Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Esrom Kloster ved Esrom Søs nordvestlige Hjørne - Esrom Sø, liggende i Nordøstsjælland mellem Lynge-Kronborg og Holbo Herreder - Es-sachra, »Klippen«, en paa haram esh-sherif, Jerusalems gamle Tempelplads, liggende rektangulær Klippe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ønskede det til Klosteranlæg, især p. Gr. a. det
indbringende Fiskeri, og Erik Lam mageskiftede
ham det da paa saa gunstige Vilkaar, at det
næsten var en Gave. Klostret grundlagdes c.
1145, og snart fik det Villingerød o. a.
Ejendomme helt ud til Hornbæk-Bugten. E. K. var
dengang Benediktinerkloster; men ved Munke
fra Clairvaux fik Eskil det omdannet til et
Cistercieniserkloster, det næstældste i Danmark
(1153 el. 1154). Det store nationale Opsving kom
i høj Grad E. K. til gode. Valdemar I gav det
gentagne Gange nye Godser, Eskil og forskellige
Stormænd føjede mer til, og snart havde E. K.
Ikke blot næsten alt opdyrket Land om Søen,
men ogsaa store Besiddelser hen imod Helsingør
og hen imod Arre Sø, endvidere i Nærheden
af Kbhvn, ja endog i det fjerne Halland; da
Eskil nedlagde sin Ærkebispeværdighed (1177),
kunde der allerede opregnes 33 Godser i E.
K.’s Eje. Desuden tilflød der E. K. kgl.
Privilegier og pavelige og bispelige Beskyttelsesbreve,
og det blev Moder til store og ansete
Cistercienserklostre: Vitskøl (1158), Sorø (1162),
Guldholm (1191, senere flyttet til Ry) og de vendiske
Klostre Dargun, Hilda og Kolbaz. Med
Naboklostret Æbelholt fik E. K. Tvistigheder, især
fordi E. K. nægtede at betale Æbelholt Tiende
af sine Ejendomme i Tjæreby; men Absalon
jævnede Striden, og fra nu af var der godt
Forhold. Ildebrande ødelagde Klostret 1198 og
1204; dog hævede det sig snart igen. Værre
var det, at Lægfolk i Valdemar II’s sidste Aar
og den flg. Tid tillod sig Overgreb mod E. K.’s
Gods. Et Vidnesbyrd i modsat Retning er de
store Gaver, som skænkedes E. K. af
Adelsmanden Jon Litle. Erik Menved lod to smaa
Tvillingsønner begrave i Klosterkirken.
Dronning Helvig, som levede i E. K. sin sidste Tid,
blev ligeledes jordfæstet her, hvorfor hendes
Datter, Dronning Margrete, gav Klostret Gods i
Ods Herred. I det hele voksede E. K.’s Godser og
afrundedes ved fordelagtige Mageskifter; efter
Klostrets Jordebog fra 1497 har det haft over 300
Gaarde, væsentlig i Nordsjælland. Blandt dets
Velyndere i disse senere Aar er Povl Laxmand
og Kong Hans. Ved sit Landbrug og Havebrug,
sine Teglværk og Flskegaarde har E. K. haft
stor Bet. ikke blot for Omegnens, men for hele
Danmarks Kultur. Der rørte sig ogsaa
aandeligt Liv inden for E. K.’s Mure. Fra E. K.
medbragte Cistercienserne i Kolbaz en Aarbog,
den ældste sammenhængende danske Aarbog,
man har; i E. K. udarbejdede man ogsaa
senere en Fortsættelse af Lundeaarbogen (til 1307).
Opr. har der været streng Tugt i E. K.; men
ved Middelalderens Slutn. stedfæstes Sagnet om
Broder Rus, en Djævel, som forførte Munkene,
netop til E. K. Med Reformationen gik
Klostret sin Undergang i Møde, 1559 hørte
Munkelivet helt op, Klosterkirken nedbrødes, vistnok
for at Stenene kunde bruges til Frederiksborg
Slot, og en Del af Godset skænkede Frederik II
til Olai Kirke i Helsingør; derhen flyttedes
ogsaa den prægtige Abbedstol, men den findes
nu i Nationalmuseet i Kbhvn. En Altertavle er
havnet i Holmegaard ved Næstved. E. K.’s
øvrige Gods og Udstyr blev ogsaa spredt for alle
Vinde. Efter Rytterdistrikternes Oprettelse fik
Regimentsskriveren Bolig paa E. K., senere blev
det Amtsforvalteren, sidst har Bygningerne tjent
til Filial for Kronborg Amtstue. Foruden
Kirken er to af Længerne nedbrudte (den østre
1881). Tilbage er kun den søndre Længe,
opført i 14. og 15. Aarh., men gentagne Gange
omdannet i nyere Tid. I en af Kældrene vises
Risten, hvorpaa Broder Rus skal være brændt.
Murlevninger og Munkegrave er komne frem
ved Prof. J. B. Løffler’s Undersøgelser. (Litt.:
O. Nielsen, Codex Esromensis [Kbhvn 1880
-81]; Kierulf, »E. K.’s og Abbeders Historie«
[Kbhvn 1838]; »Aarb. f. nord. Oldk.« 1879 og
1881; J. B. Løffler, »E. K.« [Kbhvn 1897];
D. E. Rugaard, »Af E. K.’s Historie«
[Frederiksborg 1907]).
H. O.
Esrom Sø, liggende i Nordøstsjælland mellem
Lynge-Kronborg og Holbo Herreder, er en
langagtig Sø, der strækker sig fra N. til S. omtr.
9 km, medens dens Bredde fra V. til Ø. veksler
mellem 2 og 4 km; dens Areal er c. 17 km2
(c. 1731 ha). Dens Overflade ligger 9,4 m over
Havet, og den er i sine Dybdeforhold temmelig
regelmæssig, idet den kun har en meget smal
Landgrund og ellers har en Dybde af c. 19-21
m med meget faa Grunde under Vandet
(»Fiskebanker«). Søen er kendt som en af Danmarks
skønneste Søer og er for en stor Del omgivet
af Skov, saaledes omtr. langs hele Vestkysten
af Grib Skov og paa Sydøstkysten af
Fredensborg Slotshave. Om Navnet (gl Form Esse- ell.
Hesserom) se ndf.; i dgl. Tale kaldes den ogsaa
Ese ell. Æse Sø. Søens Afløb dannes af Esrom
Kanal, der fra dens Nordkyst i en Længde af
9 km er ført ud til Sjællands Nordkyst til
Hornbæk-Bugten ved Indløbet til Øresund. Ved
dens Udløb ligger Dronningemølle og Landsbyen
Hulerød, hvor man har ment, at det gl.
Haløremarked (s. d.) skal have ligget. Kanalen blev
gravet 1802-05 for at lette Brændetransporten
fra de kgl. Skove, hvilken Transport foregik
med Pramme, der blev trukne af Heste; paa
Midten af Kanalen, hvis nordlige Halvdel ligger
5 m dybere end den sydlige, blev Brændet ført
ned ad en Skraaplan. Efter at Banen til
Hillerød (og derfra videre til Græsted) er aabnet,
er imidlertid Brændetransporten ophørt, og nu
tjener Kanalen kun til at bringe det overflødige
Vand fra Søen.
H. W.
Søens gamle og endnu brugelige Navn er
Æse, der genfindes 4 Gange i Sverige. Ifølge
et af Pastor Helms meddelt Sagn laa Søbunden
tidligere tør, men en Dag hørte de dér
arbejdende Høstfolk en hemmelighedsfuld Røst fra
Skoven: »Mand, Mand, gaa i Land! Nu begynder
Ese at hvæse«, hvorefter Vandet under et
frygteligt Uvejr styrtede frem og fyldte
Lavningen. Dette Sagn minder vistnok om Dyrkelse
af en gammel Søguddom Æse. Jfr Oluf Nielsen
i »Univ. Jubilæets danske Blandinger«, I, 185.
G. S-e.
Es-sachra, »Klippen«, en paa haram
esh-sherif, Jerusalems gamle Tempelplads, liggende
rektangulær Klippe, hvis længste Maal er N.-S.
17,935 m, Ø.-V. 13,185 m, i Højden 1,77 m. Mod
S., N. og V. er den skarpt afskaaret. Den
vestlige Del bestaar af tre Terrasser ell. Trin. Ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
