Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erepsin, Ferment, der først blev paavist i 1901 - erepticia bona ell. ereptoria (lat.), romerretlig Betegnelse for Arvelodder, der, efter at Arven var faldet, skulde fratages - Eresfjord og Vistdalen, Herred, Romsdals Fogderi, Romsdals Amt - Erethizon, se Gnaverpindsvin. - Eretisme (gr.), sygelig forhøjet Paavirkelighed for ydre Indtryk - Eretria, oldgr. By paa Øen Euboia, den vigtigste næst efter Chalkis - eretriske Skole kaldtes den af Faidon i Elis grundede filos. Skole
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
viste Vernon, at E. ogsaa findes i
Bugspytkirtlen, og 1914, at det antagelig ogsaa er til
Stede i alt andet dyrisk Væv, om end i ret
stærkt varierende Mængder. Næst efter
Tarmslimhinden synes Nyrerne at indeholde mest E.
O. T.
erepticia bona ell. ereptoria (lat.),
romerretlig Betegnelse for Arvelodder, der, efter at
Arven var faldet, iflg. talrige detaillerede
Lovbestemmelser skulde fratages den Arving, der
havde gjort sig skyldig i et uværdigt Forhold
(propter indignitatem), jfr bl. mange Eksempler,
at han ved sin bevislige Brøde og
Forsømmelighed havde foraarsaget den Kvindes Død, af
hvem han var indsat til Arving. Disse
Arvelodder tilfaldt da enten - i Reglen - Staten
ell. andre Medarvinger.
K. B.
Eresfjord og Vistdalen, Herred,
Romsdals Fogderi, Romsdals Amt, (1910) 1651 Indb.
Omkr. Bunden af den indre Romsdalsfjords
nordlige Gren, Langfjorden, ligger
Nessets Præstegæld, hvis Hovedsogn, Rød,
omgiver Eidsvaagen paa Fjordens Nordside,
medens Annekserne E. o. V. indtager de to
Dalfører, der danner Fortsættelsen af de i SØ.
indskærende Arme, Eresfjorden og
Vistdalsbugten. Den sidste er ganske lille,
kun 2 km, den første gaar - med en Bredde
af over 1,5-10 km - ind til
Dampskibsanløbsstedet Nøste. Vistdalen skærer sig ind
i Fjeldene i sydlig Retning, i de første 10 km
som en ganske bred, godt dyrket og tæt
bebygget Dal med Terrasser; længere mod S.
bliver den trangere og fortsætter under Navn
af Hornedalen endnu 6 km til op under
Fjeldet Melkallen. Eresfjordens Dalføre,
Eikisdalen, er af betydeligere Længde,
nederst mod Fjorden ligger Hovedbygden - den
saakaldte Sirabygd - paa den i Terrasser
stigende Strækning, som i 6 km’s Længde skiller
Havet fra det 19 km lange, 1 à 2 km brede
Eikisdalsvand. Den fra dette Vand
kommende Elv, Eira, der falder ud i Fjorden ved
Nauste, har kun et ringe Fald, da Vandet ikke
ligger mere end 26 m o. H.; den har dog brudt
sig igennem den over 100 m høje Moræne ved
Øveraas, som spærrer for Enden af Vandet.
S. f. Vandet og i samme Hovedretning fra N.
mod S. begynder Eikisdalen; Elven kaldes her
Aura og er nu under Udbygning for Anvendelse
i Industriens Tjeneste (se Aura), den kommer
fra Lesje Herred i Gudbrandsdalen; den er en
vild, skummende Fjeldelv, der gennem de tre
mærkelige Fald, Aurstupene, omtr. 15 km
oven for Vasbunden styrter sig ned i Dalen;
siden løber den med lidet Fald, danner det 3
km lange smalle Veslevand og falder ved
Eikisdals Kapel ud i Eikisdalsvand. Hvad der
har gjort Eresfjord saa bekendt, er dog mindre
den smukke Bygd end de Herredet indesluttende
mægtige Alper, der er skilte fra hverandre ved
dybe Skar og Botner fyldte med mægtige
Snefonner og Isbræer. Fjeldsiderne er overalt
overordentlig stejle, og navnlig er Eikisdalsvandets
Bredder saa bratte, at de paa de allerfleste
Steder er aldeles ubestigelige. Fjeldtoppene naar
op i en Højde af 1922 m (Kleneggen).
Bebyggelsen er næsten udelukkende henvist til de 2
Dalfører, som har givet Herredet Navn, mellem
Fjeldene findes kun enkelte Sætere. Jordbunden
er god, og der kunde dyrkes mere Land, end
der nu gøres; Havnegangene er udmærkede,
ligesom Fjeldslaatterne er af stor Bet. Skoven,
næsten udelukkende Løvskov, er tilstrækkelig
til Vedforbruget. Eikisdalen staar i
Dampskibsforbindelse med Molde, paa Vandet gaar et lidet
Dampskib i fast Rute, og gode Hoteller findes
saavel ved Nauste som ved Reitan ved
Vandets øvre Ende. Antagen Indtægt 1910 193410
Kr, Formue 1038000 Kr. Herredets Areal er
758 km2, hvoraf 38 km2 Ferskvand.
(J. F. W. H.). M. H.
Erethizon [-’titson], se Gnaverpindsvin.
Eretisme (gr.), sygelig forhøjet
Paavirkelighed for ydre Indtryk. Ved eretiske (ell.
neuretiske) Mennesker forstaar man i det
væsentlige saadanne, som populært kaldes nervøse,
Mennesker, som er rastløse, utaalmodige,
irritable, f. Eks. over for Lyde ell. andre
Menneskers Selskab, som let afficeres af Smaating og
let trættes.
Eretismus mercurialis er en E., der opstaar
ved lettere Tilfælde af kronisk
Kviksølvforgiftning.
K. H. K.
Eretria, oldgr. By paa Øen Euboia, den
vigtigste næst efter Chalkis. Byen laa paa Øens
mod Fastlandet vendte Side, 20 km Ø. f.
Euripos-Sundets smalleste Sted. Allerede i 7. Aarh.
f. Kr. var E. vigtig ved Handel og Søfart. Et
ældre Befolkningslag var vistnok forstærket ved
Kolonister fra Attike, og sammen med Athen
traadte E. ind i Verdenshistorien, ved 500 f. Kr.
at sende Miletos Hjælp mod Perserkongen og
derved paadrage sig hans særlige Vrede. Ved
Datis’ og Artafernes’ Tog 490 blev derfor E.
angrebet og ved Forræderi erobret, hvorefter
Byen blev plyndret og brændt, en stor Del af
Indbyggerne som Slaver ført til Susa. Men E.
synes hurtigt at være genrejst. Den deltog med
7 Skibe i Slaget ved Salamis og med fl.
Hundrede Sværtrustede ved Plataiai. Siden skilte
E. sig fra Athen og deltog 411 ved et Overfald
paa flygtende atheniensiske Skibe virksomt i
Euboias Frigørelse. Romerne stormede E. 198;
de fandt kun lidet Guld, men mange
gammeldags Kunstværker, Vidnesbyrd om svunden
Glans. En af Platon’s Disciple, Menedemos,
Stifter af den eretriske filosofiske Skole, var fra
E. - Paa Stedet ligger nu en større Landsby,
Nea-E. (eller Nea-Psara, efter de 1821 hertil
flygtede Psarioter) i en usund, sumpet Egn,
som vistnok i Oldtiden har været kanaliseret.
E. havde en Højborg, hvis Mure i Partier
endnu staar, ligesom andre Mure spores, især mod
Havnen, der var indtil 18 m dyb, med Moler.
Ligeledes er bevaret Dele af et Teater og af
Helligdomme for Dionysos og Apollon.
Fremdeles er der gjort en Del Enkeltfund: Arkaisk
Skulptur, smukke Vaser, Indskrifter (Smlg.
Blinkenberg, »Vidensk. Selsk.’s Skr«. 1841).
Udgravninger af den amer. Skole og det gr.
arkæologiske Selskab.
H. A. K.
eretriske Skole kaldtes den af Faidon i
Elis grundede filos. Skole, efter at Menedemos
og Asklepiades havde flyttet den til deres
Fødeby Eretria.
W. N.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
