Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eryx, gr., nu Monte San Giuliano, Oldtidens Navn paa et isoleret, 750 m højt Bjerg paa Siciliens Nordvestspids - Erzberger, Matthias, tysk Politiker og Publicist, (1875- ) - Erzerum, Ersirum, Hovedstad i det tyrk. Vilajet E. i Armenien - Erzgebirge, en Del af de nordbøhmiske Randbjerge, danner paa en Strækning Grænsen mellem Kongerigerne Sachsen og Bøhmen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
været anset for asiatisk, mulig dog snarere
udgaaet fra den kretisk-minoiske Verden. Byen
var en vigtig milit. Position og havde derfor i
skiftende Tider forsk. Herrer, mest karthagiske.
Opr. skulde den være anlagt af »Elymer«;
senere afhængig af det gr. Segesta, henimod 400
karthagisk, 278 erobret af Pyrrhos. 261 atter
af Karthago under Hamilkar, og blev da ødelagt,
241 under Rom. Derefter var Byen uden Bet.
Helligdommen derimod antoges af Romerne
anlagt af Æneas og holdt sig, i stor Yndest, i alt
Fald til Kejser Claudius’ Tid. Paa Stedet er
Rester af Ringmure, af andre Bygninger kun
lidet.
H. A. K.
Erzberger [’ærtsbærgər], Matthias, tysk
Politiker og Publicist, f. 20. Septbr 1875 i
Buttenhausen, Württemberg, virksom som
ultramontan Journalist siden 1896 og siden 1903
Medlem af Rigsdagen, hvor han har skabt sig en
ledende Stilling som ivrig Agitator for det
klerikale Centrum. Han har bl. a. skrevet
»Sozialdemokratie und Handelspolitik« (1905), »Der
Toleranzantrag der Zentrumsfraktion des
Reichstags« (1906), og har udg. en Aarbog for
»Zentrumspolitik im Reichstage 1903-12« (9 Bd, 1904
-12) samt redigerer en »Korrespondenz für die
Zentrumspresse«.
K. V. H.
Erzerum [erdz’rum], Ersirum, Hovedstad
i det tyrk. Vilajet E. i Armenien (49700 km2
med c. 650000 Indb.), ligger 2000 m o. H. paa
en Slette ved Eufrats Kildeflod Kara Su, 60000
Indb., hvoraf Halvdelen Tyrker, Resten
Armeniere, Persere og faa Grækere. Byen er
uanselig, Gaderne er krumme og uden Brolægning,
Husene er smaa. Flere smaa Vandløb
gennemskærer Byen. Der findes et Kastel, c. 30
Moskeer, fl. armeniske Kirker, et Mausoleum med
gl. kufiske Indskrifter. De gl. Mure er nedrevne
og ny Forter anlagte uden om Byen. E. havde
tidligere Bet. som Handelsby, idet en Handelsvej
gik fra Trebisond over E. til Persien og videre
til Indien. Efter Opdagelsen af Søvejen til
Indien gik E. tilbage, og efter at Russerne har
bemægtiget sig Kaukasus, har de trukket Handelen
med Nordpersien til sig. Den gl. ansete
Tilvirkning af Smedearbejde, Jern og Kobber er
ligesom Tæppevæveriet og Læderindustrien
forsvundet, siden Flertallet af de armeniske Indb.
er udvandret til Kaukasus. E. er anlagt af
Theodosius II og kaldtes af de Indfødte Arsen er
Rum, Romernes Arsen. 1201 erobredes den af
Seldshukerne, 1242 af Mongolerne, 1517 af
Osmanerne. 1829 og 1878 har den i kortere Tid
været besat af Russerne. 1916 blev den paa ny
erobret af Russerne.
M. V.
Erzgebirge [’ærtsgebirgə], en Del af de
nordbøhmiske Randbjerge, danner paa en
Strækning af 110 km Grænsen mellem
Kongerigerne Sachsen og Bøhmen. E., der mod V. er
skilt fra Fichtelgebirge ved det lavere
»Elster-Bjergland«, er ligesom Schwarzwald og
Vogeserne usymmetrisk bygget; som en næsten 500
m høj, af korte Tværdale gennemfuret Bjergmur
stiger Landet brat over Eger-Dalens Sænkning
(i det nordlige Böhmen), medens E.’s sachsiske
Skraaning, der væsentlig afvandes af
Elb-Bifloderne Mulde, Zschopau og Weiseritz, har Form
som et mod NV. jævnt skraanende, bølgeformet
Plateau med afrundede Toppe. E.’s Rygning,
gennemsnitlig 800-1000 m o. H., stiger i
Keilberg til 1235 m og i det nærliggende Fichtelberg
til 1213 m. Mod NV. grænser E. til en
langstrakt Indsænkning, det saakaldte
»erzgebirgische Becken«, som er overordentlig rigt paa
Kullejer. E. bestaar væsentlig af Gnejs og
Granit og maa opfattes som en i en sen geologisk
Periode løsreven Del af den bøhmiske
Urfjeldmasse løftet til Vejrs og stillet skraat med
Hældning mod NV. Eger-Dalen er et
Sænkningsfelt, og Brudzonen langs E.’s bratte
Sydøstrand er betegnet ved Frembrud af vulkanske
Bjergarter. Hvad Klimaet angaar, da aftager
den aarlige Middeltemperatur fra en Højde af
100 m o. H. i det nordlige Sachsen indtil
Bjergryggen i 900 m’s Højde fra c. 9° til
noget over 4, Julis Middeltemperatur fra 19°
til næppe 14°, Januars fra c. 0° til ÷ 4°. I
samme Højde er Sydskraaningen mod Bøhmen
noget varmere i aarligt Gennemsnit og i Juli,
i Januar derimod koldere. Den aarlige
Regnmængde stiger paa Nordskraaningen fra 58 cm
i 100 m’s Højde til over 100 cm i 900 m’s Højde.
Paa den bøhmiske Side er Regnmængderne
betydelig mindre i tilsvarende Højder. Agerbruget
drives med stor Omhu og naar helt op til
Bjergkammene, men giver her ringe Udbytte, hvorfor
store Naaleskove samt Eng- og Mosestrækninger
endnu breder sig i de højere Egne. Af E.’s
overordentlig tætte Befolkning ernærer dog
mindre end 20 % sig af Agerbrug og Skovbrug.
Naar der paa Omraader, som har en aarlig
Middeltemp. af kun 5-6°, findes en
Befolkningstæthed af 200 og mere pr km2, skønt
Skovene dækker indtil 60 % af Arealet, da
skyldes dette den højt udviklede Industri. Opr. var
det Malmlejerne, som udgjorde E.’s Rigdom og
gav Bjergene deres Navn. Nu er
Bjergværksdriften næsten helt ophørt; endog i Sølvminerne
ved Freiberg (s. d.), E.’s vigtigste
Bjergværksstad, hvor Driften begyndte 1168, sluttede
Brydningen 1913. De rige Sølvgruber ved
Ehrenfriedersdorf, Schneeberg og Annaberg er
forlængst udtømte, og Brydningen af Zink- og
Kobbermalm lønner sig ikke mere. Kun de
Miner, som producerer Vismut-, Kobalt- og
Nikkelmalm, har endnu Bet. Medens der ved Beg.
af 19. Aarh. fandtes 12000 Bjergmænd i E., var
der 1908 kun 700. Efterhaanden som
Bjergværksdriften tog af, traadte Industrien i Stedet.
Linnedvævning i Forbindelse med Hørdyrkning fik
særlig Bet. i den vestlige Del af E.,
Trævarefabrikation mod Ø., Sølvfiligran forarbejdedes
omkr. Annaberg, Glaspusteri var en vidt udbredt
Industri, ligeledes Knipling. Industrien var
begyndt som Husflid og bevarede længe
Karakteren af Hjemmearbejde, skønt Arbejderne i
mange Egne led bitter Nød under
Konkurrencen med den moderne Storindustri. Nu er dog
Husfliden næsten helt fortrængt af
Fabriksdriften, som begunstiges ved Nærheden af de
store sachsiske Stenkulslejer, ved Rigdommen paa
Vandkraft i E. samt ved E.’s talrige
arbejdsomme og nøjsomme Befolkning.
Tekstilindustrien, der nu beror paa indførte Raastoffer (især
Bomuld), er stadig den vigtigste Industri.
Ogsaa Trævareindustrien, Pap- og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
