Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eten, lille Havneby i Peru - Eteobutader ell. Butader, Adelsslægt i Athen, af hvilken Præstinderne for Athene Polias blev tagne - Eteokles, gr. Heros, Søn af Oidipus og Epikaste (Iokaste), Broder til Polyneikes og til Antigone og Konge i Theben - Eternitskifer, en Efterligning af naturlig Tagskifer - Etesier (gr.: Aarstidsvinde), et Navn, der allerede brugtes i Oldtiden om de nordlige Vinde - Etex, Antoine, fr. Billedhugger, Maler, Raderer og Arkitekt, (1808-1888) - Etfeh (Edfa), By i den ægypt. Prov. Girgeh - Ethelbald (Æthelbald), angelsachsisk Konge, ( -860) - Ethelbert, angelsachsisk Konge i Kent, ( -616)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Eten [’ætæn], lille Havneby i Peru, hvis
vigtigste Industriprodukter er Bomuldsstoffer,
Straahatte og Hængemaatter. 3000 Indb.
M. V.
Eteobutader ell. Butader, Adelsslægt i
Athen, af hvilken Præstinderne for Athene Polias
blev tagne. Slægten nedledede sin Herkomst
fra Butes.
V. S.
Eteokles [gr. -’kle.s], gr. Heros, Søn af
Oidipus og Epikaste (Iokaste), Broder til
Polyneikes og til Antigone og Konge i Theben. Da
Faderen Oidipus gentagne Gange havde udtalt
Forbandelser over sine Sønner, først ønsket dem
indbyrdes Krig og Strid, og siden ønsket, at
de maatte falde for hinandens Haand, blev
Brødrene, efter at Oidipus havde mistet Tronen
og var vandret i Landflygtighed, enige om at
herske hver eet Aar, for at man paa denne
Maade kunde undgaa Anledning til indbyrdes
Tvist og slippe for Forbandelsen. Det antages
alm., at E. ikke vilde vige for Broderen, da
hans Aar var til Ende. Polyneikes søgte nu
Hjælp hos Adrastos, Konge i Argos. Han sendte
først Tydeus som Underhandler til E., men
denne vilde ikke vige. Polyneikes og Adrastos
bevægede derpaa Tydeus og 4 andre Helte til
med dem at drage mod E. i Theben. Men de
skulde ikke komme hjem med Sejr. Tydeus,
Parthenopaios, en Søstersøn af Adrastos, og
Hippomedon faldt i Kampen; Kapaneus dræbtes
af en Lynstraale; Amfiaraos opslugtes af Jorden,
der aabnede sig foran ham; Polyneikes og E.
faldt begge i Tvekampen mod hinanden.
Adrastos ene undkom. E. fik en hæderlig
Begravelse, hvorimod Liget af Polyneikes, der havde
ført Vaaben imod sin Fædrenestad, blev
liggende ubegravet. Loadamas, Søn af E., blev
Konge i Theben under Kreon’s Formynderskab;
men nogle Aar efter, at han selv havde
overtaget Styret, hævnede de 7 Heltes Sønner,
Epigonerne, deres Fædres Død ved Thebens
Ødelæggelse. Sagnene om E. er ofte behandlede
af Digtere, først i den »Kykliske Thebais«,
senere af Tragikerne, Aischylos (»De syv mod
Theben«), Euripides (»Fønikerinderne«) o. fl. a.
I det enkelte er der mange Afvigelser.
Broderkampen fremstilles ofte paa gr. og etruriske
Mindesmærker, se Overbeck, »Bildwerke zur
theb. u. troian. Heldenkreis«.
V. S.
Eternitskifer, en Efterligning af naturlig
Tagskifer, fremstilles ved at sammenslemme 80
-90 % ren Cement med 20-10 % Asbestuld og
behandle Massen paa Maskiner, omtr. som ved
Papfabrikation, hvorefter den udskæres i
Plader, der underkastes et stærkt, hydraulisk Tryk
og lagres i 3-6 Maaneder. Pladerne er 4 mm
tykke og fremstilles i lgn. Former som naturlig
Skifer; de er svagt krumme i Længderetningen
og lægges med den hule Side indad, hvorved
Tagets Tæthed forøges; den naturlige Farve er
graa, men de leveres ogsaa hvide ell. røde. E.
er vandtæt, frostfast, billigere, lettere
(Vægtfylde 2,16), stærkere (Bøjningsstyrke c. 500 Atm.),
navnlig over for Slag, og mere ildfast end
naturlige Skifre, og Varmeledningsevnen er kun
1/3 af disses. E. leveres ogsaa i 5-6 mm tykke
og indtil 2,5 m brede Plader, der er vel egnede
til, ophængte under Jernbroer, at beskytte disse
mod Lokomotivrøg.
E. Su.
Etesier (gr.: Aarstidsvinde), et Navn, der
allerede brugtes i Oldtiden om de nordlige
Vinde, der hyppig blæser i længere Tid om
Sommeren over Middelhavet.
D. la C.
Etex [e’tæks], Antoine, fr. Billedhugger,
Maler, Raderer og Arkitekt, f. 20. Marts 1808
i Paris, d. 14. Juli 1888 i Chaville (Seine-et-Oise).
Han lærte Bygningskunst under Duban, Maleri
under Ingres og Skulptur under Dupaty og
Pradier; det er især den sidste, han uddannede
sig efter, saaledes i den elegante Fremstilling
af den kvindelige Skønhed (Statuerne
»Olympia«, »Blanca af Kastilien« (Mus. i Versailles),
»Genoveva« m. fl.), medens han dog ogsaa ofte
søger Udtryk for stor Affekt og mægtig Patos,
som i sine Arbejder til Arc de l’Étoile. Han
gjorde betydelig Lykke med Kolossalstatuen
»Kain og hans Slægt« (Salon 1833), der atter
gennem Thiers indbragte ham Bestillinger paa
de to Relieffer paa Arc de l’Étoile: »Det franske
Folks Modstand mod de Allierede 1814« og
»Freden 1815«. Hans rige Produktion strakte sig
nu efterhaanden over mange Felter,
Mindesmærker for Géricault (1841), Vauban, Ingres,
Frants I (Rytterstatue i Cognac, 1864) etc.,
Idealfigurer: »Hero og Leander« (Mus. i
Versailles), »Karl den Store«, »St Benedikt«,
»Hercules og Antæus« og mangfoldige andre;
Kolossalgruppen »De Skibbrudne« (1867, Parc de
Montsouris i Paris) samt Portrætbuster. Som Maler
gik han i Ingres’ Fodspor med religiøse og hist.
Arbejder samt Portrætter; 1868 udgav han
Radersuiten La Grèce tragique, medens hans
Syslen med Arkitektur for det meste blev ved
Udkast. Han skrev bl. a. Cours élem. de dessin
(3. Opl. 1859), Beaux-arts. Dix leçons sur le
dessin etc. (1867) samt Biografier af Pradier, A.
Scheffer m. fl. (Litt.: Mangeant, A. E.
[Paris 1895]). - Hans Broder, Louis Jules
E. (1810-89), var Genre-, Historie- og
Portrætmaler og som E. uddannet under Ingres.
A. Hk.
Etfeh [’et-] (Edfa), By i den ægypt. Prov.
Girgeh med c. 6000 Indb. E. er det gl.
Afroditopolis.
V. S.
Ethelbald [eþə£bå£d] (Æthelbald),
angelsachsisk Konge, d. 860, næstældste Søn af
Ethelwulf, bidrog til Faderens Sejr over de
Danske (851), men styrtede ham, da han kom
tilbage fra sin Roma-Færd, og anviste ham en
beskeden Plads som Underkonge i Kent,
medens han selv tog Styrelsen af Hovedlandet,
Wessex (856). Efter Faderens Død (858)
forargede han ved at ægte sin Stifmoder, den unge
Judith. Hans tidlige Død banede Vej for ny
Vikingetog.
H. O.
Ethelbert [’eþə£bət], angelsachsisk Konge i
Kent, d. 616, ægtede Bertha, Datter af den
frankiske Konge Charibert, og lod hende have
sin kristne Gudsdyrkelse. Dette blev for Pave
Gregor I Udgangspunktet for den berømte
angelsachsiske Mission. E. modtog Missionærerne
med Velvillie (597), tillod dem at blive i
Canterbury og lod sig døbe, hvorpaa Kent blev
kristnet; ligeledes bidrog E. til Kristningen af Essex,
hvor hans Søstersøn Sabert var Konge. Saa
stærkt havde E. støttet den unge kristne Kirke,
at den kunde gaa sejrrig ud af en farlig Krise
under E.’s Søn Edbald.
H. O.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
