- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
511

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ethelwulf, angelsachsisk Konge 839-58 - Etheredge. Sir George, eng. dram. Forf. (c. 1635-91) - Ethmoidalknogle, d. s. s. Sibén. - et hoc meminisse juvabit (lat.), ukorrekt Citat af Vergil's Æneide - Ethrog (hebr.), se Adamsæblet. - Etienne, et moderne latinsk Skriftsnit, der bruges i Tryksager, i hvilke Sirlighed søges udtrykt i Typematerialet - Etienne (Bogtrykkerfamilie), se Estienne. - Etienne, Charles Guillaume, fr. dram. Forf. (1778-1845) - Etienne, Eugène, fr. Politiker, (1844- ) - Etik (gr.). Etiske Undersøgelser angaar Forhold, der staar i Forbindelse med bevidste Væseners Fremfærd

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og nøjes med Stillingen som Underkonge i
Kent (856).
H. O.

Etheredge [’eþəridз}. Sir George, eng.
dram. Forf. (c. 1635-91). Han blev sendt som
Ambassadør til Haag, 1685 til Regensburg og
senere til Paris og Wien. E. var en af sin Tids
elegante Levemænd, og hans Digte og Skuespil
afspejler trofast Tidens Laster. Han har
skrevet 3 Komedier: The Comical Revenge, or Love
in a Tub
(1664), She would if she could (opført
1667, trykt 1668) og The Man of Mode, or Sir
Fopling Flutter
(1676), i hvilken sidste han
bragte fl. samtidige Personer paa Scenen; de gjorde
alle betydelig Lykke. E.’s Skuespil udkom
samlede 1704, 1715 og 1735; hans »Værker« er
udgivne af A. W. Verity 1888. (Litt.: Gosse,
Seventeenth-Century Studies [1883]).
(C. K.). I. O.

Ethmoidalknogle [æt-], d. s. s. Sibén.

et hoc [håk] meminisse juvabit (lat.),
ukorrekt Citat af Vergil’s Æneide I v. 203: forsan
et hæc olim meminisse juvabit
ɔ: maaske vil I
ogsaa engang have Glæde af at mindes dette
(nemlig de overstandne Lidelser).
H. H. R.

Ethrog (hebr.), se Adamsæblet.

Etienne [e’tiæn], et moderne latinsk
Skriftsnit, der bruges i Tryksager, i hvilke
Sirlighed søges udtrykt i Typematerialet: Etienne.
Findes saavel i brede, smalle, spinkle og svære
Former. De brede Former kaldes i Alm.
Garamond.
E. S-r.

Étienne [e’tiæn] (Bogtrykkerfamilie), se
Estienne.

Étienne [e’tiæn], Charles Guillaume,
fr. dram. Forf. (1778-1845). Født i Prov. kom
E. 1796 til Paris, hvor han først kæmpede i stor
Fattigdom for at vinde litterært Navn ved
journalistisk og dram. Virksomhed. Le réve havde
1799 noget Sceneheld; endnu mere Lykke gjorde
Les deux mères (1802), La jeune femme colère
(1804) o. fl. a. elegant og klart skrevne Lystspil
med kunstfærdig bygget Handling og af kraftig
Stil. Hans bedste Stykker er Brueys et Palaprat
(1807), paa Vers, og navnlig Les deux gendres
(1810), der slutter sig nøje til den Molière’ske
Tradition for Lystspillet; dets store Scenelykke
paadrog ham fra Misundere en Beskyldning for
Plagiat efter et ældre Stykke Colaxa, en heftig
Pennefejde godtgjorde dog, at E.’s Lystspil for
hele den værdifulde Karaktertegnings Vedk. var
fuldt hans eget og kun selve Emnet delvis hentet
fra Colaxa ell. rettere fra en gammelfransk
Fabliau. E. havde i nogle Aar været Hertugen af
Bassano’s Privatsekretær og fulgt ham paa
Rejser til Tyskland og Polen; efter sin Hjemkomst
1810 blev han udnævnt til Censor ved Journal
de l’Empire
og til Presse-Departementschef,
ligesom han optoges i Akademiet. Hans Tekster
til Operaerne Cendrillon (1810) og Joconde (1814)
gjorde stormende Lykke. 1814 afsatte
Bourbonerne ham fra hans Embeder, men i de 100 Dage
hilste han Napoleon som Kejser i hele
Instituttets Navn, blev dekoreret og paa ny Leder af
Journal de l’Empire, nu fortsat i Journal des
débats
. Restaurationen 1815 ekskluderede ham af
Akademiet; han blev nu en heftig og vittig
Forkæmper for den politiske Liberalisme, var fl.
Gange overordentlig populært og fejret Medlem
af Deputeretkamret, optoges 1829 paa ny i
Akademiet og holdt sin Entré med en dundrende
Tordentale mod Romantikken. 1830 forfattede
han de 221’s Adresse, der fremkaldte
Julirevolutionen; under Juliregeringen blev han 1839
Medlem af Pairskamret. Foruden politiske
Flyveskrifter har É. med Martainville udgivet
Histoire du théâtre français depuis le
commencement de la révolution jusqu’à la réunion
générale
(4 Bd, 1802). Hans (Æuvres er udgivne af
A. François (5 Bd, 1846-53). (Litt: Léon
Thiessé
, É., essai biographique et littéraire
[1853]).
S. Ms.

Étienne [e’tiæn]. Eugène, fr. Politiker, f.
1844 i Oran, blev 1878 Inspektør for
Jernbanerne og valgtes 1881 til Deputeretkamret, hvor
han straks sluttede sig til Gambetta’s
Tilhængere. Han fik tidlig Sæde i vigtige Udvalg, var
fl. Gange Ordfører for Finansudvalget og blev
Juni-Decbr 1887 samt paa ny Marts 1889-Febr
1892 Understatssekretær for Kolonierne. Han var
1893 Medstifter af den særlige Gruppe i
Kamret for udenrigske og koloniale Spørgsmaal og
blev dens Formand. Jan. 1905 blev han
Indenrigs- og Novbr s. A. Krigsminister indtil Oktbr
1906. Han er stadig blevet genvalgt, sidste Gang
1914, og var 1911 Formand for Hærudvalget.
E. E.

Etik (gr.). Etiske Undersøgelser angaar
Forhold, der staar i Forbindelse med bevidste
Væseners Fremfærd, som berører Ve og Vel,
dersom det da ikke udelukkende drejer sig om en
bestemt Teknik, hvis Formaal betragtes som
staaende fast, f. Eks. Lægekunst ell. Kogekunst;
kun Undersøgelser vedrørende saadanne
specielle Omraader som f. Eks. Samfundspolitik,
hvor man stadig føler sig foranlediget til at
fremdrage og klargøre Formaalene for at
fastslaa de rette Midler, kan benævnes etiske.
Etiske Undersøgelser kan omfatte psykologiske,
sociologiske og udviklingsmæssige Studier
vedrørende saavel den etiske Vurdering som ogsaa
de Emner, der vurderes; men det centrale er
en systematiserende Klargørelse af den etiske
Vurdering samt en Redegørelse for dennes
Begrundelse, saavidt en saadan er mulig.

Selve Ordene E. og Moral (der ofte bruges i
Flæng) kan betegne videnskabelige
Undersøgelser vedrørende saavel den etiske Vurdering
som de Emner, der vurderes; de kan endvidere
betegne en uklar Sammenblanding af faktisk
forekommen Vurdering og Adfærd; man siger,
at en Mands (ell. et Samfunds) Meninger om
Godt og Ondt - navnlig som de giver sig
Udslag i Adfærd - er hans (ell. dets) E.

Det er en Kendsgerning, at vi foretager
moralsk Vurdering, betragter visse Emner
som etisk-moralsk gode, rigtige, værdifulde, og
andre som onde, slette, urigtige, værdiløse. De
Emner, der vurderes, er saavel enkelte
Handlinger som saadanne Dannelser, der - hvad
den Vurderende ikke behøver at være klar over
- ret beset kan betragtes som indeholdende
ell. givende Oplysninger om Regler ell. Formler
for Handlinger, saasom den individuelle
Karakter, Karaktertræk, Handlemotiver, Sindelag
samt jur. Love, Sædvane og de ved Love og
Sædvane bestemte Samfundsinstitutioner.

Det, der anses for etisk godt, betragtes som
Regel tillige med billigende Velvillie,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:07 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/7/0533.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free