Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Escorial, Flække med 6000 Indb., omtr. 50 km NV. f. Madrid, i Prov. Madrid (Ny-Kastilien) - Escorials (Escurials), se Faar. - Escosura, Patricio de la, sp. Forf. og Politiker, (1807-1878) - Escott, Thomas Hay Sweet, ng. Journalist og Forf., (1844- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
et Taarn, men over dem knejser Kirketaarnene
og den store Kuppel (c. 100 m høj). Der er
1111 Vinduer udadtil og 1562 ind mod Gaardene;
Korridorerne har en samlet Længde af 160 km.
Alle Bygningerne led meget i de napoleonske
Krige; Skaden udbedredes vel til Dels af
Ferdinand VII, men en stor Del af den fordums
Glans og Herlighed er dog forsvundet, og
mangfoldige Malerier og Kunstsager bragte
andensteds hen: det herlige Bibliotek led meget
ved Ildsvaade 1671, blev siden plyndret og
derefter skammelig forsømt, dg endelig tændte
Lynet Natten til 1. Oktbr 1872 og voldte en Del
Skade. E. er endnu det sp. Hofs Sommer- og
Efteraarsresidens.
Hovedfacadens mægtige Portaler er altid
lukkede, den midterste aabnes kun for Kongerne af
Spanien, levende ell. som Lig. Over den bagved
liggende Kongegaard, patio de los Reyes, naar
man S. Laurentius Kirke, hvis Facade krones af
kolossale Granitstatuer med Hoveder og Hænder
af hvidt Marmor, og hvis Plan og Opstalt
efterligner Michelangelo’s Peterskirkeprojekt.
Kuppelen er bygget af Granitkvadre. Over
Forrummet findes Coro alto, hvor Filip II deltog i
Munkenes Andagtsøvelser. Foruden la capilla
mayor ell. det store Kapel, for Enden af
Hovedskibet, har Kirken mange mindre
Sidekapeller og 48 Altre. Paa begge Sider af Højaltret
Statuegrupper af forgyldt Bronze: Karl I (ɔ:
Kejser Karl V) og Filip II med Hustruer og
Børn, knælende, med foldede Hænder. Under
Højaltret findes el Panteon; her hviler de sp.
Konger fra Karl I til Ferdinand VII (paa 2 nær)
i sorte Marmorsarkofager. Kun Konger og
Kongers Mødre stedes til Hvile her (andre
Medlemmer af den kgl. Familie i en særlig Gravhvælving,
el Panteon de los Infantes ell. el Pudridero). -
I Sakristiet staar Retabla de la Santa Forma
(den hellige Hosties Alter), stiftet af Filip II,
med et stort Altermaleri af Claudio Coello (1690).
S. f. Kirken ligger om den store patio de los
Evangelistas og andre Gaarde Klostret og
Biblioteket; dette sidste, stiftet af Filip II, var
fordum rigere end nu, men er dog endnu af Bet.
ved sine Haandskrifter af klassiske og arabiske
Forf. N. f. Kirken findes Præstekollegiet og det
egl kgl. Palads, der nu udgør omtr. 1/4 af hele
Bygningskomplekset. Filip II’s Værelser var dog
ikke her, men i en særlig Udbygning (»Ristens
Haandtag«) Ø. f. Kirken, hvor der endnu er
bevaret nogle uhyggelige »Celler« fra hans Tid, med
kalkede Vægge, med Hieronymus Bosch’s
Fremstillinger af de 7 Dødssynder og med Kongens
Møbler, bl. a. hans Sygestol. I andre af de kgl.
Sale findes Malerier og Gobeliner (Arazzi). Til
den maleriske Udsmykning indkaldte Filip II
Italienere som Zuccari, Cambiaso og Tibaldi, og
Slottets forsk. Dele rummer mange Malerier
og andre Kunstsager. Seværdig er den store
Sala de las Batallas med Slagbilleder og de
saakaldte Piezas de maderas finas (Værelser
panelede med fine indlagte Træsorter).
C. A. J.
Escorials [æskå’rials] (Escurials), se
Faar.
Escosura [æskå’sura], Patricio de la,
sp. Forf. og Politiker, f. 5. Novbr 1807 i
Madrid, d. smst. 22. Jan. 1878. Hans Liv var
meget uroligt og afspejler ret de bevægede Tider,
hvorunder hans Fædreland led. Som ganske
ung hørte han til den Kreds af Talenter, der
samledes om Digteren og Pædagogen Alberto
Lista og siden kom til at give Spaniens
Aandsliv en ny Retning. Med Espronceda, Ventura de
la Vega og nogle fl. deltog han i det opr. rent
litterære, hemmelige Selskab, »Numantinerne«,
der opløstes af Politiet, hvorpaa E. 1824 flygtede
til Paris og der gav sig af med mat. Studier. Men
1826 fik han Lov at komme tilbage, traadte ind i
Hæren og blev 1829 Artilleriofficer; som saadan
forvistes han 1834 til Olvera (mindre By i Prov.
Cádiz), da han var mistænkt for at hælde til Don
Carlos’ Parti. Siden var han imidlertid
Adjutant og Sekretær hos General Córdoba, dengang
ivrig og heldig Modstander af Karlisterne; men
da Heldet begyndte at svigte denne Hærfører,
og han nedlagde sin Kommando, traadte E.
ogsaa ud af Krigstjenesten. Efter at have virket
nogen Tid som Skuespilforfatter og
Tidsskriftredaktør, blev han 1838 Jefe provincial i
Guadalajara, og i denne Egenskab kæmpede han
1840 i Spidsen for den derværende
Ingeniørskoles Elever mod Espartero’s Tropper til
Fordel for Dronningregentinden, Maria Christina;
derpaa maatte han atter gaa i Landflygtighed
til Paris, hvor han levede som Litterat. 1843 var
han dog atter hjemme og fik Embede som
Understatssekretær, saa længe Narváez,
Espartero’s reaktionære Modstander, var
Premierminister. Atter levede han nogle Aar som
Litterat, til han 1847 en Tid lang atter indehavde sit
forrige Embede. 1855 blev han til en Forandring
Diplomat (Afsending i Lissabon); men Aaret
derefter gik han som Indenrigsminister ind i
Espartero’s liberale Kabinet, som dog kun
bestod i kort Tid. Endelig var han 1872-74
Gesandt i Berlin. - E.’s Forfattervirksomhed ser
lige saa broget ud som hans Liv, og han viste
sig her lige saa modtagelig for vekslende
Paavirkninger som paa sin politiske Løbebane. Fra
Lista’s Skole havde hans Begavelse modtaget et
Stød i klassisk Retning; men nu kom
Indflydelser fra den fr. og Spaniernes egen gl. nationale
Romantik, Walter Scott og Byron dertil, og E.
søgte nu at sammensmelte Klassicisme og
Romanticisme i sin Digtning, uden at der dog
kom noget rigtigt ud af det. Han har skrevet
talrige Romaner, lyriske Digte, Tragedier,
Lystspil, hist. Værker o. m. a., hvoraf noget gjorde
Lykke i sin Tid uden at besidde synderlig Værd.
Ved Udgivelsen af J. Espronceda’s Værker og
Meddelelsen af biografiske Noticer om denne
Digter samt Erindringer fra begges
Ungdomsliv, da meget førte dem sammen, har E.
indlagt sig ikke ringe Fortjeneste.
E. G.
Escott [’eskət], Thomas Hay Sweet,
eng. Journalist og Forf., f. 1844, studerede ved
Oxfords Univ. og bosatte sig 1865 i London,
hvor han nogen Tid holdt Forelæsninger over
Logik ved Kings College, men væsentlig ofrede
sig for Journalistikken. Han har den hele Tid
været nøje knyttet til Londons Dag- og
Ugeblade og har ogsaa skrevet meget (for det
meste anonymt) for Maanedsrevuerne. 1879 udgav
han England, its People, Polity and Pursuits,
der er overs. paa fl. europ. Sprog. Oktbr 1882
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
