- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
432

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erling Stenvæg, norsk Partihøvding i 13. Aarh. - Erling Vidkunssøn, se Bjarkø-Ætten. - Erman, se Irman. - Erman, Adolf, tysk Ægyptolog, (1854- ) - Erman, Georg Adolf, tysk Fysiker og Matematiker, (1806-1877) - Erman, Paul, tysk Fysiker, (1764-1851) - Ermandinger, Henning, dansk Perlestikker og kgl. Drabant, (1640-1693) - Ermenonville, Landsby i det nordvestlige Frankrig, Dept Oise, - Erminer, se Herminoner. - ermitage, se Eremitage. - Ermundurer, se Hermundurer. - Erne, Upper- and Lower-E., to Søer i det nordvestlige Irland - Ernée, By i det nordvestlige Frankrig, Dept og Arrond. Mayenne (Anjou), 24 km N. f. Mayenne ved Mayennes Biflod E. - Ernest-Charles, Jean, fr. Forf., (1875- )

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bergen (1204) og Stavanger (1205), hvori Einar
Kongsmaag blev dræbt, men maatte derpaa ty
til Danmark. Derefter tog de opover til Nidaros,
hvor E. S. lod sig hylde som Konge.
Birkebeinerne tvang dem til at fortrække; men Vaaren
1206 overrumplede E. S. Nidaros, hvor Kong
Inge Baardssøn holdt sin Søster Sigrid’s Bryllup
med Lendermanden Thorgrim af Ljaanes.
Birkebeinerne fordreves, og Byen plyndredes; men
snart maatte Baglerne selv trække sig tilbage til
Bergen. Herfra blev de snart fordrevne og
maatte ty Syd efter for at ruste sig bedre.
Straks over Jul (1207) afgik E. S. i Tunsberg
ved Døden. Hans Søn Sigurd Ribbung rejser
senere, i Haakon Haakonssøn’s Tid, flere Gange
Oprørsfanen. Navnet Stenvæg havde han faaet
af, at han paa Foranledning af Kong Sverre af
den sv. Konge var holdt i Fængsel i
Slotstaarnet paa Visingsø i Vetteren og rømt derfra; men
Birkebeinerne paastod, at Baglerkongen og
Statsfangen fra Visingsø var to forsk. Personer, og
at denne sidste var blevet dræbt af
Birkebeinerne endnu i Sverre’s Levetid.
(O. A. Ø.). Edv. B.

Erling Vidkunssøn, se Bjarkø-Ætten.

Erdman, se Irman.

Erman [’ærma.n], Adolf, tysk Ægyptolog,
Søn af nedenn. G. A. E., f. 31. Oktbr 1854 i
Berlin. E. studerede i Leipzig og Berlin, kastede
sig tidlig over Ægyptologien, særlig over
Studiet af den ægypt. Grammatik, bl. hvis bedste
Kendere han maa nævnes. E. udgav 1878 »Die
Pluralbildung des Aegyptischen« og 1880
»Neuaegyptische Grammatik«; 1883 blev han Prof.
extr.
i Ægyptologi ved Univ. i Berlin og 1885
Direktør for den ægypt. Afdeling af Mus.; 1895
blev han Medlem af Videnskabernes Akademi i
Berlin. Et Hovedværk af E. er »Aegypten und
aegyptisches Leben im Alterthum« (1885-87);
1894 udkom hans »Aegyptische Grammatik«
(ogsaa paa Engelsk), 3. Udg. 1911. I
Göttingen-Akademiets Skr udgav E. 1889: »Die Sprache
des Papyrus Westcar«, hvortil slutter sig: »Die
Märchen des Papyrus Westcar« (1890). De
Specialkataloger, som Administrationen af Berlins
Mus. har udg. over den ægypt. Samling 1895, ny
Udg. 1899, skyldes ogsaa E. Han var fra 1889 til
1906 Redaktør af det af Brugsch stiftede
»Zeitschrift für aegyptische Sprache«, hvortil E.
har givet mange værdifulde Bidrag. 1904 udgav E.
»Aegyptische Chrestomathie«, s. A. et hertil
hørende »Aegyptisches Glossar« og 1912 »Die
Hieroglyphen« i »Sammlung Göschen«. I de
senere Aar er E. særlig optaget af Redaktionen
af det store gl-ægypt. Leksikon, hvis Udgivelse
Videnskabernes Akademi i Berlin har besluttet,
og hvortil det har anvist Pengemidlerne. E. har
ogsaa skrevet numismatiske Afh.
V. S.

Erman [’ærma.n], Georg Adolf, tysk
Fysiker og Matematiker, nedenn.’s Søn, f. 12. Maj
1806 i Berlin, d. som ekstraordinær Prof. i
Fysik smst. 12. Juli 1877. Efter at have studeret
Naturvidenskab i Berlin og Königsberg gjorde
han 1828-30 en Rejse om Jorden for at
undersøge Jordmagnetismen paa forsk. Steder. Ved
Irkutsk stødte han til Hansteen’s magnetiske
Ekspedition. E.’s Iagttagelser blev af Gauss
benyttede som Grundlag ved hans første
Beregninger af Jordmagnetismen, og selv udførte E.
et stort Arbejde over Jordens magnetiske
Tilstand 1829 (13 Tabeller og 6 Kort, 1874). Et lgn.
Arbejde for Aaret 1860 blev afbrudt ved hans
Død. Hans Afh., hvoraf mange findes i
Poggendorffs »Annalen«, drejer sig mest om
Jordklodens Fysik. Sin Rejse beskrev han i »Reise um
die Erde durch Nordasien und die beiden
Ozeane« (5 Bd, 1833-48).
K. S. K.

Erman [’ærma.n], Paul, tysk Fysiker, f.
29. Febr 1764 i Berlin, d. smst. 11. Oktbr 1851.
Faderen var Præst for Hugenot-Kolonien, og E.,
hvis Modersmaal og Dannelse var Fransk,
virkede fra sit 18. Aar som Lærer ved Collège
français
i Berlin. 1791 blev han Prof. i Fysik
ved Krigsskolen og, da Berlin 1809 fik et Univ.,
ved dette, hvilken Stilling han beholdt til sin
Død. Hans omfangsrige Virksomhed som fys.
Forf. begynder med hans 40. Aar, og i
Akademiets Skr saavel som i Gilbert’s og
Poggendorffs »Annalen« findes mange Arbejder fra
hans Haand, om end næppe noget af særlig
fremragende Bet. Han gav sig meget af med
den elektriske Strøm og opdagede, at
Jordbunden er en Leder for den.
K. S. K.

Ermandinger, Henning, dansk
Perlestikker og kgl. Drabant, f. omtr. 1640, d. 1693,
var en Virtuos i sin smukke Kunst, som der i
de Dage var mægtig Anvendelse for. Christian
V’s pragtfulde baldyrede Dragter i
Rosenborg-Samlingen er uden Tvivl Arbejder af ham.
(Litt: F. J. Meier, »Danske Perlestikkere«,
i »Tidsskrift for Kunstindustri« [1889, S. 37]).
J. O.

Ermenonville [ærmönå’vil], Landsby i det
nordvestlige Frankrig, Dept Oise, Arrond.
Senlis, har c. 500 Indb. Ved E. ligger et Slot med
Park, der i sin Tid ejedes af Markis de
Girardin, som indbød J. J. Rousseau til at bo her;
to Maaneder efter, at denne havde taget Ophold
paa Slottet, døde han (3. Juli 1778) og blev
begravet paa en lille Ø i Parken (Ile de peupliers).
Nu er Graven tom, da hans Lig er ført til
Paris og bisat i Pantheon (1794), men Gravmælet
staar der endnu.
G. Ht.

Erminer, se Herminoner.

ermitage [ærmi’ta.з], se Eremitage.

Ermundurer, se Hermundurer.

Erne [’ə.n], Upper- and Lower-E., to
Søer i det nordvestlige Irland, er tilsammen 150
km2. De er overordentlig rige paa Øer og
Holme, navnlig Upper-E., og forbindes ved den
slangebugtede, halvt søagtige Flod E., der
desuden modtager Vandet fra de to Søer Gowna
og Oughter og udmunder i Donegal-Bugten.
Kort før sit Udløb danner Floden E. et smukt
Vandfald ved Ballyshannon.
G. Ht.

Ernée [ær’ne], By i det nordvestlige Frankrig,
Dept og Arrond. Mayenne (Anjou), 24 km N. f.
Mayenne ved Mayennes Biflod E., har (1911)
5343 Indb. og nogen Industri i Læder, Olie,
Lærred og Jern.
G. Ht.

Ernest-Charles [ær’næst-∫arl], Jean, fr.
Forf., f. 1875, har særlig været Medarbejder ved
Revue bleue, udg. Les chemins de fer en France,
sous le règne de Louis-Philippe
(1896), Théories
sociales et politiciens
(1898), Praticiens politiques
(1899), Waldeck-Rousseau (1902) og samlet sine
litterærkritiske Arbejder under Titlen La

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:52:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/7/0450.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free