Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole / 530 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - etrurisk Kunst - etrurisk Religion

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

gælder bl. a. Gravurearbejder paa Cista’er og
enkelte Spejle. Men gennemgaaende er dog en
underlig træet Ubevægelighed og Fastholden
ved de engang modtagne forbilleder; saaledes
fastholdtes længe græsk-arkaiske Former. Kun
hvor man naaede ned til den rene
Kunstindustri, Beslag, Naale, Spænder o. s. v., viser det
etruriske Arbejde sine Fortrin i omhyggelig
Teknik og haandværksmæssig Behandling,
hvorved det ogsaa blev den betydelige Handelsvare.
(Litt.: Martha, L’art étrusque [Paris 1888];
Th. Seemann, »Die Kunst der Etrusker«
[Dresden 1891]; J. Durm, »Die Baukunst der
Etrusker u. Römer« [Stuttgart 1905]. - Kopier
af en Mængde Malerier i Ny Carlsberg
Glyptotek).
H. A. K.

Fig. 5. Mars fra Todi.

etrurisk Religion. Som paa andre
Omraader synes der i e. R. samlet Enkeltheder af
meget forsk. Oprindelse, som det imidlertid ofte
er ugørligt at bestemme. Nogen fast
Statsreligion fandtes næppe, svarende til, at heller ikke
Statssamfundet dannede nogen Enhed. Særlig
etrurisk var det indviklede, spidsfindige System,
hvori Gudsdyrkelsens Hovedmoment var bragt,
Maaden, hvorpaa man kunde lære Gudernes
Villie over for Menneskene at kende. Det
antoges at bero paa Aabenbaringer af en Guddom,
Tages, til Tarchun, hvis Navn genfindes
i Bynavnet Tarquinii. Da Guderne ellers ikke
meddelte sig direkte til Mennesker, maatte man
agte paa alle Tegn, hvori en Tilkendegivelse
kunde ligge, og tyde dem paa regelbunden
Maade (Divination). Iagttagelsen af Lyn
var vigtig, ligesaa Jærtegn, tilsyneladende
Forandringer i Naturens Orden, og endvidere
Iagttagelse af Offerdyrs indre Organer. Der findes
bevaret en Efterligning af en Faarelever
(Bronzeleveren fra Piacenza), vistnok anvendt til
Undervisning, hvorpaa Gudenavnene er anbragte i
40 »Regioner«, et tydeligt Tegn paa den
vidtdrevne Detail i Tydningen. Antallet af bekendte
Gudenavne er meget stort, men kendeligt er
Bestanddelene af Gudesamfundet af forsk.
Afstamning. Da græske og italiske Dele er
øjensynlige, er det aabenbart ikke alt medbragt af
Etruskerne fra deres ældre Bosteder.
Overensstemmende med italiske Forestillinger er
Treheden uni = Juno, menerva = Minerva og
tinia = Juppiter, der dyrkes sammen. De
to første Navne er ligesaa utvivlsomt identiske
med de italiske som maris = Mars. De maa
være overtagne fra den italiske Gudekreds og
dyrkedes bl. a. i Roms capitolinske Tempel.
Utvivlsomt optaget udefra er hercle - rom.
Herkules, gr. Herakles, maaske fra Syditalien; gr.
er ogsaa Navnet aplun = Apollon o. a., medens
i andre Tilfælde etruriske Navne af
tilsyneladende vildfremmed Karakter findes føjede til
Billeder af gr. Guddomme: sethlans = Hefaistos,
turan = Afrodite, fufluns = Dionysos (hvis
Hustru er aratha [areatha] = Ariadne). Helt
uforklarlige er Navne som culalp, tlusev,
ethansva; adskillige af disse fremmedartede
Gudenavne maa vist betegne Guddomme, som
Etruskerne har medbragt til Italien. Med
særlig Forkærlighed udmaledes dels
Kærlighedsgudindens Følge, dels Underverdenen, hvor
atter et gr. Navn kommer frem, charun = gr.
Charon, men hos Etruskerne som en vild
Dæmon af skrækindjagende Ydre, omgivet af
Furier af tilsvarende Art. Afbildninger af
Guddomme findes dels paa Spejle, dels i Grave.
Af Myter synes der at have været meget lidt
ud over det fra Grækerne modtagne, der
jævnlig ses gengivet, mest i forringet Form, og
hvorved atter det brutale og uhyggelige
foretrækkes (t. Eks. Achilleus’ Ofring af de fangne
Trojanere). Utvivlsomt vekslede Dyrkelsen af
Guderne med de forskellige Egne, og heller
ikke tør en blot Afbildning af en Guddom tydes
som sikkert Tegn paa Dyrkelse. Fast var
derimod det praktiske, Divinationen i dens

Aivas (Achilleus?) dræber en Fange; bag denne Charon.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>