Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ernest-Charles, Jean, fr. Forf., (1875- ) - Ernesti, Johann August, tysk Filolog (1707-81) - Ernestinske Husorden, fælles Orden for de hertugelige sachsiske Huse - Ernouf, Alfred Auguste, Baron, fr. Historiker (1817-89) - Ernoul, Edmond, fr. Politiker (1829-99) - Ernst, tysk Mandsnavn; i nyeste Tid indvandret i Norden. - Ernst, Carl Frederik Sophus, dansk Ingeniør, (1852- ) - Ernst, Heinrich Wilhelm, østerrigsk Violinvirtuos, (1814-1865) - Ernst, Jacob-Frederik Marius, dansk Officer, (1820-1897)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
littérature française d’aujourd’hui (I-V, 1903-07),
hvori han kæmper for Litt.’s ideelle Krav og
specielt den fr. Aands Supremati.
S. Ms.
Ernesti [ær’næsti], Johann August, tysk
Filolog (1707-81), har mest syslet med Cicero’s
Værker (5 Bd, 1737-39, 3. Opl. 1776-77; dertil
hører hans Clavis Ciceroniana [1739; 6. Opl. ved
Rein, 1831]). E. var tillige Bibelfortolker og
anvendte den samme Metode som ved
Fortolkningen af de antikke Klassikere (Institutio
interpretis Novi Testamenti, 1761; 6. Opl. ved
Ammon, 1792).
K. H.
Ernestinske Husorden, fælles Orden for
de hertugelige sachsiske Huse af den
ernestinske-gothaiske Linie, stiftet 1833 af Hertugerne
af Sachsen-Meiningen-Hildburghausen,
Sachsen-Koburg-Gotha og Sachsen-Altenburg til
Minde om Hertug Ernst den Fromme af
Sachsen-Gotha, Grundlæggeren af deres Hus.
Ernouf [ær’nuf], Alfred Auguste, Baron,
fr. Historiker (1817-89), afsluttede 1847-50 sin
Svigerfader Bignon’s Værk om Frankrigs
Historie under Napoleon I med 4. Bd (1812-15) og
skrev senere dels nogle Skr vedrørende
Revolutionens og Kejserdømmets Historie: Nouvelles
éludes sur la révolution française (2 Bd. 1852-
54), Les Français en Prusse 1807-08 (1872),
Géneral Kléber (1867), Maret, Duc de Bassano
(1878, 2. Udg. 1884), dels Levnedsskildringer af
nogle fr. Opfindere, Jacquard (1867), Dénis
Papin (1874), samt L’art des jardins (1868, 3. Udg.,
2 Bd, 1886).
E. E.
Ernoul [ær’nul], Edmond, fr. Politiker
(1829-99), blev tidlig Sagfører og valgtes 1871
til Medlem af Nationalforsamlingen. Som ivrig
klerikal blev han snart en af Højres Ledere og
drog Febr 1872 tillige med N. Baragnon til
Antwerpen for at underhandle med Greven af
Chambord om en Sammenslutning af
Kongehusets to Linier. Han var Ordfører for
Modstanden imod Jules Simon’s frisindede
Skolereformer og foreslog 24. Maj 1873 den
Dagsorden, som styrtede Thiers. Han blev derefter
Justitsminister og var afgjort reaktionær i sin
Optræden og tilraadede »et Forbund mellem
alle brave Folk« imod de republikanske
Samfundsomvæltere. Han afgik allerede Novbr s. A.
og søgte 1876 og 1877 forgæves Valg til
Deputeretkamret.
E. E.
Ernst, tysk Mandsnavn; i nyeste Tid
indvandret i Norden.
Ernst, Carl Frederik Sophus, dansk
Ingeniør, Søn af nedenn. J. F. M. E., f. i Kbhvn
3. Decbr 1852, blev Student 1870 og begyndte
at studere ved den polytekniske Læreanstalt,
men afbrød efter et Aarstid for at tage
Ansættelse ved Bygningen af Vandværket i
Frankfurt a. M. Da dette var færdigt, fuldendte han
sine Studier ved Polytechnicum i Zürich (1876)
og arbejdede derefter som Ingeniør i Tyskland,
2 Aar ved »Internationale Bau- und
Eisenbahnbaugesellschaft«, bl. a. ved fl. større Broanlæg
{Obermainbrücke i Frankfurt, Rhinbroen ved
Basel) og derefter 2 Aar som Afdelingsingeniør
ved Bygningen af Jernbanen
Kiel-Eckernförde-Flensborg. 1880 vendte han tilbage til
Danmark og fik Ansættelse ved Statsbaneanlæggene,
hvor han siden har virket og hurtig fik en
ledende Stilling, som han har beholdt under de
forsk. Organisationer og med skiftende
Betegnelse for hans Embedsstilling (Ingeniør 1880,
Kommitteret 1889, Baneingeniør 1916). Som
Ingeniør medvirkede han bl. a. ved Bygningen af
Banerne Struer-Thisted, Herning-Skjern,
Assens-Tommerup og Dampfærgeforbindelserne
over Oddesund, Store Bælt, Sallingsund og
Masnedø-Orehoved, samt Jernbanebroen over
Masnedsund; som Kommitteret har han bl. a. ledet
Bygningen af Banerne Hobro-Løgstør,
Slagelse-Næstved, Slagelse-Værslev, Kystbanen
Kjøbenhavn-Helsingør, Omordningen af de
kjøbenhavnske Banegaardsforhold og
Dampfærgeanlæg i Helsingør og Kbhvn; Projekteringen af
Storstrømsbroen og en fast Bro over Lillebælt.
Desuden har han, særlig i sine yngre Aar,
virket som Ingeniør ved et meget stort Antal
Privatbaneanlæg og ved Bygningen af
Jernbanebroerne over Guldborgsund ved Nykjøbing og
over Mariagerfjord ved Hadsund. Hans
Arbejder vidner ikke blot om hans overlegne tekn.
Dygtighed og Alsidighed som Ingeniør, men
tillige om den kultiverede Skønhedssans,
hvormed han har præget selv det genstridigste
Materiale. Siden 1891 har E. virket som Censor i
Vejbygningsfagene ved den polytekniske
Læreanstalt.
A. L-n.
Ernst, Heinrich Wilhelm, østerrigsk
Violinvirtuos, f. 1814 i Brünn i Mähren, d. 8.
Oktbr 1865 i Nizza. E. besøgte først
Konservatoriet i Wien, hvor han studerede under Böhm
og Mayseder, og foretog allerede i en Alder af
16 Aar en Koncertrejse til München, Stuttgart
og Frankfurt. Paa den Tid rejste Paganini i
Tyskland, og E., der var aldeles betaget af den
geniale Kunstner, fulgte ham fra By til By for
at lære ham Kunsten af. 1832 gik han til Paris,
hvor han opholdt sig i 6 Aar og udviklede sig
yderligere, til Dels under Bériot, og 1838-44
berejste han en stor Del af Europa (i Kbhvn
optraadte han 1843 bl. a. i Musikforeningen) og
gjorde umaadelig Furore. Fra 1844 tog han fast
Ophold i London. E.’s Spil udmærkede sig ikke
alene ved en forbløffende teknisk Færdighed,
der ligesom i Leg overvandt de mest vovede
Vanskeligheder, men ogsaa ved sin
ejendommelige Poesi og Ynde i Tone og Strøg. Lignende
Egenskaber præger hans Kompositioner, af
hvilke adskillige endnu tilhører Violinvirtuosernes
Repertoire, navnlig den meget spillede »Elégie«,
Fantasien over Rossini’s »Othello«, Airs
hongrois og Carnaval de Venise.
S. L.
Ernst, Jacob Frederik Marius, dansk
Officer, f. i Kbhvn 28. Juli 1820, d. smst. 29.
Apr. 1897. Han blev Sekondløjtnant ved
holstenske Infanteriregiment 1835 og gennemgik
Højskolen 1838-42 og blev derefter Premierløjtnant
i Ingeniørkorpset; gjorde som saadan samtidig
Tjeneste ved Ingeniørtropperne og ved
Fæstnings- og Bygningstjenesten først i Kbhvn og
senere i Rendsborg, idet han blev Kaptajn 1844.
Ved Overrumplingen af Rendsborg 23. Apr. 1848
slap han derfra uden at give Æresord og bragte
tillige med to andre den første Melding til
Hovedstaden derom. Han deltog i alle 3 Krigsaar
og indlagde sig under Frederiksstads Forsvar
1850 særlige Fortjenester. Efter Krigen var E.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
