Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eskimoer, en vidt udbredt Folkegruppe i det nordlige Amerika, der har faaet deres Navn, »de, der spiser raat Kød«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Breddegrader og over mere end Halvdelen af Jordens
Omkreds paa de Bredder. Man har beregnet, at
Afstanden fra E.’s vestligste Udbredelsespunkt i
Alaska til det fjerneste i Labrador er 10-11000
km, og at Afstanden fra Labrador til
Øst-Grønland langs de af E. beboede Kyster er omtr. den
samme. I Virkeligheden er E. fordelt langs 3
Hovedlinier, der løber sammen i Polararkipelet
umiddelbart N. f. Fastlandskysten. Efter denne
geogr. Fordeling kan man sondre mellem
Vest-E., der omfatter E. omkr. Mackenzie-Flodens
Munding, E. paa Kysterne af Alaska fra Point
Barrow til Kadiak Island og Prince William
Sound samt den lille Gruppe E., der har slaaet
sig ned paa den asiatiske Side af
Bering-Strædet og er kendt under Navnene Yuit ell.
Namollo, og Øst-E., hvilken sidste Gruppe som
den mest omfattende dog bør tredeles i
Central-E., der lever i Arkipelet fra Baffinland til
Victoria Land, Labrador-E. samt Grønlænderne (se
Grønland), hvilke sidste af geogr. og hist.
Grunde atter er blevet udsondret i 3 ret forsk.
Grupper: Vest-Grønlænderne, der er kristne og
stærkt europ. paavirkede, Øst-Grønlænderne ell.
Angmagsalik-E. og Kap York-E. ell. Polar-E.
Desuden er der at nævne i hvert Fald 2
Befolkninger, der havde antaget den
ejendommelige eskimoiske Erhvervskultur, men i øvrigt
havde beholdt deres eget Sprog; det var de
nu saa godt som uddøde Aleuter paa Øgruppen
Aleuterne samt Kyst-Tschuktscherne paa den
nordøstasiatiske Tschuktscher-Halvø. Antagelig
tæller E. i alt c. 40000, hvoraf henved 1/3 lever i
Grønland.
Alle eskimoiske Grupper staar hinanden
forholdsvis nær i sproglig Henseende. Fra
Grønland til Beringsstrædet er der temmelig jævne
Overgange, og de fjerneste Dialekter afviger
ikke mere end f. Eks. Tysk og Engelsk fra
hinanden. De eskimoiske Mundarter udgør en
egen Sprogæt, der adskiller sig fra alle andre.
Denne sproglige Enhed vidner tydeligt om, at
E. i ret sen Tid maa have bredt sig ud fra et
snævrere Stammesæde. I antropologisk
Henseende er Enheden ikke saa udpræget; thi man
finder bl. E. indianske og udpræget mongolske
Typer, og den spredte geogr. Forekomst af
disse giver ikke nogen umiddelbar Vejledning
til Forstaaelse af E.’s Herkomst. I kulturel
Henseende er Enheden atter iøjnefaldende. Opr.
har det sikkert gældt baade religiøs, social
og materiel Kultur. Nutildags er naturligvis
dette Forhold meget forandret som Følge af
Paavirkning udefra. Den opr. religiøse
Opfattelse lærer vi at kende gennem E.’s Sagn, Tro
og Skikke. Som hos andre Naturfolk er
Opfattelsen af Tilværelsen animistisk, og ved Hjælp
af Magi søger man at indvirke paa Aanderne,
bl. hvilke et kvindeligt Væsen Anarkuagssak og
et mandligt Tornarssuk særlig er blevet kendt fra
de ældre Skildringer af Grønlændernes Fantasi.
Visse Mænd, Angekoker, antages at være
udrustet med overnaturlige Evner til at sætte sig
i Forbindelse med Aanderne og beherske dem
ved Besværgelse. Den sociale Udvikling staar
forholdsvis lavt hos E., hvad der hænger sammen
med deres Faatallighed og den spredte
Bebyggelse. En Stammedannelse er E. ikke naaet til,
naar bortses fra det sydligste Alaska, hvor
denne særlige Udvikling dog rimeligvis er sket
under direkte indiansk Paavirkning. Bopladsen er
E.’s største Samfundshelhed; men p. Gr. a. det
omflyttende Liv sker der Forskydninger blandt
Bopladsens Tilhørende. Nogen Slags Høvdinger
kendes ikke; men Angekoker og dygtige
Fangere kan have en særlig anset Stilling og særlig
Magt. Dette ytrer sig ogsaa paa den Maade, at
saadanne Personer i Reglen har mere end een
Kone. Manden er den ledende og bestemmende
i Familien. Ægteskabet indgaas tidligt, og det
opløses let. Bortset fra selve Jagten og
Fangsten og Tilvirkningen af Jagtredskaberne
paahviler alt Arbejde Kvinderne.
E.’s materielle Kultur er det, som i særlig
Grad er ejendommelig og har vakt Interesse bl.
Kulturfolkene. Dette gælder saavel den rent
tekniske Side som Erhverskulturen. De Forfattere,
der har lagt Hovedvægten paa den ringe
sociale Udvikling, har hyppigst betegnet E. som
særlig lavtstaaende bl. Naturfolkene; men tager
vi Hensyn til de eskimoiske Redskabers og
Fangsttekniks Udvikling, maa vi regne E. til de
højststaaende Jægerfolk. Af Redskaber og
Brugsobjekter, der enten udelukkende er eskimoiske
ell. i hvert Fald særlig kendt fra E., kan
nævnes Kajak, Umiak ell. Konebaad, Kasteharpun,
Fuglepil med Kastetræ, den sammenstykkede
Bue med Senebelægning paa Buens Bagside, det
tregrenede Laksespyd, Snehuset, det i de forsk.
Egne noget forsk. Vinterhus, Sommerteltet,
Skinddragten m. m. Hertil kommer en hel Rk.
forsk Jagtmetoder, som hver voksen Mand maa
have indøvet og beherske for at gælde for et
fuldgyldigt Medlem af det lille Bopladssamfund.
Næppe noget andet Jægerfolk paa Jorden har
en saa rigt nuanceret Erhvervskultur som E.
Hertil bidrager ogsaa de klimatiske Forhold, der
tvinger E. til at ændre deres Erhvervsmetoder
i Aarets Løb efter Havpattedyrenes Træk og
Vandenes Aabenhed ell. Tilfrysning. Dette
Forhold betinger en bestemt aarlig Erhvervsturnus
og hyppig bestemte aarlige Vandringer. I de
udpræget arktiske Egne, det vil sige
Fastlandskysten fra Berings-Strædet til Labrador,
Arkipelet og Nord-Grønland, var Reglen den,
at Vinteren tilbragtes ved ell. paa Havisen med
Sæljagt (særlig Phoca foetida), medens E. om
Sommeren gik ind i Landet for at jage Rener
og fiske Laks. I de subarktiske Egne, d. v. s.
Syd-Alaska, Syd-Grønland og til Dels
Syd-Labrador, var det mere alm. at tilbringe hele
Aaret ved Havet, der ikke lægger til i
stærkere Grad, saa Hovederhvervet blev her
Sæljagt fra Kajak. Paa Grundlag af Erhvervets
Tilpasning efter de geogr. Forhold kan man
følgelig sondre mellem en arktisk og en
subarktisk Form af E.-Kulturen.
Det synes, at allerede de gamle Nordboer
stødte sammen med E., men efter
Nordbokoloniernes Undergang, hvorved E. antagelig har
spillet en Rolle, gik E.’s ell. Skrællingernes
Eksistens i Glemmebogen, og de maatte opdages
paany. Denne Genopdagelse skete dels fra Øst,
hvor man navnlig i Grønland lærte E. at kende,
dels fra Vest, idet russiske Søfarere allerede i
18. Aarh. fra Ochotsk besejlede Aleuterne, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
