Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Étoile (fr.) (étoile mobile, »Stückseelenmesser«), et Instrument til at kalibrere (eftermaale Diameteren af) Sjælen i Skyts - Eton College, det berømteste og største af Englands College'r - Etos (gr.) Følelse, Karakter, Personlighed; i Retorikken ofte stillet i Modsætning til Patos (Lidenskab) - étouffé (fr.: kvalt), betegner i den mus. Terminologi, at en Klang brat skal afskæres - Étrépagny, Flække i det nordøstlige Frankrig, Dept Eure, 85 km NV. f. Paris - Étretat ell. Étrétat, lille Søstad i det nordvestlige Frankrig, Dept Seine-Inférieure, 27 km NNØ. f. Le Havre ved Kanalen - Etrich, Igo, østerr. Flyvemaskinefabrikant - Etropolje, Etropol, By i Bulgarien, ligger 60 km NØ. f. Hovedstaden Sofia ved Isker's lille Biflod, Mali-Isker - Etruria, se Hanley. - Etrurien (lat. Etruria, sen. Tuscia), Navnet paa det af Etruskerne beboede Landomraade i Mellemitalien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fastskruede i Hovedet og styrer dette saaledes, at
det holdes midt i Løbet. Med nøjagtig udførte
Instrumenter af denne Art kan man maale
Variationer i Kalibret paa indtil 0,01 mm.
H. H.
Eton College [’i.tən-’kå£idз], det berømteste
og største af Englands College’r, i hvilket en
stor Del af Englands mest fremragende Mænd
har faaet deres Uddannelse, er grundet af
Henrik VI 1440 og ligger i Eton, en lille By i det
eng. Grevskab Buckingham, paa Themsen’s
venstre Bred lige over for Windsor. I Ydre og
Indre ligner Skolen et Kloster; dens Bygninger
med Klasseværelser, Bolig for Lærere og
Disciple, Spisesal o. l. omslutter to firkantede
Gaarde og er opført i simpel gotisk Stil
ligesom den ved sin flade Tagkonstruktion
mærkelige Kirke. Antallet af Fripladser for Alumnerne,
der kaldes kgl. Skolarer (ogsaa Collegers) og
bærer en sort munkeagtig Dragt, er fastsat til
70 og kompleteres ved periodisk afholdte
Eksaminer. Hovedkontingentet af Disciple dannes
imidlertid af de saakaldte Oppidans (over 900),
der bor i et Antal store Huse, som hører til
Skolen og forvaltes af Lærere; de betaler hver
105 £. Enhver Discipel nyder Undervisning i
Skolebygningen, men har desuden en Classical
Tutor, en til Skolen hørende Lærer, der skal
meddele Undervisning til de Disciple, der staar
under ham, og prøve Skoleopgaverne, inden de
indleveres. Enhver Husforstander (en Filolog)
er Tutor for de i Huset boende Disciple. Skolen
styres af et Forvaltningskollegium (Governing
Body), der bestaar af en meget højt lønnet
Præsident, som fører Titlen Provost, og 9 af
Universiteterne Oxford og Cambridge og forskellige
videnskabelige Samfund udnævnte Fellows, der
imidlertid ikke bor paa Stedet og kun har Navn
fælles med de før 1872 udnævnte Fellows, hvilke
sidste nu dør ud. Med den store Reform af
Englands »syv store offentlige Skoler«, som fandt
Sted ved Parlamentsakten af 1869, fulgte ogsaa
en Reform af Opdragelsesmaaden. Der læres
nu grundig Matematik, og der er oprettet en
særlig Afdeling for Naturvidenskaberne med
Underafdelinger for Fysiologi, Geologi, Biologi
og Kemi, og som videnskabelige Hjælpemidler
findes et fysikalsk og et kem. Laboratorium,
et Observatorium og et naturhist. Museum. De
Disciple, der udmærker sig paa
Naturvidenskabernes Omraade, fritages for Undervisningstimer
i andre Fag. Der findes ogsaa en Klasse for
Disciple, som vælger den milit. Løbebane. Der
sørges omhyggelig for Disciplenes legemlige
Opdragelse og Sport, navnlig Roning dyrkes ivrig.
(Litt.: Lyte, A history of E. C. [London 1889]).
Cl. W.
Etos [’e.-] (gr. ηθος), Følelse, Karakter,
Personlighed; i Retorikken ofte stillet i
Modsætning til Patos (Lidenskab). Smlg. Süss,
»Ethos« (1910).
K. H.
étouffé [etu’fe] (fr.: kvalt), betegner i den
mus. Terminologi, at en Klang (f. Eks. af et
Bækkenslag) brat skal afskæres i St f. at faa
Lov til at tone ud.
S. L.
Étrépagny [etrepa’nji], Flække i det
nordøstlige Frankrig, Dept Eure, Arrond. Andelys,
Jernbanestation, 85 km NV. f. Paris, har c. 2500
Indb., Sukkerfabrik, Handskefabrik m. m.
Natten mellem 29. og 30. Novbr 1870 fordrev
Franskmændene under General Briand en sachsisk
Afdeling fra E.; men Fjenden vendte snart
tilbage, og under Kampene blev Byen delvis
afbrændt.
G. Ht.
Étretat ell. Étrétat [etre’ta], lille Søstad
i det nordvestlige Frankrig, Dept
Seine-Inférieure, 27 km NNØ. f. Le Havre ved Kanalen
og ved Udmundingen af to smaa Dale, har
c. 2000 Indb. og driver Fiskeri, skønt den
mangler Havn. E. har en Kirke i romansk Stil fra
11. Aarh., og der findes Levninger af en rom.
Vandledning. Kysten er kendt for sine smukke
Klippeformer, og E. er et besøgt Badested.
G. Ht.
Etrich [’etriκ], Igo, østerr.
Flyvemaskinefabrikant, har siden 1909 konstrueret Aeroplaner
med Bæreflade af samme Form som
»Zanonia«-Frøet, der ved sit Fald fra Træet sikkert
glider gennem Luften uden at kæntre.
E.-Aeroplantyper vandt senere stor Anerkendelse i
Tyskland, hvor de p. Gr. a. deres Vingeform
blev kaldt »Tauber« (Duer), et Navn, som før
Verdenskrigen var kendt hele Verden over.
H. C. U.
Etropolje [’jætropolje], Etropol, By i
Bulgarien, ligger 60 km NØ. f. Hovedstaden
Sofia ved Isker’s lille Biflod, Mali-Isker. (1900)
2500 Indb., der driver nogen Handel med
Huder og Læder. Dens Beliggenhed ved den
nordlige Fod af E.-Balkan, over hvilken herfra
Balkan-Passet fører til Sofia, gjorde den til en
vigtig Kampplads mellem Russerne og Tyrkerne
i Krigen 1877.
H. P. S.
Etruria [i’tru.rja], se Hanley.
Etrurien (lat. Etruria, sen. Túscia), Navnet
paa det af Etruskerne beboede
Landomraade i Mellemitalien, senere en geogr.
Betegnelse for den vigtigste Del deraf. Som
Betegnelse for Etruskerfolkets Land er Grænserne
for E. ikke konstante og havde navnlig mod N.
til Tider en betydelig større Udstrækning end
det Omraade, Navnet sædvanlig betegner. Ved
400 f. Kr., da en Del af det fjernere var
tabt, omfattede det omtr. det nuv. Toskana, i 1.
Aarh. Landet mellem Tiberen og Arno. Den
rom. Provins Etruria gik længere mod N., til
Floden Macra. Hovedgrænserne for det egl. E.
var i V. det etruriske Hav, i S. og Ø.
Tiber-Floden, dernæst Bjergene og Arno, et Omraade
paa c. 30000 km2.
Landet er stærkt varierende, men i det hele
godt og rigt lønnende for en virksom
Befolkning; det rummede inden for sine Grænser alle
Hovedprodukter og havde en lang Kyst med
Havne. I Hænderne paa et dygtigt Folk som
Etruskerne afgav det en fortrinlig Basis for
Velstand. I Agerlandet, der for en Del maatte
kunstig afvandes, dyrkedes Spelt og ypperlig
Hvede, der frembragtes megen Vin af
middelgod Kvalitet, og der dyrkedes Hamp og Hør
(Tarquinii-Falerii-Egnen). Kvægavlen omfattede
Hornkvæg, Faar og Svin. I Skovene (mest
Naaletræ) i det højere Land var rigeligt
Bygningstømmer og i Bjergene baade Metaller og
Bygningssten: Kobber, Sølv, Jern, - Marmor
(ved Luna), Alabast og i de vulkanske Egne
Tuf af forsk. Kvalitet. Ved Arretium fandtes
fortræffeligt Pottemagerler, der for Oldtidens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
