Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Escher, Johann Heinrich Alfred, schweizisk Statsmand (1819-82) - Escherny, Francois Louis, Greve d', fr. Skribent (1733-1815) - Escher von der Linth, Arnold, schweizisk Geolog, (1807-1872) - Eschke, Wilhelm Benjamin Hermann, tysk Landskabs- og Marinemaler, (1823-1900) - Eschref, se Aschraf. - Eschricht, Daniel Frederik, dansk Anatom og Fysiolog, (1798-1863) - Eschscholtzia Cham., Slægt af Valmuefamilien, Urter med stærkt fjerdelte Blade - Eschwege, By i den preussiske Prov. Hessen-Nassau, c. 40 km SØ. f. Cassel, ved Werra - Eschweiler. By i den preussiske Rhinprovins, ved Floden Inde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
senere Medlem af dens Skoleraad). Endvidere
var han Stifter af den schweiziske Kreditanstalt
i Zürich og Hovedophavsmand først til
Nordøstbanen indtil Boden-Søen (overtog 1855
Ledelsen) og senere til Skt Gotthard-Banen. Det
kostede haarde Kampe at faa denne Sag i
Orden, og E. blev 1871 Direktør for det nystiftede
Selskab, men fjernedes 1878 som Følge af den
Uvillie, som de lave Overslag og de deraf flg.
finansielle Vanskeligheder fremkaldte. Senere
erkendte man dog hans Fortjenester og rejste
ham 1889 et Mindesmærke i hans Fødeby.
E. E.
Escherny [æ∫ær’ni], François Louis,
Greve d’, fr. Skribent (1733-1815). Han stod
Oplysningsfilosofferne, navnlig Rousseau nær,
sympatiserede en Tid med den fr. Revolution,
men kritiserede senere et af dens
Grundprincipper i De l’Égalité (1796). Hans andre
Hovedværker er Le Moi humain, ou de l’égoisme et
de la vertu (1791), og Correspondance d’un
habitant de Paris avec ses amis . . . sur les
évènements de 89, 9O, 91 (1791, ny Udg. 1815 under
Titlen Tableau historique de la Révol., 2 Bd).
P. L. M.
Escher von der Linth [’æ∫ər-fån-dær-’lent],
Arnold, schweizisk Geolog, f. 8. Juni 1807 i
Zürich, d. smst. 12. Juli 1872. E. studerede
Naturvidenskab (særlig Geologi) i Genève,
Berlin og Halle og foretog geol. Rejser i Tyskland,
Østerrig og Italien. 1852 blev han Prof. i Geologi
ved Univ. i Zürich og 1856 tillige ved
Polytechnicum. Hans fleste geol. Afh. drejer sig om
Alpernes Geologi, men han søgte endvidere bl.
a. at paavise, at Sahara indtil Tertiærperiodens
Afslutning havde været dækket af Vand og først
efter den Tid var blevet Ørken.
J. P. R.
Eschke [æ∫skə], Wilhelm Benjamin
Hermann, tysk Landskabs- og Marinemaler,
f. 6. Maj 1823 i Berlin, d. 15. Jan. 1900 smst.
Han var Elev af Marinemaler W. Krause,
senere af Le Poittevin i Paris. Paa lange Rejser
studerede han særlig de nordiske Farvande, som
han skildrede i en stor Mængde omhyggelig
gennemførte, i Farve virkningsfulde Billeder
med slaaende Lyseffekter (ofte Maaneskin):
»Neuwerk ved Elben« (1863), »Storm paa
Havet«, »Redningsbaaden kommer et strandet Skib
til Hjælp«, »Fyret paa Klippen« (1879, Berlins
Nationalgaleri), »Watcombe-Bai paa Wight«
(1887) m. m. fl. Han har endvidere haft ikke
ringe Bet. som Lærer for mange af Berlins
yngre Marine- og Landskabsmalere; til denne
Elevkreds hører ogsaa hans 2 Sønner, Oscar
og Richard.
A. Hk.
Eschref, se Aschraf.
Eschricht [’æsjrekt], Daniel Frederik,
dansk Anatom og Fysiolog, f. i Kbhvn 18. Marts
1798, d. smst. 22. Febr 1863. E. studerede
Medicin ved Kbhvn’s Univ., var Landfysikus paa
Bornholm 1822-25, tog Doktorgraden (De
functionibus nervorum faciei) og blev efter at have
studeret i Tyskland og Frankrig 1829 ansat som
Prof. i Fysiologi ved sin Fødebys Univ., ved
hvilket han virkede til sin Død. E.’s Uddannelse
og første Studier faldt i den ældre Periode, i
hvilken Fysiologien næsten udelukkende var
sammenlignende Anatomi ell. spekulativ
Naturfilosofi. Under hans Virksomhed som Lærer
falder den moderne Fysiologis Gennembrud 1840
-50. Ved sin Begavelse som ved sin
videnskabelige Udvikling blev E. sammenlignende Anatom.
Han har paa dette Omraade leveret en lang
Række for sin Tid fremragende Arbejder. Uagtet
han var en Elev af Magendie og en Ven af den
lidt yngre Joh. Müller, opnaaede han aldrig at
tilegne sig den moderne Fysiologis Tankegang
ell. den eksperimentelle Metodes Teknik. Men
det skal siges til E.’s Ros, at han aldrig forfaldt
til den i denne Periode herskende Naturfilosofi.
Hans Arbejdsmetode er nøgtern klar og
nøjagtig med en grundfæstet Respekt for
Kendsgerningen og Hævden af den enkelte
naturvidenskabelige Iagttagelses Værdi. I hvert Fald i sine
senere Arbejder (»Haandbog i Fysiologien« [2.
Udg. 1851]; »Das physische Leben« [1852])
stiller han sig paa den moderne Fysiologis Grund
og forkaster enhver Antagelse af særlige
Livskræfter. Hans Fremstilling og Stil er klar om
end ofte neget bred; i hans populære Arbejder,
af hvilke han har offentliggjort fl. som
Gengivelser af Foredrag ikke blot i Kbhvn, men i
Hamburg og Berlin, faar Stilen undertiden et
betydeligt Sving og Varme fra en Begejstring
for videnskabelig Forskning og videnskabelig
Fremskridt. Hans mest fremragende Arbejder
tilhører den sammenlignende Anatomi og
Udviklingshistorie; hans Undersøgelser over
Hvalernes Anatomi (i en lang Række Afh. i det
danske Videnskabernes Selskabs Skr og i
»Zoologisch-anatomisch-physiologische
Untersuchungen über die nordischen Wallthiere« [1849]) har
paa mange Punkter været grundlæggende. Hans
Undersøgelser »Om Haarenes Retning paa det
menneskelige Legeme« (1838) har vakt Opsigt
og er blevne benyttede af Darwin (Descent of
Man). Sammen med Joh. Müller offentliggjorde
han »Ueber die arteriösen und venösen
Wundernetze an der Leber des Thunfisches« (1836).
Hans i nyere Forstand egl. fysiologiske
Arbejder er væsentlig Samlerarbejder og Oversigter.
E.’s betydelige fysiologisk-zootomiske Samlinger
(særlig Hvaler) købtes 1841 af Univ. og blev
efter hans Død indlemmede i det zool. Museum
i Kbhvn.
S. T.
Eschscholtzia [æ’sjåltsia] Cham., Slægt af
Valmuefamilien, Urter med stærkt fjerdelte
Blade og langstilkede Blomster, hvis Krone er
hvid ell. orangegul. Skulpeformet Kapsel. 10
nordamerikanske Arter. E. californica Cham.
dyrkes som Prydplante i mange Former.
A. M.
E. californica Cham. er en enaarig
Frilandsplante med store gule Blomster, som er
lukkede i Regnvejr. Planten bliver 30-40 cm høj.
Af Varieteter haves E. c. Carmine King,
karminrosa, og E. c. fl. albo med hvide Blomster.
E. c. fl. albo pleno og E. c. fl. rosco pleno har
henh. hvide og blegrosa fyldte Blomster. Frøet
saas i Apr. ell. Maj paa Blivestedet.
L. H.
Eschwege [æ∫ve.ge], By i den preussiske
Prov. Hessen-Nassau, c. 40 km SØ. f. Cassel, ved
Werra. Betydelig Industriplads, især store
Garverier, Bomulds- og Linnedvæverier,
Maskinfabrikker og Fabrikation af Cigarer, Tobak og
Sæbe. (1910) 12542 mest luth. Indb.
G. Ht.
Eschweiler [’æ∫va^ilər]. By i den preussiske
Rhinprovins, ved Floden Inde, Knudepunkt paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
