Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erebus, Mount E., 3890 m høj, virksom Vulkan paa Erebus Øen, en Del af det antarktiske Fastland - Erebus-Banken, en farlig Grund i Nærheden af Kerguelen-Øerne i den sydlige Del af det ind. Ocean - Erech, efter Biblen (1. Moseb. 10,10) en gl By i Babylonien - Erechtheion, gr., antik Tempelbygning, liggende nordligt og forholdsvis lavt paa Athens Akropolis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
James Ross (1841), der opkaldte dem efter sine
to Skibe, E. og Terror.
M. V.
Erebus-Banken [’eribəs-], en farlig Grund
i Nærheden af Kerguelen-Øerne i den sydlige
Del af det ind. Ocean, opdaget 1840 af James
Ross og opkaldt efter det ene af hans Skibe,
Erebus.
M. V.
Erech [’æræk], efter Biblen (1. Moseb. 10, 10)
en gl By i Babylonien; den kaldes i Landet selv
Uruk, som det fremgaar af Kileskrifterne. Byen
laa omtr. 175 km SØ. f. Babylon (Hillah) og
lige saa langt NV. f. Basra; de mægtige Ruiner
har bevaret det gl. Navn temmelig
uforandret; de kaldes nu Varka. Man følger
endnu tydelig Ringmuren, inden for hvilken
man særlig lægger Mærke til to Ruiner,
Buvarija og Vusvas, af hvilken den første
vist indeholder Ruiner af Hovedtemplet, der
var helliget Gudinden Nini ell Nana ɔ:
Istar. Den anden Ruin er vistnok Rester
af et Palads. E. var et gl. Kongesæde; man
har i E. fundet fl. Indskrifter og en
Cylinder, der maaske mindst er over 5000 Aar
gl. Ruinerne benyttedes i Parthernes
Tidsrum som Begravelsepladser, og man har
her fundet en utrolig Mængde Begravelser
i Ligkister, mest af brændt Ler; stundom
begravedes de Døde i to store sammenkittede
Krukker. Man har antaget, at Folk fra hele
Landet i denne Tid lod sig begrave i E.
Efter de gl. Forf.’s Vidnesbyrd var E., hvis
Navn skrives Orchoe, for øvrigt dengang en
ikke uvigtig By, i hvilken bl. a. fandtes en
Skole med ansete Lærde. E. spiller en stor
Rolle i den saakaldte babylonske
Syndflodshistorie og i de derhenhørende Skr, som haves
i Kileskrift. Om Ruinerne af E., se W. C.
Loftus, Travels and Researches in Chaldæa
(London 1857).
V. S.
Erechtheion [eræκ’tæi-], gr., antik
Tempelbygning, liggende nordligt og forholdsvis lavt
paa Athens Akropolis. E. var af noget
uregelmæssig Form, betinget af, at Bygningen
skulde tjene fl. gl. Helligdomme, hvis Plads
i forsk. Niveau var forud givet, navnlig for
Athena, Poseidon og Erechtheus,
især Stedet, hvor den i Sagnet berømte
Væddestrid mellem Athena og Poseidon var
foregaaet, hvor det første hellige Oliventræ
var skudt frem, hvor Mærket af Poseidon’s
Trefork vistes og den salte Kilde, som han
havde ladet vælde frem. Endvidere fandtes
gl. Helligsteder for attiske Herosskikkelser,
Erechtheus, som delvis
sammensmeltedes med Poseidon, Kekrops, Athens
mytiske »Konge« og Grundlægger, samt
Aglauros og Pandrosos.
Forud for Opførelsen af den Bygning, som
nu staar, var Stedet helligt, og vistnok har der
ogsaa staaet et Bygningsværk, knyttet til den
nærliggende gl. Kongeborg. Intet af denne gl.
Helligdom er bevaret, men et Relief fundet paa
Akropolis, synes at give en Forestilling om dets
Art. Det var en Nationalhelligdom, hvortil
Adgangen 507 f. Kr. endog nægtedes Spartas
Konge. 480 brændtes dette »gl. Tempel« af
Perserne, men Oliventræet skød efter Traditionen
ny Skud, og ogsaa det i Athema-Helligdommen
bevarede gl. Træbillede af Gudinden var vel
bevaret. Først 420 begyndtes under Pavsen i
den peloponnesiske Krig Opførelsen af det ny
Tempel, og Arbejdet sluttedes 407; det byggedes
af Arkitekten Filokles og kaldtes i
Dokumenterne længe endnu »det gl. Tempel« ell. »Templet
med den gl. Statue«, ell. Athena Polias’ Tempel.
Navnet E. kom først i Brug i Romertiden.
Bygningen vides restaureret c. 27 f. Kr. I 6. Aarh.
blev E. kristen Kirke, 1463 Harem for
Akropolis’ tyrk. Kommandant. Efter den gr.
Frihedskrig henstod E. stærkt ødelagt, navnlig i det
Indre, ligesom næsten hele den figurlige
Udsmykning ogsaa nu fattes. Restaureringer
foretoges 1838 og 1842-44, samt 1902-05.
E. fremtræder i Hovedsagen som en aflang,
firsidet Tempelbygning i ionisk Stil, af hvidt
Marmor, med Forhal mod Ø., hvor det havde
sin Hovedfacade, smykket med 6 Søjler.
Bygningen er 20,3 m lang i nær Ø.-V., 11,2 m bred,
paa en Underbygning med 3 lave Trin. I Midten
var det Indre delt ved en Tværmur uden Døre.
Til Hovedbygningens Vestende slutter sig mod
S. en fremspringende Loggia, Karyatidehallen,
i Niveau med Østhallen, mod N. en betydeligt
lavere liggende, stor Forhal. Højst sandsynligt
sluttede sig til Vestenden en aaben
Tempelgaard.
Den østre Forhal (Fig. 1-2, A) indtager med
sine slanke, 6,8 m høje Søjler hele Bygningens
Bredde. Gennem den traadte man ind i
 |
| Fig. 1. Plan af Erechtheion (J Hekatompedon). |
|
| Fig. 2. Erechtheion. Længdesnit. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
