- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
438

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ernæring. Ved en Organismes Ernæring forstaar man den stadige Optagelse af Stoffer fra Omverdenen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Askebestanddelene, og vi finder heri en Række
forskellige Stoffer, Svovl, Fosfor, Klor, Silicium,
Kalium, Natrium, Kalcium, Magnium, Jern og
eventuelt enkelte andre. Om fl. af de Stoffer,
der findes i Asken, gælder det dog, som vi skal
se i det flg., at de ikke er nødvendige
Næringsstoffer.

M. H. t. den Maade, hvorpaa Optagelsen og
Assimilationen af Næringsstofferne foregaar, kan
Planterne deles i to store Hovedgrupper:

1) Grønne Planter (autotrofe Planter). Disse
er i Modsætning til alle andre levende
Organismer (dog med Undtagelse af visse Bakterier,
som forholder sig paa samme Maade som de
grønne Planter) i Stand til at ernære sig af ren
uorganisk Næring, dels af Kulsyre, som optages
og assimileres gennem Bladene og derved i
Forbindelse med Vand omdannes til organisk
Stof, og dels af Vand og uorganiske Salte, som
optages gennem Rødderne.

Spørgsmaalet om, hvad Planterne lever af,
blev allerede taget op til Undersøgelse af
Aristoteles. Han tænkte sig, at Planterne optog
deres Næring i fuldt færdig Tilstand fra
Jordbunden, at Planterne m. a. O. væsentlig levede af
Jord. Senere forsøgte Belgieren van Helmont at
løse Spørgsmaalet ved Hjælp af et
Eksperiment. Han anbragte en Pilegren i en Urtepotte
med en afvejet Mængde Jord og lod den vokse
deri i 5 Aar. Det viste sig da, at Jorden, da
den paa ny blev vejet, kun var svundet ganske
ubetydeligt, medens Grenen i den nævnte Tid
var vokset op til et lille Træ. Denne Vækst,
troede van Helmont, kunde kun være foregaaet
paa Bekostning af det Vand, som han havde
vandet Planten med, og han sluttede derfor
af sit Forsøg, at Planterne lever af Vand. Først
i Slutn. af 18. Aarh. blev Spørgsmaalet løst
gennem Undersøgelser af Priestley og senere af
Ingenhouss, som fandt, at grønne Planter i
Lys formaar at omdanne Luftens Kulsyre til
organisk Stof, at Planterne m. a. O. for største
Delen lever af Luft (se
Kulsyreassimilation). Disse betydningsfulde Opdagelser, der
er grundlæggende for Forstaaelsen af saavel
Planternes som Dyrenes Eksistensbetingelser,
gik dog i Løbet af 1. Halvdel af 19. Aarh. for
største Delen i Glemme. Navnlig under
Paavirkning af tyske Naturfilosoffers spekulative
Anskuelser kom man m. H. t. Spørgsmaalet om
Planternes Ernæring til en Opfattelse, der i
mangt og meget mindede om Aristoteles. Man
mente nemlig, at Planterne hovedsagelig fik
deres Næring fra de organiske Stoffer i
Jordbunden, de saakaldte Muldstoffer. Denne
Humusteori blev omstyrtet af Liebig 1840, og gennem
Liebig’s og senere Sach’s Undersøgelser kom
den Priestley-Ingenhouss’ske Ernæringsteori paa
ny til Ære og Værdighed.

M. H. t. Askebestanddelene i Planterne var
man endnu i Beg. af 19. Aarh. ikke klar over,
om de blev optagne fra Jordbunden ell. dannede
i Planterne, lige saa lidt som man vidste, hvilke
Askebestanddele der var nødvendige, og hvilke
der ikke var det. Disse Spørgsmaal blev det
først muligt at løse ved Dyrkning af Planter i
Substrater, der ingen Askebestanddele
indeholdt (f. Eks. destilleret Vand, se
Vandkulturer), saa at man kunde tilføre ell. udelade
de forsk. Askebestanddele efter
Forgodtbefindende. Gennem de paa denne Maade anstillede
Forsøg har det vist sig, at Planterne til deres
Udvikling behøver flg. 10 Grundstoffer: Kulstof,
Ilt, Brint, Kvælstof, Svovl, Fosfor, Kalium,
Kalcium, Magnium og Jern. Kulstoffet tages, som
ovf. nævnt, fra Luftens Kulsyre, Ilt og Brint fra
Vandet, medens det øvrige maa tilføres i Form
af Salte, henh. salpetersure (ell.
Ammoniaksalte), svovlsure og fosforsure Salte af de fire
sidst nævnte Metaller. Af de Askebestanddele,
der regelmæssig forekommer i alle Planter, maa
saaledes Natrium, Klor og Silicium i Reglen
anses for overflødige. Bælgplanterne er ogsaa i
Stand til at udnytte Luftens fri Kvælstof. Paa
samme Maade som grønne Planter er ogsaa
visse Bakterier, de nitrificerende Bakterier, i
Stand til at leve af rent uorganisk Stof.

Bl. de grønne Planter er der dog adskillige,
som, skønt de er i Stand til at assimilere
Kulsyre, dog tillige optager organisk Stof og
derved danner en Overgang til den flg. Gruppe.
Dette gælder saaledes de insektædende Planter
(s. d.) og endvidere forsk. grønne Snylteplanter,
som f. Eks. Mistelten og fl. Arter af de
Maskeblomstrede, hvis Rødder snylter paa Rødderne
af andre Planter.

2) De ikke-grønne Planter (heterotrofe
Planter) er med Undtagelse af de ovf. nævnte
Bakterier ikke i Stand til at leve af ren uorganisk
Næring. De maa have det Kulstof og undertiden
ogsaa det Kvælstof, som de behøver til deres
Udvikling, tilført i organisk bunden Form.
Ligesom Dyrene er de derfor i sidste Instans
afhængige af de grønne Planters Trivsel.

Ved Saprofyter (Raaddplanter) forstaar man
Planter, som lever af døde organiske Stoffer,
stammende fra Planter ell. Dyr. Herhen hører
visse højere Planter, som f. Eks. Koralrod og
Rederod, der lever i muldrig Skovbund; men
den største Mængde af de herhen hørende
Planter udgøres dog af lavere Planter, Bakterier og
Svampe. Disse Organismer er i Stand til at
sønderdele og udnytte de talrige, organiske
Rester af Dyr og Planter, som findes i Mulden,
hvorved disse Stoffer efterhaanden igen
omdannes til uorganiske Stoffer, som da paa ny
kan udnyttes af de grønne Planter. Endogsaa
Cellulose er visse Bakterier i Stand til at
sønderdele. Derved kommer disse Organismer til
at spille en overordentlig vigtig Rolle i Naturen.

Ved Parasitter (Snylteplanter) forstaar man
Planter, der ligesom Saprofyterne er henviste til
at leve af organisk Stof, men som tager dette
organiske Stof fra levende Organismer, Planter
ell. Dyr. Herhen hører visse farveløse højere
Planter som Skælrod, der snylter paa Rødderne
af Bøgetræer, og Silkeplanten, der snylter paa
Kløver, Nælde o. fl. a. Planter; men ogsaa inden
for denne Gruppe er det Bakterier og Svampe,
der udgør Hovedmassen. Det vilde føre for vidt
at komme ind paa den Mangfoldighed af Former,
der eksisterer. Det skal kun bemærkes, at det
er muligt at dyrke de fleste af dem paa
kunstigt Substrat; den parasitære Levevis er altsaa
ikke en absolut nødvendig Livsbetingelse for
dem. (Litt.: R. Pedersen, »Planternes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Dec 1 02:15:36 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/7/0456.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free