- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
492

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Estella, By i det nordlige Spanien, Prov. Navarra, ligger 40 km SV. f. Pamplona ved Ebros Biflod Ega - Estemo ell. Eshtemo, By i Juda Bjergland, halvt judæisk, halvt kalebitisk, tilsat med ægypt. Bestanddele, ved Eleutheropolis - Estepa, Oldtidens Astapa, Ostipa, By i det sydlige Spanien, Prov. Sevilla, ligger 100 km ØSØ. f. Sevilla - Estepona, By i det sydlige Spanien, Prov. Malaga, ligger 40 km NNØ. f. Gibraltar ved Kysten af Middelhavet - Ester, se Estland. - Ester, Hovedpersonen i E.'s Bog, den sidste af de 5 megillot (s. d.) - Estérel, Monts d', et c. 300 km stort, isoleret Bjergparti i det sydlige Frankrig ved Frejus-Bugten - Esterellit, en Bjergart af Dioritporfyrit-gruppen, tidligere benævnet Porphyre bleu - Esterházy, én af de ældste og mægtigste Adelsslægter i Ungarn - Esterling, d. s. s. Engel (s. d.); ogsaa gl eng. Mønt, jfr Easterling og Sterling. - Ester's Bog, se Ester. - Est, Est, Est, Muskatellervin fra Montefiascone i Prov. Rom

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Estemo ell. Eshtemo, By i Juda
Bjergland, halvt judæisk, halvt kalebitisk, tilsat med
ægypt. Bestanddele, i Nærheden af
Eleutheropolis, nu semu’a.
J. P.

Estepa [æ^stæpa], Oldtidens Astapa, Ostipa,
By i det sydlige Spanien, Prov. Sevilla, ligger 100
km ØSØ. f. Sevilla i en bjergfuld, olivenrig Egn.
(1900) 8600 Indb. E. har en smuk Kirke, der
tidligere var Moské, og var paa Maurernes Tid
en vigtig Fæstning, som 1236 blev erobret af
Spanierne.
H. P. S.

Estepona [æstæ’påna], By i det sydlige
Spanien, Prov. Malaga, ligger 40 km NNØ. f.
Gibraltar ved Kysten af Middelhavet og ved
Foden af Sierra Bermeja. (1900) 9300 Indb. E.
har en aaben Red og driver Fiskeri, Frugt-,
Vin- og Sukkerrørsavl samt Tilvirkning af
Korkvarer.
H. P. S.

Ester [æ-], se Estland.

Ester [hebr.: æs’te.r], Hovedpersonen i E.’s Bog,
den sidste af de 5 megillot (s. d.). E., opr.
Hadassa, opvokser hos sin Fætter Mordokaj, en i Susa
boende Jøde. Da Kong Ahasveros (Xerxes) har
forskudt sin Dronning, Vashti, p. Gr. a.
Opsætsighed, ophøjes Hadassa under Navnet E.
til at være Persiens Dronning. Nogen Tid efter
vil den hovmodige Minister Haman dræbe alle
i Riget boende Jøder som Hævn, fordi Mordokaj
ikke vil kaste sig ned for ham, men E. faar det
afværget i Kraft af den Yndest, hun stod i hos
Kongen. Haman blev hængt i den Galge, han
havde rejst til Mordokaj, og Jøderne fik Lov
at anrette et Blodbad paa deres Fjender. Til
Erindring indstiftedes Purimsfesten (s. d.).
Da denne rimeligvis er opstaaet i
Makkabæertiden, stammer E.’s Bog sandsynligvis fra
denne Periode. Hvad der ligger til Grund for
Bogen, lader sig ikke sige, men i hvert Fald tyder
de deri forekommende Navne paa Laan udefra,
idet E. minder om Ishtar, Mordokaj om
Marduk (babylonske Guder), Haman om den
elamitiske Gud Humman, Vashti om det ligeledes
elamitiske Navn Mashti ell. Vashti. Antagelig er
Legenden opstaaet i den østlige Diaspora. Den
er Udtryk for de daværende Jøders Had til de
fremmede Overherrer. Først efter nogen
Modsigelse blev Skriftet optaget i Kanon. I den gr.
Bibel findes en Del Tilføjelser til E.’s Bog:
Haman’s Edikt, Bønner af E. og Mordokaj o. a.
J. P.

Estérel, Monts d’ [må-d-æste^ræl], et c.
300 km stort, isoleret Bjergparti i det sydlige
Frankrig ved Frejus-Bugten i Dept. Var og
Alpes-Maritimes, strækkende sig mellem Cannes
og Draguignan langs Kysten og langs Argens’
Dal, der skiller E. fra Monts des Maures. Det
højeste Punkt er Mont-Vinaigre (616 m). E., der
især bestaar af gl. Eruptiver, er rigt paa
Kløfter, udskaarne af de mange smaa Vandløb.
Skovene (Naaletræer og Korkege), der engang
dækkede E., er for en stor Del ødelagt og afløst af
Krat, Hede ell. nøgne Klippeflader. Hvad der
giver E. en særlig Skønhed, er de mange nøgne
Forbjerge af rød Porfyr og rød Sandsten,
hvorfra der er en prægtig Udsigt over Middelhavet.
Det Indre af E. er endnu næsten uden Veje, og
E. har indtil nyeste Tid været berygtet som
Tilholdssted for Røverbander. Allerede i Oldtiden
gik dog en Vej ndf. E. langs Kysten, og her
løber i vore Dage Kystbanen Marseilles-Nizza.
G. Ht.

Esterellit, en Bjergart af
Dioritporfyritgruppen, tidligere benævnet Porphyre bleu;
findes som Gange i Estérel i Frankrig.
O. B. B.

Esterházy [æstærha.zi], en af de ældste og
mægtigste Adelsslægter i Ungarn. Den udleder
sin Byrd fra en foregiven Ætling af Attila, som
blev døbt 969, men forekommer først 1238 i
skriftlige Aktstykker. Slægten er kat. og har
beklædt mange høje Embeder; den ophøjedes 1584
til Friherrestanden og 1626-1721 til Grevestand.
Paul E. (1635-1713) blev 1665 Feltmarskal og
1681 Paladin; udmærkede sig 1664 i Slaget ved
Skt Gotthard, 1683 ved Wiens Forsvar og 1686
ved Budas Indtagelse. Han medvirkede til
Kronens Arvelighed i Ungarn og blev til Løn 1687
Fyrste med Ret til at slaa Mønt og holde egen
Garde. Ogsaa under Urolighederne 1704-11
understøttede han kraftig Regeringen. En
Sønnesøn, Fyrst Nicolaus E. (1714-90)
udmærkede sig i den østerrigske Arvefølgekrig og
Syvaarskrigen og var tillige en ivrig Fremmer af
Musikken; fra hans Kapel udgik Komponisterne
Haydn og Pleyel. Hans Sønnesøn af s. N. (1765
-1833) brugtes 1801-16 i vigtige Sendelser og
grundlagde en stor Maleri- og
Kobberstiksamling (der siden 1865 er ung. Statsejendom). Han
fik 1809 af Napoleon I Tilbud om den ung.
Krone, men viste sin Troskab mod sin lovlige
Hersker ved at stille 1000 frivillige Soldater.
Hans Søn Fyrst Paul Anton E. (1786-1866)
var 1810-13 østerr. Sendemand i Dresden,
fulgte 1814 med Hæren til Frankrig, hvor han
overtalte Kejserinde Marie Louise til en
Sammenkomst med hendes Fader, og blev 1815
Sendemand i London iflg. Prinsregentens (senere Kong
Georg IV) særlige Ønske. Han deltog som
saadan 1830-36 i Konferencerne om Belgien, men
tog Afsked 1842. Marts 1848 blev han ung.
Minister ved Kejserhoffet i Wien og stræbte at
vedligeholde et godt Forhold mellem de to
Landes Regeringer; da dette mislykkedes, trak
han sig tilbage Septbr s. A. Som særlig
Sendemand ved den russ. Kejsers Kroning i Moskva
1856 udfoldede han en overordentlig Pragt. Hans
saavel som hans Faders Ødselhed havde
paadraget ham en saa umaadelig Gæld (20 Mill.
Gylden), at alle hans Godser i Ungarn (29 i alt
med 21 Slotte, 40 Flækker og over 400
Landsbyer) 1860 sattes under offentlig Forvaltning,
saa at Slægten siden kun fik en Aarpenge, indtil
Gælden var afdraget.

Af en Sidelinie var Grev Moritz E. (1807-
96) Sendemand i Rom 1849-56 og østerr.
Minister uden Portefeuille 1861-66; han var en
udpræget Talsmand for den klerikal-feudale
Reaktion og bitter Fjende af Preussen og
Italien.
E. E.

Esterling, d. s. s. Engel (s. d.); ogsaa gl eng.
Mønt, jfr Easterling og Sterling.

Ester’s Bog, se Ester.

Est, Est, Est, Muskatellervin fra
Montefiascone i Prov. Rom. Efter et Sagn har den faaet
sit Navn paa flg. Maade. Biskop Johannes
Fugger havde paa en Rejse givet sin Tjener Ordre
til at rejse forud for at prøve Vinen i de forsk.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:52:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/7/0514.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free