- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
455

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Esbjerg (hermed et Kort), Købstad i det sydvestlige Nørrejylland, Skads Herred, Ribe Amt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1868 paabegyndte store Havneanlæg, som i
Forbindelse med E.-Lunderskov Banen (aabnet
1874), der bragte den i Kontakt med den
østjyske Længdebane, og E.-Holstebro Banen
(aabnet 1875) har faaet den til at vokse op i en
for danske Forhold rent ud forbavsende Fart.
Gaderne er brede og snorlige og skærer for
allerstørste Delen hverandre i Vindhjørnernes
Retning; mange af dem er godt brolagte, ja
nogle har endog Asfaltering som Hovedgaden,
men flere, navnlig i Udkanterne af Byen, er
kun makadamiserede og har til den sidste Tid
ligget til Dels ubanede hen med sparsom
Bebyggelse. Hovedgaden er den c. 1050 m lange
Kongensgade, som mod Ø. gennem Teglværksvej
fører til Darumvejen og mod NV. fortsættes i
Strandbygade til Hjertingvejen. Parallelt med
Hovedgaden løber fl. Gader som Havne-, Skole-,
Danmarks- og Norgesgade. Af Gaderne fra N.
til S. nævnes Jyllands-, Kirke- og Torvegade.
I øvrigt frembyder Byen med de nymodens, for
største Delen stilløse Huse ingen Interesse, og
de offentlige mere monumentale Bygninger er
kun faa.

Af Bygninger og Institutioner nævnes: Vor
Frelsers Kirke, en romansk Bygning med Taarn
og Spir, indviet 1887, udvidet 1896 (Arkitekt A.
Møller), og Zions Kirke, i Stil med de gamle
danske Kirker paa Gotland, indviet 1914
(Magdahl-Nielsen), samt en Metodistkirke (1893) og
et stort Missionshus (1880, udvidet 1893).
Raadhuset, paa Torvet, er i got. Stil, opført
1897 (H. Amberg). Foruden fl. store kommunale
Skoler med Forskoler er der et Gymnasium, en
tekn. Skole (oprettet 1886, ny Bygning, C. H.
Clausen), en Handelsskole (oprettet 1890) m. m.
Et nyt Syge- og Epidemihus er opført 1906-08
(Clausen); desuden har Skt Josefsøstrene opført
et Hospital (1904) og i Spangshøj Plantage et
Tuberkulose-Sanatorium (1907-08). Den nye
smukke Banegaard (Wenck) aabnedes 1904;
Toldkammerbygningen (Bygningsinspektør J. V.
Petersen) er opført 1897, Post- og
Telegrafbygningen, paa Torvet, 1907, Handelsbankens og
E.-Fanø Banks Bygninger begge 1897; ved
Spangsberg’s Hotel er der et Teater. Gas- og
Vandværket er anlagte 1896 og fl. Gange udvidede,
Vandtaarnet ved Havnen er opført 1896-97
(Clausen); Elektricitetsværket er anlagt i dette
Aarh. Af milde Stiftelser nævnes et
Alderdomshjem, et Sømands- og Fiskerhjem og et Asyl.
Paa Bavnehøj ved Havnen er der et 1878
paabegyndt Anlæg med Pavillon, mod SV. uden for
Byen et 1902-03 beplantet, c. 11 ha stort Areal,
Strandskoven; mod NV. ligger ved Kysten
Forlystelsesetablissementet »Tivoli« med en lille
zoologisk Have. Paa Torvet er der 18. Juni 1900
afsløret en Rytterstatue af Christian IX af
Bronze (Brandstrup).

Det, der mest giver Byen Interesse og fanger
Opmærksomheden, er de storartede
Havneanlæg. Havnen, der tilhører Staten, er
anlagt ifølge L. 24. Apr. 1868 (efter at fl. Steder
for dens Beliggenhed som Ribe, Hjerting,
Skallingen og Ringkøbing havde været paa Tale) for
at skaffe Nørrejylland en Udførselshavn, da
Sønderjylland var gaaet tabt 1864, og Landets
Produkter, navnlig Kreaturer, for en stor Del
maatte udføres over Marsken og Hamburg for
at finde Vej til England. Det første Anlæg, der
lededes af Ingeniørerne Carlé (til 1872) og E.
Petersen (Forarbejderne var dog gjort af C. G.
Bruun), bestod væsentlig af den c. 5 ha store
Dokhavn, kostede c. 1/2 Mill. Kr og skulde efter
Bestemmelsen være færdigt til Jan. 1871, men
aabnedes først Aug. 1874, og 20. Aug. 1878 var
Havnen fuldendt med en Dybde af 4 1/2 m i
Forhavnen og 4 m i Dokhavnen. Men da var
man allerede i Gang med nye Arbejder som
Forlængelse af den nordre Mole og Uddybning
af Dokhavnen og Havnerenden, hvilke var
tilendebragte i Beg. af 1881, og Anlægget stod da
i næsten 2 Mill. Kr. De afsluttende Arbejder
viste sig imidlertid snart utilstrækkelige, bl. a.
maatte Dokhavnen have samme Dybde som
Forhavnen, og 1886-88 anlagdes den nuv. Forhavn
(Vandbygningsdirektør V. Kolderup-Rosenvinge),
ligesom en 4 m dyb Fiskerihavn, og der foretoges
en Ombygning af Dokhavnens Sluser, svære
Jernporte, der aabner sig indad og saaledes
giver Vandet Adgang i Flodtiden, medens de
holder det tilbage i Ebbetiden (Flodskiftet er
c. 1 1/2 m). Senere er der stadig foretaget nye
Ombygninger og Udvidelser; saaledes er i
Finansaarene 1895-96 og 1899-1900 Dokhavnen
blevet forbedret ved Ombygning af Slusen,
Uddybning til 6 m og nye Kajer samt en mindre
Ophalingsbedding, og samtidig uddybedes den
søndre Forhavn til 6 m, og 1901-02 anlagdes
en ny Fiskerihavn V. f. Dokhavnen med 4
Ophalingsbeddinger. Ved alle disse Arbejder kom
Havnen til at staa i c. 5 1/2 Mill. Kr. Endelig
paabegyndtes der ved L. 4. Maj 1907 nye
betydelige Udvidelser mod N. med en indtil 5,7 m
dyb Fiskerihavn og en Trafikhavn mellem denne
og de tidligere Anlæg, alt beregnet til c. 4 Mill.
Kr og væsentlig afsluttet 1914. Af Bygninger
paa Havneterrainet nævnes, foruden den ovenn.
Toldkammerbygning, Administrationsbygningen,
Det forenede Dampskibsselskabs Kontorbygning,
et Silopakhus og Statens Eksportslagteri og
Fiskepakhuse. Ved Havnen er der Rednings- og
Stormvarselsstation. Samme Aar som Havnen
aabnedes, 1874, begyndte regelmæssig
Dampskibsfart paa London (Thameshaven), 1875 kom
der regelmæssig Forbindelse med Newcastle, og
1888 udvidedes Farten til Parkestone og Hull,
alt med Understøttelse af Staten besørget af
Det forenede Dampskibsselskab. Havnen er
nu en af Landets største Udførselshavne, og
den staar kun tilbage for Kbhvn og Aarhus.
Der udføres navnlig Kvæg, Flæsk, Kød, Smør,
Æg og Fisk, især til England; men ogsaa
Indførslen er steget Aar for Aar, især af Kul,
Salt, Gødning, Foderstoffer, Sukker og
Petroleum. Havnens Bet. forøges meget betydeligt
ved den Omstændighed, at den vanskeligt fryser
til endog i de strenge Isvintre, naar Landets
fleste Havne er utilgængelige. Af Udførslen i
1913 nævnes: c. 98,7 Mill. kg Flæsk, 34,3 Mill.
kg Smør, 10300 Stkr Hornkvæg (1912: c. 20000)
og 9,6 Mill. Snese Æg. Toldindtægterne var s. A.
447200 Kr. 1910 indkom 868 Skibe (deraf 702
Dampskibe) med i alt 184108 t Gods, hvoraf
767 i udenrigsk Fart med 130182 t, og udgik
871 Skibe (deraf 704 Dampskibe) med 159564 t

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:07 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/7/0477.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free