Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - estisk Sprog og Litt - Estland, Guvernement i det vestlige Rusland, hørende til »Østersøprovinserne«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at ønske, bl. a. udgav en »Hand- und Hausbuch
für das Fürstenthumb Ehsten in Liffland« (1630
-38), indeholdende Luther’s Katekismus,
Salmer, Evangelier og Epistler o. s. v. paa Tysk
og Reval-Estisk, det sidste meget slet og i høj
Grad paavirket af Tysk. Først 1694 afløstes
dette Værk af noget lgn. Arbejder i et rent og
godt Sprog af J. Hornung (d. 1715 i russ.
Fangenskab), der bl. a. ogsaa udgav en for sin
Tid fortræffelig Grammatica esthonica (1693) og
kan betragtes som Skaberen af det reval-estiske
Kirke- og Litteratursprog. Den dorpat-estiske
Dialekt blev første Gang anvendt i Skrift af J.
Rossinius, der 1632 udgav Oversættelser
dels af Luther’s Katekismus, dels af
Evangelierne og Epistlerne. Allerede 1641 var man
begyndt at arbejde paa at tilvejebringe en
Oversættelse af det ny Testamente; men Arbejdet
mødte stadig mangfoldige Vanskeligheder, og
først 1715 lykkedes det, ved Præsteskabets
Omsorg og Samarbejde, at faa udgivet en
tilfredsstillende reval-estisk Oversættelse, hvis
Grundlag skyldtes Hornung. En dorpat-estisk Overs.
ved A. Virginius var imidlertid udkommet
allerede 1686. Hele Biblen udkom i førstnævnte
Dialekt 1739; paa Dorpat-Estisk er den aldrig
blevet helt overs. De flg. 100 Aar er en død
Tid. Først i 19. Aarh. er der vaagnet et nyt
Liv, og fra mange Sider, til Dels støttet ved
forskellige litterære Selskaber, deriblandt ikke
mindst det ovenn. i Dorpat, er der arbejdet
paa at værne om estisk Sprog og Nationalitet
og hæve det saa længe underkuede Folk.
Derved er ogsaa særlig Interessen for estisk
Folkedigtning blevet vakt. H. Neus udgav 1850-52
»Ehstn. Volkslieder« med tysk Oversættelse. Ved
Siden af, hvad der er udg. af Weske o. a.,
maa særlig fremhæves de af den højtfortjente
Pastor J. Hurt (d. 1907) paa Grundlag af
righoldige Optegnelser udgivne Samlinger: 1875
begyndte han Udgivelsen af »Vana Kannel. Alte
Harfe. Samml. alter ehstn. Volkslieder«, og
1904-07 udkom i Helsingfors i 3 tykke Bd hans
Setukeste laulud, gamle Folkesange fra de længst
i SØ., i Guv. Pskov, boende Ester (»Setukesed«).
En særlig Stilling indtager den store mytiske
Digtcyklus, der under Titlen Kalewipoeg
(Kalev’s Søn) er udgivet af F. R. Kreutzwald
med tysk Overs. af Reinthal og Bertram
(»Verhandl. d. gel. estn. Ges. zu Dorpat«, IV-V,
1857-61). Dette store Digt grunder sig vel for
en stor Del paa Sange, der endnu er ell. var
mundtlig opbevarede hos Folket; men disse
løsrevne Digte, der af Folket aldrig har været
følt som udgørende en Helhed og sikkert heller
aldrig har gjort det, har Udgiveren forenet til
en stor sammenhængende Cyklus, hvad der kun
har været muligt ved fri Tildigtning af temmelig
store Partier, om end mere ell. mindre med
Benyttelse af folkelige Motiver. Det frembyder
en Del Lighedspunkter med det finske Kalevala,
der ogsaa synes at have været Udgiverens
Forbillede. Kreutzwald har ligeledes udgivet en
Samling Folkeeventyr, Eestirahwa
ennemuistesed jutud (Helsingfors 1866).
Vilh. Th.
Estland, Guvernement i det vestlige Rusland,
hørende til »Østersøprovinserne«. E. begrænses
mod N. af den finske Bugt, mod Ø. af Floden
Narova, der skiller E. fra Guv. Petrograd
(Ingermanland), mod S. af Peipus-Søen og Lifland,
mod V. af Østersøen. Med de tilhørende Øer
Dagø, Worms og c. 70 Smaaøer er Arealet
20248 km2. Af dette Areal er c. 552 km Søer.
Indbyggerantallet er (1914) 507200 ell. 25 pr km2.
Bl. de 51 Guv. i det egl. europ. Rusland (uden
Polen) er E. det næstmindste (efter Cholm), og
Befolkningstætheden er lidt under Middeltallet
for europ. Rusland. E. er et temmelig lavt og
fladt Kalkstensplateau (siluriske Dannelser)
overlejret af et Dække af Istids- og alluviale
Aflejringer. Det ligger 60-120 m o. H. og er
gennemgaaende højest mod N. og S., hvorimod
Midten af Landet er forholdsvis lavt, hvorved
Afløbsforholdene bliver ret ufuldkomne. Det
Indre er opfyldt af Smaasøer, Moser, Kær og
Skove. Frugtbarest er Landet mod Ø., og her
naar det i Emmo Mäggi (estisk »Moder Bjerg«)
sin største Højde (168 m), nær den liflandske
Grænse. Mod N. og paa Øerne er det løse
Jordlag oven paa Kalkstenen kun tyndt.
Nordkysten er meget stejl, særlig mod Ø., og danner
en indtil 60 m høj Klint (»Glint«), som er
fremkommet derved, at Havet nedbryder og
bortskyller Kystens lavere Lag (Sandsten, Sand og
Ler), saa at den overliggende Orthoceratitkalk
undergraves og efterhaanden styrter ned. Foran
Glinten har der mange Steder dannet sig en
Forstrand, bredere ell. smallere, mest
bestaaende af Engstrækninger, men ogsaa af sandet
og stenet Strand; nogle Steder naar selve
Glinten helt ud til Havet. Mod V. er Kysten
derimod temmelig lav, og her foregaar der stadig;
Landdannelse, som i Tidernes Løb antagelig
vil forbinde Øerne med Fastlandet. Af Floderne
er den største Narova, Peipus-Søens Afløb, der
gennembryder Glinten med et 6 m højt
Vandfald og udmunder i den finske Bugt. Ogsaa andre
mindre Floder løber til den finske Bugt og
danner Vandfald over Glinten; men E.’s vandrigeste
Flod, Kasargen, udmunder mod Ø. i
Matzal-Vigen. Klimaet er kontinentalt, men mildnes
dog noget ved Havets Nærhed.
Middeltemperaturen for Jan. er ÷5° paa Vestkysten, ÷8° i
det østlige E., for Juli 16°-17°. Kysterne er
Maaneder igennem blokerede af Is; dog er
Havnen Baltischport i det nordvestlige E. gnstl.
kun lukket af Isen 33 Dage i Aaret.
Regnmængden er omkr. 500 mm og falder mest om
Sommern og den første Del af Høsten. Af E.’s.
Areal1 er 17 % Agerland, 41 1/2 % Enge og
Græsgange, 18 1/2 % Skov (mest Naaleskov); Søer,
Moser og Sumpe indtager c. 22 %. 1878 hørte
c. 52 % af Landet til Storgodserne, som ejes
af Adelen (mest af tysk Herkomst), 42 % var
Fæstejord, som dreves af de livegne Bønder
(mest Ester), kun 3 % ejedes af ikke-adelige;
allerede 1887 var dog 1/4 af Fæstejorden
overgaaet til Bøndernes personlige Ejendom, en
Bevægelse, der siden har fortsat sig. Agerbruget
staar, som overalt i Østersøprovinserne, højere
end i det indre Rusland. Fremskridt begunstiges
derved, at Jordfællesskabet ikke findes; Esterne
bor heller ikke, som de russ. Bønder, i store
Landsbyer, men i smaa Landsbyer ell.
Enkeltgaarde. Der dyrkes Hvede, Byg, Havre,
Foderroer og især Kartofler. Husdyravlen staar ret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
