- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
468

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eskimoer, en vidt udbredt Folkegruppe i det nordlige Amerika, der har faaet deres Navn, »de, der spiser raat Kød« - Eskl-Schehir, Ry i Lilleasien, Vilajet Brussa, ligger ved Floden Pursak, 55 km NØ. f. Kiutahija - Eski-Stambul (Kastamboli), en lille Havneplads i Lilleasien, Vilajet Brussa, ligger lige over for Øen Tenedos - Eski-Zagra (bulg. Stara-Zagora), By i Bulgarien, ligger ved Foden af Cerna Gora - Eskol, egl. Eshkol *c: »Drue«, Navn paa en Dal ved Hebron, hvorfra de israelitiske Spejdere medtog en Drueklase - Eskorte (fr. escorte), Troppeafdeling, der skal ledsage og beskytte ell. bevogte - Eskuara, se baskisk Sprog. - Esla, en 250 km lang Flod i det nordvestlige Spanien, udspringer i de kantabriske Bjerge - Eslava, Miguel Hilarion, sp. Komponist, (1807-78)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Syd-Alaska. Man lærte saaledes først begge
Yderpunkterne ell. de subarktiske Grupper af
E. at kende. Til de egl. arktiske E. blev
Kendskabet meget ringere, og der er endnu Grupper
af disse, som er næsten ganske ukendte.

Spørgsmaalet om E.’s Herkomst dukkede
tidlig op. Den første Teori skyldes D. Cranz i 18.
Aarh., der antog, at E. var komne fra Asien i
Middelalderen, idet han sætter deres Optræden
i Forbindelse med historiske Folkevandringer
i Asien. Skønt Teorien afgjort er urigtig, har
den spillet en betydelig Rolle. Nærmere mod
Sandheden kom H. Rink, der antog, at ikke
Asien, men Amerika var E.’s Hjemsted.
Oprindelig var E. ifølge hans Opfattelse amerikanske
Indlandsbeboere, der af indianske Naboer var
presset ud til et Sted paa Havkysten,
sandsynligvis i Alaska, hvor Overgangen til den særlig
eskimoiske Levevis er foregaaet, og hvorfra de
saa har bredt sig mod Ø. over Polarlandene
lige til Grønland. Alaska som Hjemstedet kan
dog næppe opretholdes. Baade amer. og europ.
Forskere har senere saavel paa etnografisk
som paa antropogeografisk Grundlag peget
paa, at E.’s Udgangspunkt snarest maa søges i
de indre Søegne V. f. Hudson-Bugten. Herfra
maa man saa antage, at E. er gaaet ud til
Farvandene mellem Kontinentet og den sydlige Del
af Arkipelet, enten trængt af Naboer ell. lokket
af de i Virkeligheden bedre Jagt- og
Fangstforhold, som Sælernes Forekomst frembød. Og
den eskimoiske Erhvervskultur, der navnlig er
ejendommelig i sin vinterlige Side, opstod da
her ved geografisk Tilpasning og Ændring af
den medbragte Indlandskultur. Ifølge denne
Teori, der er opstillet paa antropogeografisk
Grundlag, har da E.-Kulturen bredt sig ud fra
Polararkipelet mod V. og Ø., og den er i sin
Oprindelse amerikansk. Flere Ting tyder
imidlertid paa, at denne ældste ell. palæeskimoiske
Kultur i Egnene ved Bering-Strædet
derefter blev underkastet en stærk asiatisk
Paavirkning, hvis Virkninger sekundært bredte sig
over hele Eskimoomraadet lige til Grønland og
Labrador, enten ved simpel Kulturmeddelelse
ell. maaske endog baaret frem af vestlige
E.-Grupper, der er vandret Østerpaa. Den nyere
ell. neoeskimoiske Kultur skulde saaledes være
udformet under asiatisk Paavirkning. (Litt.: K.
Bahnson
, »Etnografien«, Bd I [Kbhvn 1900];
H. H. Bancroft, The Native races of the
Pacific States, Vol. I
[London 1875]; F. Boas,
The Central E. [Washington 1888]; A. Byhan,
»Die Polarvölker« [Leipzig 1909]; D. Cranz,
»Historie von Grönland« [Barby og Leipzig 1770];
C. M. Fürst og F. C. Hansen, Crania
Groenlandica
[Copenhagen 1915]; G. Hatt, »Arktiske
Skinddragter« [Kbhvn 1914]; G. Holm, »Etn.
Skitse af Angmagsalikerne« [»Medd. om
Grønland«, Rd. X; eng. Udg. hos W. Thalbitzer,
The Ammassalik E., »Medd. om Grønland«, Bd
39]; H. J. Holmberg, »Ueber die Völker des
russischen Amerika« [Helsingfors 1855]; J.
Murdoch
, Etnological results of the Point Barrow
Expedition
[Washington 1892]; F. Nansen,
»Eskimoliv« [Kria 1891]; H. Rink, »Eskimoiske
Eventyr og Sagn« [Kbhvn 1866]; Samme, The
E. Tribes
[»Medd. om Grønland«, Bd. XI]; O.
Solberg
, »Beiträge zur Vorgeschichte der
Osteskimo [Kria 1907]; H. P. Steensby, »Om
Eskimokulturens Oprindelse« [Kbhvn 1905];
Samme, Origin of the E. Culture [Medd. om
Grønland, Bd 53]; W. Thalbitzer, A
phonetical study of the E. Language
[»Medd. om
Grønland«, Bd 31]).
H. P. S.

Eski-Schehir, By i Lilleasien, Vilajet Brussa,
ligger ved Floden Pursak, 55 km NØ. f.
Kiutahija og er det samme som det gl. Dorylaion
i Landskabet Frygien. Den spillede i det gr.
Kejserdømmes Tid en betydelig Rolle som
Handelsplads og Fæstning og var berømt for sine
varme Bade. Nu er det en ubetydelig By med
c. 10000 Indb., og dens Eksistens er væsentligst
betinget af de rige Merskumsgruber, der ligger
25-30 km mod NØ, og som aarlig leverer for
c. 2 1/2 Mill. Kr Merskum. En Del forarbejdes
i Byen selv, men Hovedmængden forsendes til
Wien.
M. V.

Eski-Stambul (Kastamboli), en lille
Havneplads i Lilleasien, Vilajet Brussa, ligger
ved Archipelagus, lige over for Øen Tenedos,
og har Ruiner af den af Antigonos grundlagte
gl. By Alexandria Troas, der ofte er
blevet plyndret af Tyrkerne til Udsmykning af
Konstantinopel.
M. V.

Eski-Zagra (bulg. Stara-Zagora), By i
Bulgarien, ligger ved Foden af Cerna Gora, en
Parallelkæde til Balkan, og har (1910) 22003
Indb. Den har endnu bibeholdt meget af sit
tidligere tyrk. Præg, saaledes talrige Moskeer
og en stor Basar. Ogsaa fra den rom. og
byzantinske Tid har den fl. Minder. Den
frugtbare og veldyrkede Omegn er særlig bekendt
for sin Avl af Roser, der i Byen benyttes til
Rosenoliefabrikation. Særlig Bet. har den som
Knudepunkt for Jernbanen over Balkan, som
her forgrener sig til Burgas og Filippopel. I
den russ.-tyrk. Krig (1877) var den Skueplads
for fl. blodige Træfninger, og den blev næsten
fuldstændig ødelagt af Tyrkerne.
M. V.

Eskol [æ∫’ko.l], egl. Eshkol ɔ: »Drue«, Navn paa
en Dal ved Hebron, hvorfra de israelitiske
Spejdere medtog en Drueklase. 1. Mos. 14 Navn paa
en amoritisk Konge fra denne Egn, der
kæmpede paa Abraham’s Side mod de fire Konger.
Navnet synes bevaret i bet iskahil lidt NV. f.
Hebron.
J. P.

Eskorte (fr. escorte [æ’skårt]),
Troppeafdeling, der skal ledsage og beskytte ell.
bevogte. Æresfølge ved højtidelige Optog,
eskortere, ledsage som E.

Eskuara, se baskisk Sprog.

Esla [’æs-], en 250 km lang Flod i det
nordvestlige Spanien, udspringer i de kantabriske
Bjerge, løber i sydvestlig Hovedretning gennem
Provinserne Leon og Zamara, optager fra
venstre Side Cea, fra højre Orbigo og udmunder
ikke langt fra den portugisiske Grænse i Duero.

Eslava [æ’slawa], Miguel Hilarion, sp.
Komponist, (1807-78), beklædte forskellige mus.
Stillinger, var saaledes i en Aarrække
Kapelmester ved Metropolitankirken i Sevilla og blev
1844 Hofkapelmester hos Dronning Isabella. E.,
en af de mest fremragende moderne sp.
Musikere, har komponeret talrige kirkelige
Kompositioner og nogle Operaer, der dog ikke kendes
uden for hans Hjemland; han har derhos
foruden forskellige pædagogiske og teoretiske


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:52:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/7/0490.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free