Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - erratiske Blokke (Vandreblokke, Flytblokke) kaldes løst liggende Sten - erratum (lat.), Fejltagelse, Fejl; spc. Trykfejl (Fl. errata, Trykfejlsliste). - Erreforia, i Oldtiden Navn paa en Fest, der holdtes i Athen til Ære for Athene Polias - error (lat.), Fejltagelse, Fejl, Vildfarelse - Ersch, Johan Samuel, tysk Bibliograf, (1766-1828) - Érsekújvár, tysk Neuhäsel, By i det nordvestlige Ungarn, Komitatet Neutra, ligger ved Floden Neutra - Erser, en mordvinsk Stamme, der bor ved Floden Oka i det russ. Guv. Nishnij Novgorod - Ersingjan, se Erzingan. - Ersirum, se Erzerum. - ersisk, det gæliske Sprog, der tales i de skotske Højlande; det bruges ogsaa som Betegnelse for irsk Gælisk - Erskine, St. Vincent, eng. Afrikarejsende - Erskine, Thomas, eng. Sagfører og Politiker, (1750-1823)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bortførte fra deres Hjemsted og aflejrede
andetsteds. Denne Transport foregaar den Dag i Dag,
men fandt dog navnlig Sted under Istiden, da
her i Europa store Mængder af e. B. af Landisen
førtes ned fra Skandinavien og Finland og
spredtes ud over en Del af Mellemeuropa. De
e. B. bestaar fortrinsvis af haardere, mere
modstandsdygtige Bjergarter; deres Størrelse og
Form er meget forsk. Ofte er de planslebne
paa een ell. fl. Sider og bærer tit
Skuringsmærker. Den største e. B., der kendes fra
Danmark, er Damestenen ved Hesselager paa
Fyn; dens Omkreds maaler paa det bredeste
Sted c. 46 m, medens dens Højde er 12 m.
J. P. R.
erratum (lat.), Fejltagelse, Fejl; spc.
Trykfejl (Ft. errata, Trykfejlsliste).
Erreforia, i Oldtiden Navn paa en Fest, der
holdtes i Athen i Sommermaaneden Skiroforion
til Ære for Athene Polias. Til Festen hørte en
Art Procession ell. Festtog, der foretoges ved
Nattetide og udgik fra Athene Polias’ Tempel
paa Akropolis, og ved hvilket visse
hemmelighedsfulde hellige Genstande af to Smaapiger
imellem 7 og 11 Aar bares tildækkede til et Sted
i Nærheden af »Templet for Afrodite i Haverne«,
hvor de to Smaapiger modtog andre
hemmelighedsfulde Genstande, som, de bar tildækkede
tilbage til Athene Polias. Efter Festen fratraadte
disse Smaapiger tillige med to andre, som
udførte andre Hverv, deres Tjeneste og afløstes
af andre; de udtoges af visse fornemme Slægter
i Athen. Om Bet. af Ceremonien har Lærde
fremsat forsk. Gisninger.
V. S.
error (lat.), Fejltagelse, Fejl, Vildfarelse.
e. calculi ell. in calculo, Regnefejl; e. facti,
Vildfarelse ang. de faktiske Omstændigheder, e.
Juris, Retsuvidenhed, Vildfarelse ang.
Retsspørgsmaalet. e. Juris nocet, e. facti non nocet,
Retsvildfarelse skader, Vildfarelse ang. Fakta
skader ikke. e. in persona, Forveksling af
Person, e. in corpore, Forveksling af Genstand, e.
non est imputabilis, Vildfarelse er ikke
tilregnelig. - Om Vildfarelsens retlige Bet. i øvrigt
og særlig om e. Juris’ og e. facti’s Bet. for
Begrebet Tilregnelighed, se Vildfarelse.
K. B.
Ersch [ær∫], Johan Samuel, tysk
Bibliograf, f. 23. Juni 1766, d. 16. Jan. 1828, var 1786
-95 Redaktør af »Allg. politische Zeitung« i
Jena, derefter af »Neue Hamburger Zeitung«,
indtil han 1800 blev Bibliotekar i Jena og
Redaktør af »Allg. Litt.-Zeitung«, som han 1803
overflyttede til Halle, hvor han fra 1806 virkede
som Overbibliotekar ved Universitetsbiblioteket
og fra 1808 tillige som Prof. i Geografi. Hans
Hovedværker er »Repertorium über die allg.
deutschen Journale f. Erdbeschreib. und Gesch.«
(3 Bd, Lemgo 1790-92) og dettes Fortsættelse
»Allg. Repertorium d. Litt.«, en Fortegnelse over
Afhandlinger i Journaler og Periodica (8 Bd,
Jena 1793-1809), La France littéraire,
omfattende Litteraturen 1771-91 (3 Bd, 1797-98, med
2 Supplementsbind, som førte Angivelserne ned
til 1805) samt »Bibl. Handbuch d. d. Litt. von
der Mitte d. 18. Jahrh. bis auf die neueste Zeit«
(4 Bd i 8 Afd., Leipzig 1812-14, 2. forbedrede
Udg. 1822-40). I det sidstnævnte Værk gav han
en Videreførelse af de ældre Systemer af Schütz
og Hufeland og blev den egl. Grundlægger af
den tyske Bibliografis Teknik. Under sit sidste
Ophold i Halle knyttedes han ogsaa til Ledelsen
af den efter ham og Gruber opkaldte »Allg.
Encyklopädie d. Wiss. u. Künste« (se
Encyklopædi), hvoraf han redigerede 1. Sektions Bd
1-2.
C. S. P.
Érsekújvár [’e.r∫æku.jva.r], tysk Neuhäusel,
By i det nordvestlige Ungarn, Komitatet Neutra,
ligger ved Floden Neutra og er Knudepunkt
paa Jernbanen Marchegg-Budapest. (1910) 16228
Indb., mest rom.-kat. Magyarer. E. har 2
Kirker, et Franciskaner- og et Nonnekloster. Der
drives en betydelig Handel med Heste og Korn
samt nogen Industri.
G. Ht.
Erser [’ærsər], en mordvinsk Stamme, der
bor ved Floden Oka i det russ. Guv. Nishnij
Novgorod, c. 70000 Individer. Se Mordviner.
G. Ht.
Ersingjan, se Erzingan.
Ersirum, se Erzerum.
ersisk (eng. erse [ə.s], en gammelskotsk
Variant af Irish, irsk), det gæliske Sprog, der tales
i de skotske Højlande; det bruges ogsaa som
Betegnelse for irsk Gælisk (se gælisk).
I. O.
Erskine [’ə.skin], St. Vincent, eng.
Afrikarejsende, Søn af Guvernøren i Natal, foretog
1868 som ganske ungt Menneske en Rejse
sammen med den tyske Rejsende Carl Mauch
fra Natal til Transvaal og Olifant-Floden, som
han berejste alene, til den flyder i
Limpopo-Floden, og denne Flod som den første Europæer
til dens Munding. 1871-72 foretog E. som
afsendt af Regeringen i Natal en Rejse til
Gasa-Landet mellem Floderne Sambesi og Limpopo;
paa denne Rejse fuldstændiggjordes tidligere
Undersøgelser. Det flg. Aar drog han atter til
Gasa-Landet og undersøgte bl. a. Sabi-Floden
C. A.
Erskine [^ə.skin], Thomas, eng. Sagfører
og Politiker, f. 21. Jan. 1750 i Edinburgh, d. 17.
Novbr 1823, var en yngre Søn af Jarl Buchan,
men ellers opvokset i tarvelige Kaar. Han
indtraadte 1764 i Flaaden som Midshipman, gik
1768 over i Hæren som Fændrik og blev 1773
Løjtnant, men forlod Tjenesten 1775 og blev
efter 3 Aars Uddannelse 1778 Sagfører i London.
Endnu s. A. fik E. Lejlighed til at vise sin
Veltalenhed og sit Mod som Forsvarer i en
Pressesag og vandt efterhaanden stort Ry og en
betydelig Formue (skal i alt have tjent 150000 £
ved sin Virksomhed som Sagfører). Han var
især Forsvarer i politiske Sager, saaledes for
Lord Gordon 1781, for Th. Payne 1792 og for
Horne Tooke 1794, samt i Pressesager, idet han
allerede 1780 med stor Styrke hævdede
Nævningernes Ret til at paakende selve Sagens Realitet
(endelig indrømmet 1792). Han var 1783-84
Medlem af Underhuset og sluttede sig inderlig
til Ch. Fox; blev 1790 valgt igen, men var
ingenlunde saa stor en parlamentarisk Taler,
som man skulde have ventet efter hans Held
for Skranken. I et Flyveskrift View on the
causes and consequences of the present war
(1797, udkommet i 48 Opl.) tog han varmt
Ordet for den fr. Revolutions Grundsætninger; men
da Krigen mod Frankrig 1798 truede med at
blive farlig for Englands Sikkerhed, stillede han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
