Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eratosthenes, gr. Lærd af den alexandrinske Skole, (c.275-c.195) - Eratosthenes' Si, se Eratosthenes. - Erb, Wilhelm Heinrich, tysk Nervelæge, (1840-) - Erbach, By i det tyske Storhertugdømme Hessen, ligger smukt ved Mains Biflod Mümling 35 km SØ. f. Darmstadt - Erben, Karl Jaromir, tschk. Digter og Historiker, (1811-1870) - Erbil, se Arbela. - Erbium, Er = 177,7, er et trivalent Metal, der findes i Ytterjord - Ercilla y Zuniga, Alonso, sp. Digter (1533-94)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
første Forsøg paa en Jordmaaling; han
beregnede nemlig Solens Zenitafstand i Alexandria
om Middagen ved Sommersolhverv til at
udgøre 1/50 af Cirklen, medens den i Syene (se
Assuan) var Nul; Afstanden mellem de to
Steder beregnede han til 5000 Stadier og fandt
saaledes en Jordomkreds af 250000 Stadier (=
6300 geogr. Mil; det rigtige er 5400). - E. har
opstillet det første videnskabelige System for
Geografien i sit Værk Geographika (3 Bøger), der
kendes godt gennem Citater hos Strabon. Smlg.
Berger, »Die geogr. Fragmente des E.« (1880).
- I et andet stort Værk, Chronographiai,
grundlagde E. den videnskabelige Kronologi; et tredie,
der handlede om Stjernebillederne, er bevaret i
et Udtog (Catasterismi, udg. af Robert, 1878, og
Olivieri, 1897); smlg. Maass, Analecta
Eratosthenica (»Philol. Untersuchungen« VI, 1883). I et
fjerde stort Arbejde behandlede E. den gl. gr.
Komedie; deraf haves kun Brudstykker. Et
Læredigt, Hermes, var af væsentlig astron.
Indhold; et andet Digt, Erigone, i elegisk
Versemaal, behandlede Sagnet om Ikarios’ Datter af
dette Navn (Fragmenterne udg. af Hiller,
Eratosthenis carminum reliquiæ [1872]).
K. H.
Eratosthenes’ Si [-ste-], se Eratosthenes.
Erb [’ærp], Wilhelm Heinrich, tysk
Nervelæge, f. 30. Novbr 1840, promoveredes
1864 i München med en Afh. om Pikrinsyrens
fysiologiske og terapeutiske Virkninger, tog
Doktorgraden i Heidelberg med en Afh. om de røde
Blodlegemers Udviklingshistorie og fungerede
derefter som Docent i intern Medicin 1865-80,
Prof. fra 1880 ved Leipzigs, fra 1883 ved
Heidelbergs med. Poliklinik. E. er en af Tysklands
mest fremtrædende Repræsentanter for det
moderne Studium af Nervesygdomme, og hans
Undersøgelser, som ofte gaar Haand i Haand
med den fr. Skoles (Charcot, Duchenne o. fl.), har
paa mange Omraader forøget vort Kendskab til
disse Lidelser og gjort det lettere at erkende
dem ved Forbedringer i
Undersøgelsesmetoderne. Sammen med Westphal paaviste E.
Senerefleksernes Bet., men for øvrigt har E.’s
Undersøgelser strakt sig over saare mange Felter
(Facialislammelserne, den spastiske
Spinalparalyse, den medfødte Myotoni [Thomsen’s
Sygdom], Myasthenien, Rygmarvstæringen og det
fremadskridende Muskelsvind, Myxoedemet,
Akromegalien og den intermitterende Hinken).
Grundlæggende har E.’s Undersøgelser været for
Degenerationsreaktionens, Tetanireaktionens og
den myotoniske Reaktions Vedk. E.’s Navn
er knyttet til »den E.’ske Lammelse«, en
Lammelse af visse Muskler paa Armen, opstaaet ved
Træk i Armens store Nervestammer under
vanskelige Fødsler. Denne Lammelse helbredes
sædvanlig i Løbet af kort Tid; endvidere til
»E.’s spastiske Spinalparalyse«, en syfilitisk
Rygmarvslidelse, der giver samtidig Stivhed og
Lammelse af Benene. Efter E. benævnes ogsaa
fl. Sygdomstyper, navnlig inden for den Gruppe
Nervelidelser, der frembringer Svind af
Muskulaturen. E.’s Hovedværker er: »Handbuch der
Krankheiten der cerebrospinalen Nerven« (1.
Udg. 1874); »Handbuch der Krankheiten des
Rückenmarcks und verlängerten Marks« (1876);
»Handbuch der Elektrotherapie« (1882); »Die
Thomsensche Krankheit« (Myotonia congenita)
(1886), »Über Dystrophia muscul. progressiva«
(1891).
J. S. J.
Erbach [’ærbaκ], By i det tyske
Storhertugdømme Hessen, ligger smukt ved Mains Biflod
Mümling og ved Jernbanen Hanau-Eberbach,
35 km SØ. f. Darmstadt. (1910) 3175 mest luth.
Indb. E. har Klædefabrikker og
Elfenbensdrejerier og en Fagskole for Elfenbensdrejere.
Greverne af E.’s Slot rummer et Bibliotek, et
Arkiv og en Samling af Vaaben og Malerier; i
Slotskapellet er Historieskriveren Einhards (s.
d.) og hans Hustru Emma’s Sarkofager.
Grevskabet E. blev mediatiseret 1806 og hører nu til
Storhertugdømmet Hessen.
G. Ht.
Erben [’ærbən], Karl Jaromir, tschk.
Digter og Historiker, f. 7. Novbr 1811, d. 21.
Novbr 1870, blev efter endt jur. Uddannelse
ansat i Kriminalretten, men drev samtidig
Arkivstudier og hjalp med Indsamling af Materiale
til Historikeren Palacký’s »Archiv Český«. Som
tschk. Patriot deltog E. i den politiske
Bevægelse 1848. 1850 valgtes han til Arkivar for det
bøhmiske Mus. og senere til Stadsarkivar i Prag.
Han har udfoldet en betydelig Virksomhed som
Udgiver af ældre tschk. Litt. (f. Eks. Værker af
Jan Hus og Štitný samt Regesta diplomatica
nec non epistolaria Bohemiæ et Moraviæ [1865])
og som Etnolog og Folklorist. Særlig kan
fremhæves hans Samlinger af Folkeviser og Eventyr:
»Písně národní v Čechách« (tschk. Folkesange,
3 Bd, 1842-45) og »Prostonárodní české písně a
říkadla« (tschk. Folkesange og Talemaader, 1862).
Til Folkesangene har han senere udg. Melodier.
Hans Syslen med Folkepoesien har sat sit Spor
i hans originale Digtsamling »Kytice z pověstí
n’arodních« (Buket af Folkeeventyr, 1853), hvori
han i en Række poetisk værdifulde Digte
mesterligt har forstaaet at træffe den folkelige Tone.
Ogsaa andre slaviske Stammers Folkeminder og
Litt. har E. gjort til Genstand for Studium, og
han har ved sin Virksomhed som Oversætter
og Udgiver søgt at fremme Forstaaelsen mellem
sine Landsmænd og de andre Slaver.
H. C-e.
Erbil, se Arbela.
Erbium [’ær’-], Er = 177,7, er et trivalent
Metal, der findes i Ytterjord sammen med fl.
andre sjældne Grundstoffer. Erbiumilte
(Erbiumoxyd), Er2O3, er rosafarvet, er en svag Base og
udstraaler ved Glødning et intensivt grønligt Lys.
Det reduceres ikke af Brint. Se i øvrigt
Metaller, de sjældne Jordarters.
(O. C.). R. K.
Ercilla y Zúñiga [ær’þilja-i-’þuŋiga],
Alonso, sp. Digter (1533-94). Naar Spanierne skal
nævne deres ypperste Epiker, vil ufravigelig E.
blive rævnt. Han var en tapper Krigsmand af god
gl, baskisk Adel, f. i Madrid, hvor hans Fader,
en anset Jurist, var en af Karl V’s Raadsherrer.
Som Page fulgte E. den senere Kong Filip II
paa mange Rejser 1547-51. Da han 1554 var i
sin Herres Følge i London, dengang Filip holdt
Bryllup med Dronning Maria (den Blodige),
kom der - siger han selv - Efterretning om,
at de Indfødte i Chile, Araukanerne, havde gjort
Oprør; som saa mange Landsmænd var E.
opfyldt af Lyst til Eventyr og Krigshæder, han
fik Lov at deltage i Kampen derovre som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
