Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erkendelseslære. Bl. alle de Emner, Erkendelsen kan omhandle, findes ogsaa selve Erkendelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
faktisk gaar, og des mindre, kan det tilføjes,
er dens praktiske Nytte. Det er f. Eks. faa
Videnskabsmænd, der har lært noget til Brug
for deres Forskning af Mill’s Fremstilling af
de fire Induktionsmetoder.
Delvis beslægtet saavel med den almene
Genstandslære som med Metodelæren er saadanne
Undersøgelser, som gaar ud paa at klargøre
det karakteristiske ved Dagliglivets ell. den
videnskabelige Erkendelse og inden for denne
sidste igen at klargøre Forskellen mellem den (i
alle Tilfælde tilsyneladende) af Sansningen
uafhængige og paa ren Tænkning beroende
matematiske, begrebsmæssige Erkendelse og den af
Sansningen afhængige Erkendelse, som hører
Natur- og Aandsvidenskaberne til
(»Erfaringsvidenskaberne«). Ved al Erfaringserkendelse
ligger det nær at adskille to Sider: Stoffet,
de enkelte Erfaringer, der tilsyneladende
modtages passivt af Subjektet ved Sansning, og en
Forarbejdning af dette Stof gennem Subjektets
Selvvirksomhed, som kan benævnes
Tænkning. Fra et Synspunkt kan man være
tilbøjelig til at hævde den Opfattelse, at jo
mindre Stoffet forarbejdes og derigennem
præges af Subjektet, des mere uforfalsket
Besked giver det om Omverdenen. En grov og
hastig Analyse fører let fra de enkelte
Erfaringer til Fornemmelserne, og man kan da
komme til at betragte vor
Erkendelsesvirksomhed nærmest som bestaaende af et Spil af
Fornemmelser ell. de til dem svarende
Forestillingsbilleder (se Empirisme). En
saadan Opfattelse kan til en vis Grad siges at
have gjort sig gældende hos de store engelske
Filosoffer Hobbes, Locke, Berkeley og Hume.
Fra et andet Synspunkt synes det sikkert, at det
først er gennem indgaaende tankemæssig
Forarbejdning af Stoffet, at noget, der kan gøre
Fordring paa at være almengyldig Erkendelse,
kan fremkomme. Forarbejdningen viser sig f.
Eks. ved Inertisætningen bl. a. ved, at det, den
handler om, er meget mere end det bestemte
Antal Erfaringer, der har været Grundlaget for
at danne den, og i at det, den udsiger, snarest
synes at stride mod Dagliglivets Erfaringer. For
den Opfattelse, der lægger Vægt paa
Forarbejdningen, er det vigtigt udførligt at udrede, at
det i psykologisk Henseende er noget højst
sammensat og stærkt forarbejdet, hvormed vi
har at gøre, hvor vi tilsyneladende umiddelbart
erfarer Omverdenens Forhold, samt at klargøre
denne uvilkaarlige Forarbejdnings Karakter,
saaledes at dens Slægtskab med den bevidste
Eftertanke træder frem. Det er endvidere vigtigt
at fremhæve, at det er mere end tvivlsomt, om
der i det hele lader sig paavise uforarbejdet
Stof, og specielt, at det paa ingen Maade lader
sig sige, at Fornemmelserne ikke bærer
Subjektets Præg. Det er ikke Selvvirksomheden
som saadan, det kommer an paa, men paa det,
Selvvirksomheden kan føre til, nemlig
Sammenhæng inden for Erkendelsesresultaterne. I
denne Forbindelse kan man da søge at paavise, at
den naturvidenskabelige Erkendelse af
Omverdenen udvikler sig af Dagliglivets, ved at en
Trang til Sammenhæng, som er blevet anset
for det dybestliggende Drag i vor Erkendelse,
mere og mere kommer til sin Ret netop ved,
at Emnerne mere og mere bearbejdes af
Tænkningen. Dersom det er rigtigt, at vi, naar vi
antager, at et Emne hører Omverdenen til,
mener, at det staar i et saadant Sammenhæng
med andre Emner som det, der træder frem ved
den naturvidenskabelige Bearbejdelse, ses det,
at jo mere Naturvidenskaberne skrider frem,
med des mere - men ikke med nogen
endegyldig, absolut - Ret, kan de paastaa, at det er
de Emner, de belærer os om, der hører
Omverdenen til. For at hævde Selvvirksomhedens
Bet. kan man henvise til den sikre og
almengyldige matematiske Erkendelse, hvor Subjektets
Selvvirksomhed synes eneraadende. Man kan
paastaa, at det kun er for saa vidt og i det
Omfang, at Selvvirksomheden gør sig gældende
inden for Erfaringserkendelsen, at der kan
fremkomme Resultater, der kan gøre Fordring paa
Almengyldighed. Dersom man gaar endnu
videre og hævder, at der uafhængig af Erfaringen
ved Selvvirksomhed alene kan dannes
Erkendelse vedrørende Omverdenen, da kan der over
for en saa vidtgaaende Paastand anføres, dels
at det ikke er udelukket, at der endda inden
for Matematikken gør sig Erfaringsstof
gældende, dels, at der inden for af Erfaring
formentlig uafhængig Erkendelse af Omverdenen, f. Eks.
inden for Mekanikken, kan fremdrages
Erfaringsstof. Det kan siges, at uden sanselig
Erfaring er en Erkendelse af Omverdenen en
Umulighed. Det maa især fremhæves, at uden
sanselig Erfaring kan det ikke erkendes, at et
bestemt Emne findes paa et bestemt Sted til et
bestemt Tidspunkt, om end den sanselige
Erfaring ikke behøver at vedrøre Emnet direkte,
idet man ved Slutning fra det ene Emnes
Eksistens i Omverdenen kan komme til Eksistensen
af det andet. Det historiske Forløb viser, at
hvor man ikke søger nøje Tilknytning til
Erfaring dels som Udgangspunkt for Tænkningen,
dels som Bekræftelse ell. Afkræftelse af
Tænkningens Resultater, der bliver Forsøg paa
Omverdenserkendelse ørkesløse. Kant’s kritiske
Filosofi kan betragtes som et Forsøg paa
retfærdigt at afveje Betydningen af
Selvvirksomheden, som Englænderne havde været tilbøjelige
til at undervurdere, og Betydningen af Stoffet,
som Fastlandsfilosofferne (Descartes, Spinoza,
Leibniz, Wolff og Wolffianerne) havde været
tilbøjelige til at undervurdere. Hos de
romantiske Filosoffer (Fichte, Schelling og Hegel) gjorde
Undervurderingen af Stoffet og Overvurderingen
af Selvvirksomheden sig igen gældende som hos
de førkantianske Fastlandsfilosoffer, men fik sit
Særpræg bl. a. ved disse Tænkeres fuldkomne
Ukendskab til Matematik og Naturvidenskab.
Spørgsmaalet om Forholdet mellem Stoffet og
Forarbejdningen, der tildels ogsaa kan betegnes
som Spørgsmaalet om Forholdet mellem Subjekt
og Objekt, har det her kun været muligt at
berøre antydningsvis; det hører til de
dybestliggende, men ogsaa til de for frugtbar
Forskning vanskeligst tilgængelige i
Erkendelseslæren. Man møder egl. allerede Vanskelighederne
straks i det Øjeblik, man forsøger at adskille
Stof og Forarbejdning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
