Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eryngium L. (Mandstro), Slægt af Skærmplanterne (Sannikel-Gruppen), mest fleraarige Urter - Erysichton, gr. Heros, Søn af Triopas, Konge i Thessalien - Erysimum L. (Hjørneklap), Slægt af Korsblomstrede, en-, to- ell. fleraarige Urter - Erysipelas, Rødsyge, Rosen. - Erysiphe, Erysipheaceæ , se Meldugfamilien. - Erythanthema, ethvert Hududslæt med erythemlignende Grundlag. - Erytheia, iflg. græske Sagn en Ø i det fjerneste Vesten, hvor Kong Geryones' Okser græssede - Erythem (gr.), Hudrødme, foraarsaget ved Blodtilstrømning og Betændelse - Erythrai, en af de tolv ioniske Stæder i Lilleasien i Oldtiden - Erythrasma (gr.) kaldes en kronisk, overfladisk Hudsygdom af ringe Bet. - Erythrin. Med dette Navn betegnes forskellige Stoffer: - 1) Mineralet E., se Koboltblomst; - 2) Erythriteus, Orsellin-syreæter (se Erythrit); - 3) Erythrin-syre, der forekommer i Rocella tinctoria og Rocella fuciformis; - 4) Metyleozin, se Eozin. - Erythrina L., Slægt af Ærteblomstrede (Bønne-Gruppen), Træer ell. Buske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kurvformet, idet alle Blomster er siddende; de ydre
Svøbblade danner et tornet Hylster om
Blomsterne, der støttes af tornede Dækblade.
Blomsterne har tydelige Bægerblade og grønne, hvide
ell. rosa Kronblade, der er indadbøjede.
Frugterne er ægformede og uden Ribber, men
beklædte med Skæl. Over 150 Arter, spredte
over store Dele af Verden. E. maritimum L.
(Strand-M., norsk Strandtidsel) er
indtil 50 cm høj, stærkt grenet og overalt
blaadugget; den har haandlappede Blade og
lyseblaa Blomster. I Danmark vokser Strand-M.
ell. Havtidsel ret alm. paa sandede Kyster
og i Klitterrainet; den blomstrer i Juli. I Norge
findes den kun i det sydlige og sydøstlige og
er sjælden. E. campestre L. (Bjerg-M.)
adskiller sig fra foreg, ved at have 2-3 dobbelt
fjersnitdelte og graagrønne Blade. Den er
fundet et Par Steder i Jylland, men senere
forsvundet; ellers er den vidt udbredt sydligere i
Europa. Rodbladene af fl. Arter skal kunne
anvendes som Gemyse, og Rødderne er blevne
brugte som Middel mod Slangebid. E.
amethystinum L. fra Sydeuropa plantes som Prydplante
i Haver.
A. M.
E. alpinum L., Alperne, og amethystinum L.,
Sydeuropa, bliver 60-100 cm høj, blomstrer i
Juli-August, og hele Blomsterstandens øverste
Del er af en smuk ametystblaa Farve. E.
formeres ved Frø og Deling. Frøet saas tyndt i
Potter i Forsommeren, og de unge Planter
overvintres i Hus for næste Foraar at udplantes paa
Blivestedet.
L. H.
Erysichton [-’siκtå.n], gr. Heros, Søn af
Triopas, Konge i Thessalien, omhuggede trods
en ham given Advarsel en Lund, der var viet
til Gudinden Demeter, hvorfor denne straffede
ham med en umættelig Hunger. Han fortærede
alt, hvad han selv og hans Forældre ejede, men
svandt alligevel hen og maatte til sidst sidde
paa alfar Vej som Tigger. Saaledes fortælles
Sagnet om E. hos Kallimachos. I andre
Fremstillinger af Sagnet hedder det, at E., efter at
have fortæret alt, underholdtes af sin Datter,
der havde Evne til at forvandle sig, hvad der
førte til, at E. idelig solgte hende paa ny, naar
hun ved at forvandle sig havde vidst at slippe
hjem igen.
V. S.
Erysimum L. (Hjørneklap), Slægt af
Korsblomstrede, en-, to- ell. fleraarige Urter
med oftest udelte Blade, gule Blomster og
linieformede Skulper, hvis Klapper er hvælvede
ell. kantede. Ca. 80 Arter, især i
Middelhavsomraadet o. a. St. i Europa. E. cheiranthoides
L. (Gyldenlak-H.) forekommer hist og her
i Danmark, især paa Vaarsædsmarker; et Par
andre Arter kan findes indslæbte paa
Ryddepladser ved Byer.
A. M.
E. Potrowskianum F. M. (Kaukasus) er en
enaarig Friluftsplante med safrangule Blomster
i Klase i Spidsen af de 40-50 cm lange Skud,
der udvikler sig fra Juni-August-Septbr. E.
anvendes til mindre Grupper, men maa plantes
tæt, da Planterne er temmelig tynde. Frøet
saas paa Blivestedet i Apr., og Planterne
udtyndes til 15 cm indbyrdes Afstand.
L. H.
Erysipelas, Rødsyge, Rosen.
Erysiphe, Erysipheaceæ [-fe-], se
Meldugfamilien.
Erythanthema [-tan’te.-], ethvert Hududslæt
med erythemlignende Grundlag.
E. P-n.
Erytheia [-’tæ^i-], iflg. græske Sagn en Ø i
det fjerneste Vesten, hvor Kong Geryones’ Okser
græssede, og hvor de vogtedes af hans Hyrde
Eurytion og Hunden Orthros med de to
Hoveder. At hente disse Okser var et af de 12
Arbejder, der paalagdes Herakles. I senere Tid
søgte man E. ved Gades (Cadix).
V. S.
Erythem [-’te’m] (gr.), Hudrødme, foraarsaget
ved Blodtilstrømning og Betændelse, kaldes en
Række i Reglen akute, overfladiske Sygdomme
i Huden, der kan have forskellige Aarsager.
Saaledes kan denne Tilstand opstaa simpelt hen ved
ydre Paavirkninger ell. Irritamenter, som
Varme, Gnidning, kem. Stoffer (f. Eks.
Sennepskager), ell. fra indvendige Aarsager, som forsk.
Forgiftninger, ell. ledsagende visse alm.
Sygdomme, som Skarlagensfeber. Andre Former
af E. maa opfattes som egne Sygdomme,
sædvanligvis af ret godartet Natur og hurtigt
Forløb, men dog ledsaget af nogen Feber og
Ildebefindende. Sygdommen afsluttes oftest med en
stærkere ell. svagere Afskalning af Overhuden,
hvorefter Huden atter bliver normal. E. i sig
selv udkræver egl. kun en ganske let,
beskyttende Behandling med Pudring med Mel ell.
andre indifferente Stoffer, men ofte vil dog
ogsaa af Hensyn til Almenbefindendet Sengeleje
og en kølende, feberstandsende Almenbehandling
være nødvendig.
E. P-n.
Erythrai [-tra^i], en af de tolv ioniske Stæder
i Lilleasien i Oldtiden, laa ved en Bugt paa en
Halvø, der strækker sig ud imod Øen Chios;
den havde to Havne, Kyssos ell. Kasystes og
Foinikos, det nuværende Tshesme. Den skal først
være blevet anlagt af Kolonister fra Kreta;
senere indvandrede Ionere under Anførsel af
Knopos, en Søn af Athens Konge Kodros. Ved det
nuv. Lythri findes Ruiner af Bymuren, Teatret
m. m. samt en Grotte, der var helliget den
erythræiske Sibylle. (Litt.: H. Gäbler, »E.«
[Berlin 1892]).
H. H. R.
Erythrasma [-’tras-] (gr.) kaldes en kronisk,
overfladisk Hudsygdom af ringe Bet., der viser
sig som røde Flader i Lyskeregionen, og som
skyldes en Svampdannelse.
E. P-n.
Erythrin [-’tri’n]. Med dette Navn betegnes
forskellige Stoffer: 1) Mineralet E., se
Koboltblomst; 2) Erythriteus,
Orsellinsyreæter (se Erythrit); 3)
Erythrinsyre, der forekommer i Rocella tinctoria og
Rocella fuciformis; 4) Metyleozin, se Eozin.
(O. C.). R. K.
Erythrina [-’tri.-] L., Slægt af Ærteblomstrede
(Bønne-Gruppen), Træer ell. Buske med
trefingrede Blade og store Blomster i endestillet
Klase ell. faa sammen i Bladhjørnerne. Af
Kronbladene er Fanen meget lang og bred, medens
Vingerne er forholdsvis smaa; alle Kronblade er
skarlagenrøde. Frøene er skinnende røde og
sorte. Ca. 30 Arter i tropiske og subtropiske
Egne. Flere Arter har økonomisk Bet.,
saaledes tjener det lette korkagtige Ved af E.
Corallodendron L. (Koraltræ) fra Antillerne
og Sydamerika til Fremstilling af Propper,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
