- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
474

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Esparto, Sparto, Alfa, et Trævlestof, der faas af et i Spanien og Nordafrika voksende Græs, Stipa tenacissima - Espedalen, 720 m o. H. i Kristians Amt, danner en naturlig Forbindelse mellem Gausas og Vinstras Dalfører - Espeletia Humb. et Bonpl., Slægt af Kurvblomstrede (Asters-Gruppen), fleraarige Urter, sjælden Træer eller Buske - Esperanto er et af de bedst kendte kunstige internationale Hjælpesprog - Esperanza, den første Agerbrugskoloni i den sydamerikanske Bepublik Argentina - Espergjærde, Fiskerleje i det nordøstlige Sjælland ved Øresund, c. 6 km SV. f. Helsingør

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

finder imidlertid E. i Papirfabrikationen, til
hvilket Brug Planten behandles paa lgn. Maade
som Træet i Cellulosefabrikker, særlig ved
Kogning med Natronlud. De herved fremkomne
Fibre (40-50 % af Raastoffet) er fine, hvide
og meget faste. De bliver ofte blandede med
Taverne af lgn. Græsser, navnlig Ligæum
Spartum
, der er noget længere og grovere og ikke
saa værdifuld.
K. M.

Espedalen, 720 m o. H. i Kristians Amt,
danner en naturlig Forbindelse mellem
Gausas og Vinstras Dalfører. E. er en trang
dyb Dal mellem høje bratte Fjelde, Bunden
optages helt af de to kun ved et smalt Eid fra
hinanden skilte Vande Espedalsvand og
Bredvand, hvorfra den korte Elv Espa
rinder ned i det store Vand Olstappen.
Gennem E. fører en meget benyttet Turistrute
til Jotunheimen, paa Vandene benyttes
Baadskyds. I E. har tidligere været drevet et
Nikkelværk, som først var anlagt ved Vandets
nordre Ende med Vej ned over mod Vinstra,
men senere blev flyttet til den søndre Ende;
Gruberne ligger højt oppe i Fjeldet Graahø paa
Nordsiden af Vandet.
(J. F. W. H.). M. H.

Espeletia Humb. et Bonpl., Slægt af
Kurvblomstrede (Asters-Gruppen), fleraarige Urter,
sjælden Træer eller Buske, tæt haarklædte.
Kurvene er store. 14 sydamerikanske Arter, bl.
hvilke E. grandiflora Humb. et Bonpl.
(Frailejon) o. a. er meget anselige, søjleformede
Planter, der vokser i Høj-Anderne,
karakteristiske for de saakaldte Páramos. Nævnte Art
leverer en gul Harpiks, som finder Anvendelse i
Bogtrykkerier.
A. M.

Esperanto er et af de bedst kendte kunstige
internationale Hjælpesprog. Det er konstrueret
af L. Zamenhof, der 1887 under
Navneskjulet »Dr. E.« (den Haabende) offentliggjorde
det som Lingvo internacia. Dets sindrige og let
lærte Grammatik og navnlig den Omstændighed,
at en meget væsentlig Del af Rodforraadet er
valgt bl. Ord, der i Forvejen er kendt fra de
europ. Kultursprog, betegner et meget
betydeligt Fortrin fremfor de dengang mest omtalte
»Verdenssprog«, som Volapük, selvom navnlig
Internationalitet i Ordforraadet var nok saa
rationelt gennemført i fl. af de omtr. samtidig
fremkomne Hjælpesprogsforslag. I Beg. vandt
E. kun langsomt Fremgang, og mange af
Tilhængerne kritiserede stærkt Enkeltheder i
Bygningen. Zamenhof selv var dengang ikke bange
for Reformer i Sproget og foreslog 1894 en
vidtgaaende Række Ændringer, der vilde have
simplificeret Grammatikken og gjort Ordforraadet
ret ensidigt romansk. Han blev imidlertid
overstemt, og siden har den Retning, der holdt paa
det uforandrede E. og ivrigt modsatte sig endog
den mindste Ændring, endog den mest
øjensynlige Forbedring, været meget stærk blandt
Esperantisterne. Bl. de Lande, der hurtigt fik
mange Tilhængere, kan nævnes Rusland og
Sverige; det var dog først, efter at et større
Antal Franskmænd, navnlig ved L. de
Beaufront’s ivrige Agitation, havde sluttet sig til
Bevægelsen, at denne rigtig tog Fart. I Beg. af
det ny Aarh. forøgedes E.-Litteraturen stærkt,
især ved Overs. af skønlitterære Værker ved
Zamenhof o. a.; Tidsskrifter dukkede op i
mange Lande, og der fremkom mange Ordbøger og
Lærebøger. Man gik da til at afholde
internationale Kongresser, hvor der udelukkende
taltes E., den første i Boulogne 1895, siden i forsk.
Lande, indtil den sidste, der skulde afholdes i
Paris i Beg. af Aug. 1914, blev umuliggjort ved
Verdenskrigens Udbrud.

Efterhaanden som E. blev mere kendt og
udbredt, fremkom der ogsaa stærkere og stærkere
Kritik mod Sproget, dels fra Modstandere af
Verdenssprogstanken overhovedet, som de
berømte tyske Sprogforskere Brugmann og
Leskien, dels fra saadanne, der billigede ell. endog
var ivrige for Tanken om et kunstigt
Hjælpesprog. Kritikken slog hyppigst ned paa de
samme Punkter. Først og fremmest angreb man
Alfabetets Upraktiskhed med de
cirkumflekterede Bogstaver, ^c, ^g, ^h, ^j, ^s, der ikke findes
i alle Trykkerier og gør Skrivning og
Telegrafering besværlig, idet man tit maa erstatte
dem med ch, gh, hh, jh, sh; intet andet
Kunstsprog har vovet at gaa uden for de overalt
tilgængelige lat. Bogstavtyper. Fremdeles visse
Punkter i Grammatikken, den overdrevne Brug
af Akkusativ og den gennemførte Kongruens,
der nødvendiggør den stadige Tilbagevenden af
de slæbende Endelser aj, oj, uj. Endvidere
fremhævede man Særheder og Urimeligheder i
Ordvalget selv paa Punkter, hvor det kunde
have været let at finde internationalt kendte
Ord. Værst er det hele fuldstændigt kunstige
System af pronominalske Ord. Ogsaa
Orddannelsesprincipperne blev kraftigt angrebne. Det
var derfor ganske umuligt for den 1907
nedsatte internationale videnskabelige Komité, der
skulde afgive en Dom over de foreslaaede
Kunstsprog, at antage E. uændret, om den end
anerkendte mange gode Sider ved E. Efter denne
Komités Kendelse blev Systemet »Ido«, som var
et paa visse Punkter simplificeret, paa andre
udvidet og forbedret E., i de flg. Aar nærmere
udviklet, især i Tidsskriftet Progreso; en Del
af de mest kendte Esperantister fra mange
Lande sluttede sig til Ido, medens andre holdt
fast ved Zamenhof’s uændrede Sprog. Fra
begge Sider foreligger der en stor polemisk Litt.,
som det vilde være for vidtløftigt her at
angive. Hovedværkerne for det egl. E. er
Zamenhof’s to Bøger: Fundamento de E. (Paris 1905)
og Fundamenta Krestomatio de la lingvo E.
(Paris 1903). Zamenhof døde Apr. 1917.
O. Jsp.

Esperanza [æspæ’ransa], den første
Agerbrugskoloni i den sydamerikanske Republik
Argentina, er anlagt 1856 i Staten Santa Fé ved
Jernbanelinien Sta. Fé-Pilar.
M. V.

Espergjærde, Fiskerleje i det nordøstlige
Sjælland ved Øresund, Frederiksborg Amt,
Lynge-Kronborg Herred, Tikøb Sogn, c. 6 km
SV. f. Helsingør, havde 1. Febr 1916 144 Gaarde
og Huse og 713 Indb. (1906: 366).
Rekonvalescenthjem, Hotel, Baadehavn (indtil 2,6 m dyb)
m. m. samt mange Villaer og er Station paa den
nordsjællandske Kystbane. I Skoven
Egebæksvang mellem E. og det lidt nordligere
liggende Fiskerleje Skotterup er der 1896
-97 opført en Kirke.
H. W.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:52:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/7/0496.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free