Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Esménard, Joseph Alphonse, fr. Digter (1770-1811) - Esmeralda (sp.) betyder en Smaragd og er Navnet paa den kvindelige Hovedperson - Esmeraldait, et Mineral af omtrentlig Sammensætning Fe203.4H2O3 - Esmeraldas, - 1) (Guallamba), Flod i den sydamerikanske Republik Ecuador - 2) Stat i den nordvestlige Del af Republikken Ecuador - Esmond, Henry V., eng. Skuespiller og Dramatiker, (1861- ) - Esmun, foinikisk Gud, hvis Navn maaske bet. »den ottende« - Esneh, ægypt. By paa Nilens vestlige Bred, Hovedstad i en Prov. af s. N. - Esocidæ, Esox, se Gedder. - esoterisk, se eksoterisk. - Espada (sp.), *c: Kaarde, Benævnelse paa den Torero, som ved Tyrefægtninger skal fælde Tyren (se Tyrefægtning). - Espadon (opr. spansk: espada) er Navnet paa et Tohaandssværd for Fodfolk i 15.-17. Aarh. - Espadonering er en Øvelse, der foretages med Hugvaaben for at styrke og smidiggøre Arme og Haandled
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(2 Bd, 1805, forkortet Udg. 1806), hvortil han
samlede Intryk paa sine talrige Sørejser, og
som vel er bredt og monotont, men dog
indeholder smukke Naturskildringer i formfuldendte
Vers. Hans Opera Le triomphe de Trajan (1808)
vakte ved Allusionen til Napoleon meget Bifald.
1809 skrev han med Jouy Tekst til Spontini’s
berømte Opera Fernand Cortez. 1810 blev han
Medlem af Akademiet, men snart efter p. Gr. a.
fornærmelig Satire mod den russ. Gesandt
forvist fra Frankrig, fik vel et Fjerdingaar senere
Lov at vende hjem, men døde undervejs ved et
Ulykkestilfælde i Nærheden af Neapel.
S. Ms.
Esmeralda [æsmæ’ralda] (sp.) betyder en
Smaragd og er Navnet paa den kvindelige
Hovedperson, en skøn Zigeunerpige, i Victor
Hugo’s berømte Roman Notre Dame de Paris. En
dansk, dram. Bearbejdelse af denne Fortælling,
ved Erik Bøgh, bærer Heltindens Navn som
Titel.
E. G.
Esmeraldait, et Mineral af omtrentlig
Sammensætning Fe2O3.4H2O; danner kulsorte
Klumper med gulbrun Streg og muslet Brud. Er
fundet i Esmeralda Co. i Kalifornien.
O. B. B.
Esmeraldas [æsmæ’raldas], 1) (Guallamba),
Flod i den sydamerikanske Republik Ecuador,
opstaar af fl. Bjergstrømme, kommende fra
Cotopaxi og Østcordillererne, gennembryder med
nordvestlig Retning Vestcordillererne og
udmunder i det Stille Ocean ikke langt fra den
colombiske Grænse. Den er Ecuadors vandrigeste
Flod, men kun farbar for Smaaskibe p. Gr. a.
sin stærke Strøm. Dens Dal danner den direkte
Vej fra Hovedstaden Quito til Havet. 2) Stat
i den nordvestlige Del af Republikken Ecuador,
omfatter Kystlandet V. f. Cordillererne og er
den fladeste Del af Republikken. Det Indre er
ganske dækket af mægtige Skove. 19270 km2
med c. 14600 Indb., hvoraf c. 1500 Hvide og
c. 6500 civiliserede Indianere og Negre, der bor
langs Kysten og Floden E. Hovedstaden er E.
(3000 Indb.) ved Floden af samme Navn.
M. V.
Esmond [’ezmənd], Henry V., eng.
Skuespiller og Dramatiker, f. i Hampton Court 1861,
debuterede 1885. Han har skrevet forskellige
Skuespil: Rest, Bogey, The Divided Way, One
Summer’s Day, Griersons Way, When we were
Twenty-one (1901), My Lady Virtue (1902),
Billy’s Little Love Affair (1903). »Da vi var
enogtyve« har været opført paa det kgl. Teater
(overs. af Dr Mantzius) og paa Nationalteatret
i Kria.
I. O.
Esmun [’es-], foinikisk Gud, hvis Navn
maaske bet. »den ottende«, dyrkedes saavel i
Moderlandet, saaledes i Byblos og i Berytos
(Beirut), som i Kolonierne og nød stor
Anseelse, hvad der bl. a. fremgaar af, at mange
Personnavne er sammensatte med E. (f. Eks.
Esmun-eser, Abd-esmun o. s. v.). I gr.
Indskrifter er E. gengivet ved Asklepios; E. var altsaa
Lægekunstens Gud hos Foinikerne.
V. S.
Esneh, ægypt. By paa Nilens vestlige Bred,
Hovedstad i en Prov. af s. N., under 25° 18’
n. Br., omtr. 220 km N. f. Katarakten. E. har
omtr. bevaret sit Navn uforandret fra de
ældste Tider, da dens Navn i Oldtiden skreves Sni
ell. Sne, hvilket rimeligvis udtaltes Esne. Byen
kaldtes i Oldtiden ogsaa An ell. On. E. har
(1897) 16000 Indb., der driver en ikke ringe
Industri. En Mængde Brændtlers-Kar
forarbejdes i E. og forsendes over hele Ægypten. I Byen
findes ogsaa en Del Bomuldsspinderier; det blaa
Stof, som udgør Fellahernes alm.
Klædningsstykke, kommer for en Del fra E. Der drives
ogsaa ikke liden Karavanhandel med Oaserne;
før Mahdiens Oprør og Tabet af det ægypt.
Sudan kom der mange Varer fra det indre Afrika
til Markedet i E. Der findes et meget vel
bevaret Tempel fra Romertiden. Ved E. ligger et
Kediven tilhørende Slot med en smuk Have; det
er opført under Mehemed Ali og ligger N. f. Byen;
det tjener nu til Skole. Den til E. hørende
Provins, der er delt i 6 Distrikter, indeholder
omtrent 860 km2 Kulturland og havde (1882) omtr.
238000 Indb.; blandt dem var c. 14000
nomadiserende Beduiner.
V. S.
Esocidæ, Esox [’æsoks], se Gedder.
esoterisk, se eksoterisk.
Espada (sp.), ɔ: Kaarde, Benævnelse paa
den Torero, som ved Tyrefægtninger skal fælde
Tyren (se Tyrefægtning).
Espadon [æspa’da] (opr. spansk: espadå) er
Navnet paa et Tohaandssværd for Fodfolk i
15.-17. Aarh., først i Spanien, senere ogsaa i
Frankrig. Ogsaa de skotske Lejetropper brugte
denne Form. Det er tillige Forløberen for de
tyske Landsknægtes (Sværdsvingernes)
Tohaandsslagsværd, men det er elegantere end
dette. Det har i Modsætning til det tyske
Sværds nedadkrummede lange Tværparerstang en
ganske lige, og har heller ikke de to smaa
Parerhorn paa Klingens øverste Stykke, som
findes paa det tyske. Til Brugen fordredes mindst
2 m høje Folk, der, idet de langsomt rykkede
frem, svang Sværdet i lodrette Cirkelsving
uafbrudt og skiftevis langs højre og venstre Side,
saaledes at Hugget susede frem og nedad,
samtidig med at forreste Fods Fodbalde
sattes til Jorden, og Kroppens Vægt hvilede paa
denne; altsaa en fortsat Skarphugningshvirvlen
skiftevis langs højre og venstre Side.
I vor Tid ansaas disse mægtige Sværd længe
kun som Paradesværd, til gl. Reglementer
belærte om Brugen. Sværdet E. har tillige givet
Navn til Espadonering (s. d.).
C. H.
 |
| Espadon. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
