- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
441

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eros (gr.: »Kærlighed«), gr. Guddom - Erosion kaldes i Geologien den nedbrydende Virksomhed, som Vand og Vind udøver paa Jordens Overflade

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


nydelige smaa Eroter i Terrakottagrupper fra
Tanagra o. a. St. E. fremstilles ogsaa ofte paa
Gemmer fra denne Tid. I øvrigt varierer Scener,
hvori E. forekommer, i det uendelige; paa
Vaser, Vægmalerier, Marmorreliefs o. s. v. ser
man dem ofte sammen med mange forsk., baade
Guder, Mennesker og Dyr. Behandlingen vidner
næsten overalt om megen Lune og
Opfindsomhed. En hyppig Fremstilling i den senere Tid
er E. med Psyche (findes f. Eks. paa en rom.
Sarkofag i Glyptoteket i Kbhvn). - I Italien
traadte man m. H. t. E. helt i den
alexandrinske Kunsts Fodspor, hvorpaa man i Pompeji ser
talløse Eksempler. Man finder her mange
yndige Billeder af Eroter; snart sælges de, snart
faar en uartig E. sin Straf; snart røver de
Herakles’ Vaaben, snart kører de i Cirkus o.
s. v. Romerne fremstillede deres Cupido og
Amor altid efter gr. Typer; men for øvrigt
anvender de smaa vingede E., Amoriner,
som man her kalder dem (man kalder dem
ogsaa undertiden Genier), i rig Mangfoldighed,
altid efter alexandrinsk Mønster. Særlig
hyppige er de paa rom. Marmorsarkofager (f. Eks.
paa fl. i Glyptoteket i Kbhvn). En jævnlig
gentaget Scene viser os E. i Færd med Vinhøst.
Paa rom. Sarkofager og Gravrelieffer ses E. ofte
sørgende med omvendt Fakkel som en Dødens
Genius; man ser ham ogsaa ofte ligge sovende.

- I Renaissancetiden kommer E. atter
op i Kunsten, saaledes i Rafael’s Fresker i Villa
Farnesina i Rom, »Psyche’s Historie«,
inspireret af Apulejus. Canova, Thorvaldsen o. m. a.
nyere Kunstnere skylder man smukke
Fremstillinger af E. (Litt.: Bert, De amorum in
arte antiqua simulacris
[Berlin 1893];
Furtwängler’s »E.« i Roscher’s Leksikon; Max.
Collignon
, Cupido i Saglio’s Dictionnaire
d’Antiquités
; se ogsaa Max Müller, Essays.
II; Max. Collignon, Essai sur Psyché
[Paris 1878]; E. Rhode, »Psyche« [Leipzig 1894]).
C. B.

Erosion kaldes i Geologien den nedbrydende
Virksomhed, som Vand (i flydende eller fast
Form) og Vind udøver paa Jordens Overflade.
- Gennem Bække, Aaer og Floder river det
rindende Vand med sig saa meget som
muligt af Jordoverfladens løse Materiale og det
desto mere, jo større Vandløbets Fald og
Vandføring og jo løsere og finere Materialet er. Selv
i en fast Undergrund kan Vandløb gnave sig ned
ved Hjælp af det medførte Materiales Slid paa
denne. Der dannes derved Kløfter, der
efterhaanden udvides til bredere og bredere Dale,
mellem hvilke større ell. mindre Partier med
den opr. Overflade kan blive staaende tilbage
som E.-Bjerge. Til sidst kan ogsaa disse
borteroderes, saa at Enderesultatet af det rindende
Vands E. bliver en nogenlunde jævn Slette, en
Nedbrydningsslette ell. et Peneplan, der
omtr. ligger i Niveau med Havet ell. den store
Indsø, hvori Vandløbene udmunder. E. er nu
ophørt. Sker der en Hævning af denne Slette,
ell. forøges Strømmens Hastighed ved
Gennembrud af en ndf. liggende Barrière, som har sat
Bom for en vedvarende E., vil E. atter tage fat,
idet Vandløbet vil begynde at erodere ved sit
Udløb og efterhaanden æde sig længere og
længere tilbage; det graver sig ned i den gamle
Dalbund, af hvilken Rester kan blive tilbage
som Dalterrasser, og der dannes en ny
Dal i Bunden af den gl. Ved en ny Hævning vil
det samme gentage sig, og der kan da dannes
ny, dybere liggende Dalterrasser. Det ved det
rindende Vands E. bortførte Materiale
medføres for største Delen til Havet ell. en større
Indsø, hvori Vandløbet udmunder, og kan her
give Anledning til Deltadannelse. Undertiden
magter Floden ikke at føre Materialet saa langt,
og det aflejres da i selve Flodlejet, der saa kan
udfyldes i den Grad, at Floden maa søge sig et
nyt Leje, hvorved der tit forvoldes store og
ødelæggende Oversvømmelser. - Paa lgn. Maade
som Vandløbene udgraver Gletscherne sig et
Leje i det Underlag, hvorover de bevæger sig,
selv om dette bestaar af fast Fjeld. Men
saadanne Gletscherdale har et mere afrundet,
U-formet Tværsnit end Floddalene. Møder
Gletscheren i sit Leje større ell. mindre Klipper, vil
den gaa hen over dem, og Klipperne bliver da
efterhaanden til saakaldte Rundklipper,
der til den ene Side (Stødsiden), hvorfra Isen
kommer, er afrundede og afglattede, medens
de til den modsatte Side (Læsiden) er mere
ujævne, fordi Isen her løsner Fjeldet mere
stykkevis. Se i øvrigt Gletscher.

Ogsaa Havet virker eroderende, men kun
ved Kysterne, hvor Bølgerne og særlig de af
disse medrevne Stene samt Grus- og
Sandmasser vil kunne bryde Kysten ned. Der dannes
herved en mere ell. mindre lodret Klint.
Efterhaanden som Brændingen æder sig ind i Landet,
styrter de øverste Dele af Klinten ned, og
Klinten flytter sig længere og længere indad;
udenfor Klinten vil der efterhaanden fremkomme en
af lavt Vand dækket Flade,
Abrasionsfladen, der ved en Hævning ell. Sænkning af
Landet vil kunne komme til at danne henh. en
hævet ell. en submarin Strandterrasse.
Af det nedbrudte Materiale vil en Del kunne
aflejres umiddelbart uden for Abrasionsfladen,
medens en anden Del (de finere Bestanddele) føres
bort af Strømmen langs Kysten. Haverosionens
Intensitet afhænger af Brændingens Styrke og
af Kystens Modstandsevne samt af
Strømforholdene. Paa Jyllands Vestkyst med de løse Ler-
og Sandmasser kan Strandklinten flytte sig
indtil c. 2 m gennemsnitlig om Aaret. Paa saadanne
Kyster kan E. hemmes ved Anlæg af Høfder.
Er det fast, men uensartet Materiale, Havet
bearbejder, kan der fremkomme ejendommelige
E.-Former; løsere Partier i Klinten kan fjernes
og vige Pladsen for Huler (f. Eks. »Ovnene« i
Bornholms Granitkyst), medens fastere Partier
kan blive staaende som Piller (f. Eks.
Skarreklit ved Bolbjerg).

Endelig kan ogsaa Vinden bortføre løse
Masser som Sand og Støv, der atter aflejres som
Klitter ell. Løss, og disse medførte Masser kan
sætte Vinden i Stand til at virke eroderende paa
fast Fjeld. Dette sker navnlig i tørre,
klippefulde Egne, hvor der tit opstaar ejendommelige
E.-Former ved E.’s forsk. Indvirkning paa de
blødere og haardere Dele af Klipperne.
J. P. R.

Erosion (lat.), en begrænset Afstødning af
Hudens ell. Slimhindens Epitel; forekommer ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Dec 1 02:15:36 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/7/0461.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free