Brugen af
dette Instrument. E.’s sidste Værk var
Konstruktionen af det sindrige Orgue expressif
(Harmonium), der hurtig blev et yndet Instrument i
Frankrig. Efter E.’s Død gik Fabrikken over
til hans Brodersøn, Pierre E., f. 1796, d. 18.
Aug. 1855, der levede afvekslende i London og
Paris og har udg. 2 Skr, et om Pedalharpen
(1821) og et om Klavermekanikken (1834), og
derefter til dennes Enke og hendes Brodersøn,
Pierre Schäffer (d. 13. Decbr 1878).
S. L.

Erasinos, i Oldtiden Navn paa flere Floder
i Grækenland. De vigtigste var en Flod i
Argolis (nu Kefalari), som mentes at danne et
underjordisk Afløb fra den stymfaliske Sø, og en
Flod, der udspringer i Arkadien og gennem
Achaia falder ud i den korinthiske Bugt (nu
Kalavryta).
H. H. R.

Erasistratos, gr. Læge, f. c. 330 f. Kr., d.
c. 250, var fra Byen Julis paa Keos og Søn af
Lægen Kleombrotos. I Alm. antages det, at han
har levet i Alexandria, da han i sine Skrifter
jævnlig hentyder til Ptolemæer-Hoffet, og da
han foretog sine anatomiske Undersøgelser paa
Menneskelig, hvilket kun var tilladt i Alexandria.
En Tid synes han at have levet ved Seleukos
Nikator’s Hof i Antiochia, idet han skal have
helbredet hans Søn Antiochos. E. søgte selv
Døden p. Gr. a. et uhelbredeligt Saar. Han har
været en meget selvstændig Forsker, der
endogsaa stillede sig i Opposition til Hippokrates’
Lære, men dog anerkendtes som en af de
betydeligste Læger i Oldtiden. Han skal have
skrevet omtr. 20 Bøger, hvoraf allerede i Oldtiden
kun Brudstykker var tilbage. Han har
beskrevet Hjertets Klapper, har set Chyluskarrene hos
diende Gedekid og Galdegangene, har forklaret
Bet. af Strubelaaget ved Synkningen, har
beskrevet Hjernen forholdsvis godt og er den
første, der har erkendt Nervernes Udspring fra
Hjernen, ja han har endog kendt Forskel paa
Bevæge- og Sansenerver. Han har anstillet
Sammenligninger mellem Antallet af Vindinger
paa Dyrets og Menneskets Hjerneoverflade og
antydet, at Antallet og Intelligensen mulig stod
i Forhold til hinanden. Ogsaa Kendskabet til
den patologiske Anatomi har E. beriget. Han
beskrev saaledes visse Forandringer i Leveren
ved Vattersot og ved Forgiftninger, og han
erkendte Vædskeansamlingen i Lungesækken ved
Lungehindebetændelse og vidste, at der ogsaa
kunde samle sig Vædske i Hjerteposen.
Aarsagen til de fleste Sygdomme var for E.
Tilførsel af for rigelig, svært fordøjelig ell. fordærvet
Føde, hvorved opstod Overfyldning af Karrene,
Plethora, og blev Blodtrykket for stærkt, mente
han, at Forbindelserne mellem Vener og
Arterier aabnedes, hvorved Blodet trængte ind i
Arterierne, og der opstod som Følge deraf
Betændelse og Feber, hvilken sidste han kun
opfattede som et Symptom, ikke som en særlig
Sygdom. Hans Terapi var væsentlig diætetisk,
medens han saa godt som ikke brugte
Blodudtømmelser. E. blev Stifteren af en Skole, idet
en Mængde Læger, sluttede sig til ham og hans
Lære.
(G. N.). J. S. J.

Erasmus, Desiderius, fra
Rotterdam
(Rotterodamus), Humanist, f. 28. Oktbr,
vistnok 1466, d. 12. Juli 1536. Han blev født i
Gouda som Søn af en senere Præst, Rogerius i
Rotterdam. 9 Aar gl kom han i en berømt Skole
i Deventer og fik her lagt Grunden til klassiske
Studier. Men 4 Aar efter døde begge Forældrene, og en
Formynder bedrog ham for hans Arv. Mod sit Ønske kom
han i en Klosterskole, hvor han var i 3 Aar under
daarlige Forhold, og da han intet Sted havde at ty til
efter den Tid, maatte han indtræde i et Kannikekloster
i Steyn ved Gouda, hvad han senere kaldte sit
Livs største Ulykke. Kærligheden til Klassikerne
blev derved endnu større, og han fik Lejlighed
til at dyrke denne Kærlighed, samtidig med
at han lærte Munkelivet og Kirkelivet i det
Hele indgaaende at kende. Biskoppen af
Cambray tog ham 1493 ud af Klostret og gav
ham Lejlighed til at studere i Paris. Nogle eng.
Elever hjalp ham til at rejse til Oxford 1499,
og her traf han John Colet og Thomas Morus,
som fik en afgørende Indflydelse paa ham. E.
blev efterhaanden Humanismens Mand. Colet
førte ham til Studiet af det ny Testamente paa
Græsk, og E.’s kritiske Sans førte ham ind paa
at satirisere over Kirken og Teologien ud fra
Klassikerne og det ny Testamente. Han var nu
i en Aarrække paa Rejse i England, Frankrig,
Nederlandene og Italien og udsendte en Række
Skr, som Enchiridion militis Christi (»Den
kristne Stridsmands Haandbog«) 1502, der ironiserer
over den blot udvortes Fromhed, og
Encomium Moriæ (»Daarskabens Pris«) 1509, der
satirisk blotter Kirkens og det borgerlige
Samfunds Brøst. E. blev nu Tidens beundrede
Lærer. Hans Lærdom, hans ny humanistiske
Synspunkter og hans skarpe Kritik vakte overalt
Opsigt. Han fik Opfordring til at slaa sig ned i
Rom, men Henrik VIII’s Tronbestigelse i
England drog ham til dette Land, og han henlevede
da ogsaa nogle Aar i gode ydre Kaar dér, uden
faste Forpligtelser, men med rige
Understøttelser. Han satte sig som Opgave at udgive de
vigtigste klassiske og oldkristelige Forf., for
derved at skabe en ny Aand i Videnskab og i
Kirke i Modsætning til Skolastik og Munkeliv,
og det lykkedes ham ogsaa at faa en Række
Udgaver besørget. Bl. disse er den vigtigste en
Udg. af det ny Testamente paa Græsk med en
selvstændig lat. Overs. og korte Anmærkninger
(1516), en Udg., der fik en mægtig Udbredelse,
og hvis 2. Udg. (1519) af Luther blev benyttet
ved hans Overs. af det ny Testamente paa Tysk.
E. kom i det Hele til at paavirke
Reformatorerne meget gennem sine filologiske og isagogiske

illustration placeholder
D. Erasmus.



<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:07 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/7/0405.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free