- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
403

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erhvervsevne - Erhvervsskatter beskatter Indtægter, der fremkommer ved en Samvirken mellem Arbejde og Kapital - Erica L. (Klokkelyng), Slægt af Lyngfamilien, Halvbuske ell. Buske - Ericaceæ, se Lyngfamilien. - Erichsen, Andreas Emil, norsk Skolemand og Historiker, (1841-1913)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kontrakt (Retshandel) ell. paa anden Maade
(som ved Konkursdekretet). Til Indgaaelse af
en saadan Kontrakt kræves Myndighed, hvis den
Paagældende forpligter sig til at foretage noget,
ellers i alt Fald ikke altid. Kontrakten, hvorved
Forholdet stiftes, kan naturligvis ligefrem gaa
ud paa, at den ene Parts Erhvervelse skal
komme den anden til Gode; men et ganske lgn.
Retsforhold opstaar, naar en Person sælger en
Ting, der ikke tilhører ham, ell. i det hele
overdrager en anden noget, som han ikke har
den fornødne Kompetence til at overdrage. Ved
en saadan Retshandel faar den anden ingen Ret
over Tingen; men hvis Overdrageren siden
erhverver Tingen, vil Retten umiddelbart tilfalde
den anden, og hans Ret kan ikke gøres ham
stridig af andre, hvem Overdrageren i
Mellemtiden maatte have overdraget den samme Ting
til, saa lidt som af Overdragerens Konkursbo,
naar Konkursen først er indtraadt efter
Overdragelsen.
Henry Ussing.

Erhvervsskatter er en Gruppe af
Indtægtskildeskatter, der danner en Modsætning paa den
ene Side til Ejendoms- og Kapitalrenteskatter,
paa den anden Side til Skatter af personlig
Virksomhed. De beskatter Indtægter, der
fremkommer ved er: Samvirken mellem Arbejde og
Kapital, f. Eks. Industri og Haandværk, Handel
og Omsætning, Skibsfart m. m. De spiller
navnlig en Rolle i den kommunale Reskatning, og
forekommer under meget forsk. Former (se
Næringsskat).
C. T.

Erica [’e’-] L. (Klokkelyng), Slægt af
Lyngfamilien, Halvbuske ell. Buske, sjældnere
Træer med kransstillede, naaledannede Blade.
Blomsterne sidder enkeltvis, i Skærm ell. Klase
i Spidsen af Grenene. De har 4 Bægerblade og
en krukkeformet ell. cylindrisk Krone, 8
Støvdragere og Kapsel med talrige Frø. C. 420
Arter, særlig i Middelhavslandene og i Kaplandet.
I Danmark og Norge vokser E. tetralix L. (Alm.
K
.), en lille 10-30 cm høj Busk med trinde,
naaledannede Blade (4 i hver Krans); paa
Undersiden har de en Fure, og inden for denne
er Spalteaabningerne liggende. Bladenes Rande
saavel som Grenene er ret stift behaarede.
Blomsterne sidder tæt sammen i Spidsen af
Grenene og er nikkende ell. staaende ud til
Siden; de har en rød, sjælden hvid,
krukkeformet Krone med 4 smaa Flige. Bestøvningen sker
ved Humlere og Honningbier, der ofte bider Hul
i Kronen for at naa Honningen. Kronerne bliver
længe siddende i vissen Tilstand omkr. Kapslen,
der indeholder meget smaa Frø. Alm. K. har sin
Sydgrænse i Portugal; Nordgrænsen er i Norge.
Mod Ø. gaar den til Sachsen, Vestpreussen og
Polen, men den holder sig især til Kystegnene
mod V. Den er en Karakterplante for fugtige
Heder og Lyngmoser, saaledes som disse findes
i det nordvestlige Europa; for Danmarks Vedk.
optræder den derfor i Vest- og Midtjylland.
Den blomstrer i Juli-Aug. og kan i denne Tid
dække store Strækninger med et smukt
rosenrødt Tæppe. E. cinerea L. har 3 glatte og
glinsende Blade i hver Krans; Blomsterne
sidder i Klaser. Den vokser ligeledes i Vesteuropa
op til det sydvestlige Norge. E. scoparia L., en
1-2 m høj, graagrøn Busk, er i Forening med
andre E.-Arter Karakterplante for de
sydvestfranske Heder (Les landes). E. arborea L. er
den almindeligste mediterrane Art og ligeledes
en vigtig Karakterplante; den kan blive et
indtil 10 m højt Træ (paa Kanarerne indtil 20 m)
og vokser som Underskov mellem Quercus Ilex
o. a. Skovtræer, i Maquis o. s. v. Dens Rodved
anvendes til Dreje- og Snittearbejde (Racine de
bruyère
). En Mængde Arter fra Kap og
Sydeuropa anvendes som Prydplanter (se ndf.).
A. M.

E. tetralix dyrkes kun sjælden og fordrer et
med Lyngjord og Tørvesmuld forsynet Bed til
Vokseplads; det samme gælder den i Haverne
ret alm. forekommende E. carnea L. med
lyserøde Blomster i Maj. De formeres ved Deling.
Af Erica fra Kaplandet findes en stor Mængde
smukke Arter, som dyrkes i Koldhus; men
deres Kultur er vanskelig.
L. H.

illustration placeholder
Erica herbacea.


Ericaceæ, se Lyngfamilien.

Erichsen, Andreas Emil, norsk
Skolemand og Historiker, f. i Kria 9. Jan. 1841, d. i
Stavanger 3. Febr 1913, blev Student 1858, vandt
1861 Univ.’s Guldmedaille for sin Besvarelse af
Prisopgaven »Om Trældom i Norden« (tr. i
»Nord. Univ. Tidsskr.« VII, H. 3 og 4) og tog
1865 filologisk Embedseksamen. 1863-77 var
han Lærer ved Aars’ og Voss’ Latinskole i Kria,
derpaa Rektor ved Tromsøs offentlige Skole til
1892, da han blev Rektor i Stavanger. Skønt
stærkt optaget af den praktiske Skolemands
Gerning og den dermed sammenhængende
Virksomhed som Forf. ell. Udgiver af meget
benyttede Lærebøger i Historie, Litteraturhistorie og
Modersmaalsundervisning fandt han dog Tid til
i Aarenes Løb at fortsætte, til Dels under
Studieophold ved Arkiverne og Bibliotekerne i
Danmark, sit videnskabelige Forskningsarbejde. Et
meget fortjenstfuldt kritisk Rydningsarbejde har
han udført i sin Udgave af »Petter Dass’
samlede Skr« (Bd 1-3, 1874-77), hvortil han
senere har føjet et Bind Dassiana (1891),
indeholdende tidligere ukendte Viser og Rim, hvis
Tekst er blevet lige saa forbedret, som
Skildringen af Forf.’s Liv er blevet beriget med ny
Oplysninger af E. i dennes Indledning til Udgaven.
Et lgn. kritisk Revisionsarbejde udførte E. over
for den i sin Tid bekendte Lærde, Halvard
Gunnarssøn, hvis lat. Digt Acrostichis, om Christian
IV’s Hyldning paa Akershus 1591, han udgav som


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:52:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/7/0421.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free