- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
497

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Estlander, Jacob August, finsk Læge, (1831-1881) - est modus in rebus (lat.) *c: der er et vist Maal, visse Grænser, for Tingene: Citat af Horats, Sat. I 1. v. 106. - Estoc er Navnet paa en fr. Duelkaarde med meget stiv flad Klinge og en lang, i Reglen snoet Tværparerstang uden Bøjle - esto mihi (lat.), »vær mig«, kaldes Fastelavnssøndag (Quinquagesima) efter Salme 71, 3, hvormed Messen den Dag begynder. - Estompe (fr.) er et Stykke Skind ell. Trækpapir, rullet som en Cylinder, omvundet med Traad og gjort spidst for begge Ender - Eston, By i det nordlige England, Yorkshire, 6 km SØ. f. Middlesborough - Estournelles, Paul Henri Benjamin Balluet d', Baron de Constant de Rebecque, fransk Politiker, Diplomat og Pacifist, (1852- )

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Estlander [’æst-], Jacob August, finsk
Læge, foreg.’s Breder, f. i Vasa Len 24. Decbr
1831, d. i Messina 4. Marts 1881, Student 1848,
mag. filos. 1853, cand. med. 1856. Han
tjenstgjorde ved Serafimerlasarettet i Sthlm 1856-57 og
udnævntes derefter til Prosector anat. ved
Helsingfors Univ. 1858 blev han med. Licenciat og
1860 Prof. i kirurgisk Klinik. S. A. promoveredes
han til Dr. med. et chir., medens han blev
Æresdoktor i Filosofi ved Univ.’s Jubelfest 1877. E.
ophøjedes i Adelen 1879. Han har naaet stor
Berømmelse som Kirurg, idet han har angivet
forskellige plastiske Operationsmetoder (Méthode
d’autoplastie de la joue ou d’une lèvre par un
lambeau emprunté à l’autre lèvre, Revue de méd.
et de chir.
, 1877). Mest kendt af disse er »E.’s
Operation«, en Fjernelse af fl. Ribben i stor
Udstrækning, som Behandling for det kroniske
Empyem (Resection des côtes dans l’empyème
chronique
[smst. 1879]). En Del af hans
Arbejder er af klinisk Indhold, f. Eks.: »Om det
relative värdet af de olika behandlingsmetoderna
för organiska stricturer i urinröret« (1859), Le
mal perforant du pied
(Nord. med. Archiv, 1870),
»Ueber Brand in den unteren Extremitäten bei
exanthematischem Typhus« (Arch. f. klinische
Chir., 1870). Bl. E.’s mange oftalmologiske Afh.
mærkes Chorioiditis nach Febris typhosa
recurrens
(Graefe’s Archiv, 1869).
J. S. J.

est modus in rebus (lat.) ɔ: der er et
vist Maal, visse Grænser, for Tingene: Citat af
Horats, Sat. I 1. v. 106.
H. H. R.

Estoc [æ’ståk] er Navnet paa en fr.
Duelkaarde med meget stiv flad Klinge og en lang,
i Reglen snoet Tværparerstang uden Bøjle.
Brugtes i 16. og 17. Aarh. Dens direkte
Efterkommer er den Stødkaarde, hvormed den sp.
Toreador giver Tyren Dødsstødet. Kommet til
Spanien fra Sydfrankrig.
C. H.

esto mihi (lat.), »vær mig«, kaldes
Fastelavnssøndag (Quinquagesima) efter Salme 71, 3,
hvormed Messen den Dag begynder.
L. M.

Estompe [æ’stå.p] (fr.) er et Stykke Skind
ell. Trækpapir, rullet som en Cylinder,
omvundet med Traad og gjort spidst for begge Ender;
den bruges i Tegnekunsten til at udbrede og
sammensmelte Stregerne, særlig ved Kul- og
Kridttegninger; med E. alene udarbejdede
Tegninger kaldes à l’E., men bruges nu ej meget,
da de har et uldent og for blødt Udseende.

Eston [’estən], By i det nordlige England,
Yorkshire, 6 km SØ. f. Middlesborough, har
store Jernværker, Jernstøberier og Savværker.
(1911) 12026 Indb.
G. Ht.

Estournelles [d-etur’næl], Paul Henri
Benjamin Balluet d’
, Baron de
Constant de Rebecque, fransk Politiker, Diplomat
og Pacifist, f. 22. Novbr 1852 i La Flèche (Dept
Sarthe). Hans fornemme Familie var forarmet,
han maatte derfor under store Savn arbejde
sig selv frem, studerede Retsvidenskab,
hvorefter han gennemgik Skolen for orientalske
Sprog for at habilitere sig for den diplomatiske
Løbebane. 1876 blev han knyttet til
Udenrigsministeriet og var 1879 Sekretær for
Kommissionen til Regulering af Montenegros Grænser,
1881-82 Sekretær hos Cambon under
Organisationen af Protektoratet over Tunis, arbejdede
1887-90 i Udenrigsministeriets Koloniafdeling
og blev 1890 Ambassaderaad i London, 1893
titulær Minister. 1895 valgtes han til Medlem
af Deputeretkamret fra Departementet Sarthe og er
stedse senere genvalgt, fra 1904 som Senator. I
Kamret blev han en af Fredssagens ivrigste Forkæmpere i
Frankrig, repræsenterede sammen med Léon Bourgeois
dette Land ved den første Fredskonference i Haag 1899,
fik 1903 organiseret det fr. Parlaments Groupe
parlamentaire l’arbitrage international
, hvis
Formand han blev, stiftede 1904 Comité de défense
des intéréts nationaux et de conciliation
internationale
, hvis Opgave det skulde være at virke
for et fredeligt Samarbejde mellem Nationerne
paa Grundlag af Interessefællesskabet inden for
forsk. Kulturomraader, og tog Initiativet til
Sammenkomsterne mellem de britiske og fr.
Parlamentarikere Juli og Novbr 1903 og Besøg af
franske Parlamentarikere i de tre
skandinaviske Lande Sommeren 1904 og Genbesøg af
Repræsentanter for disse Landes
Nationalforsamlinger i Paris 24. Novbr til 2. Decbr s. A.
Desuden var har energisk virksom for
Fredspropaganda og international Voldgift ved
Fredsmøder og i Pressen. Vaaren 1907 deltog han
saaledes i Fredskongressen i New York og var
s. A. atter et af Frankrigs Ombud ved den anden
Fredskonference i Haag, hvor han genoptog
Arbejdet for obligatorisk international Voldgift.
Han blev ogsaa Medlem af den faste
internationale Voldgiftsdomstol i Haag. E.’s mangesidige
og dygtige Arbejde for Fredssagen blev 1909
belønnet med Halvdelen af Nobel’s Fredspris.
Forslaget om Indførelse af treaarig Tjenestetid
1913 fandt hos ham den heftigste Modstand; han
bekæmpede det i Senatet (1. Aug.) som »et
dødbringende Slag for Frankrig og for
Civilisationen«. Under Verdenskrigen har han trukket
sig tilbage fra den pacifistiske Propaganda. E.
har udfoldet et mangeartet og flittigt
Forfatterskab. Han begyndte med skønlitterære
Arbejder, Rejseskildringer fra Balkanstaterne,
Oversættelser fra Nygræsk, senere har hans Emner
overvejende tilhørt Politikken og
Fredsagitationen, og han har leveret mange Bidrag af denne
Art til Revue des deux Mondes og Revue de
Paris
, foruden at han af større Skr har udg.
bl. a. La politique française en Tunisie (1891),
der blev prisbelønnet af det fr. Akademi, Pour
l’aviation
(1909) og La visite aux trois
parlements scandinaves
(1909). (Litt.: Erik
Sjöstedt
, »D’E. de Constant och hans verk«
[1904]).
K. V. H.

illustration placeholder
P. H. B. B. d’Estournelles.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:40:33 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/7/0519.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free