- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
533

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Etrusker, det alm. det Folk, som gennem lange Afsnit af Oldtiden beboede Landskabet Etrurien i Mellemitalien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af den øvrige Landbefolkning nærmest Livegne.
Ikke usandsynligt var en Del af de sidstnævnte
Efterkommere af den ældre Befolkning. Det rige
Land udnyttedes med Kraft; Næringsvejene
blomstrede, Agerbruget fremmedes ved Vanding
og Udtørring; Handel og Industri førte til
Dannelsen af talrige, stærkt
befæstede Byer. E. havde
megen Modtagelighed og
Evne til at udnytte og
eftergøre det modtagne,
men gennem de talrige
Levn føles ligesom en
stivnet Konservatisme
over for det nedarvede.
Folket synes at have
haft ringe Livsglæde;
Poesi manglede de
vistnok ganske, i hvert Fald
udover den religiøse,
medens de drev Studier
over Naturhistorie,
Medicin og Astronomi, dog
uden helt at frigøre sig
for Overtro. Noget
Friluftsliv med Idræt som
Grækernes fremtræder
vel gennem Gravmalerier,
men var vist stærkt
begrænset. Snarere var
Yppighed et
fremtrædende Træk, iblandet Hang til Grusomhed og
Brutalitet (Gladiatorlege). Kvinderne færdedes
mere sammen med Mænd end sædvanligt i de
græske og romerske Samfund. Dragten var
omtr. som den romerske, men Romerne havde
modtaget baade den broderede Toga og forsk.
anden Udpyntning fra E. Dagen regnedes fra
Middag; Ugen var paa 8 Dage.

Til Kendskab om den materielle Kultur har
Gravene i høj Grad medvirket. E.’s Optræden
i Italien falder omtr. sammen med Jernalderens
Beg., den saakaldte Villanova-Periode, i
hvilken Ligbrænding var herskende. Allerede i
denne Tid ledsages Gravurnen ofte af adskillige
Genstande, medgivne som Gravudstyr; gennem
Sager af fremmed, foinikisk og gr. Oprindelse
viser Handelsforbindelserne sig, men navnlig
fremtræder den fremmede Paavirkning
overordentlig stærkt fra c. 700-600, særlig
kendeligt, fordi ubrændt Gravlægning og rigere
Udstyrelse efterhaanden blev alm., mest i større
ell. mindre Kamre, udhugne i Klipperne og
ofte med arkitektonisk Udsmykning ogsaa af
den ydre Tilgang. Svarende til, at man i
ældre Tid stundom gemte de brændte Ben i en
Urne af Husform, dannes Kamret ofte som det
indre af et Hus med Billeder paa Væggene og
med Tagværk, stundom med mindre Sidekamre.
Da tillige disse Grave i Reglen var bestemte til
flere, er Gravindholdet ofte særdeles rigt.
Sarkofagerne henstilledes ofte paa Vægbænke og
ved dem Jordegaverne. Sjældnere byggedes
Grave over Jorden og kunde da dækkes af
en højlignende, stenomrammet Bygning.

Herigennem tegner sig det almindelige
Billede af etrurisk Kultur. E. har ved deres
Komme til Italien været paa et højere Stade
end de ældre Beboere, og de har ved deres
Evne til at modtage og energisk Virkekraft i
lang Tid bevaret Forspringet. Stærkt viser
dette sig i det planmæssige Agerbrug, i
Husbygning og Bylivets Dannelse. Gennem Tiderne
modtoges navnlig gr. Strømninger, der afsatte
Efterdønninger hos E., men ikke skabte
selvstændigt Liv. Noget beroede dette sikkert paa
E.’s hele, fra Grækernes ganske forskellige,
men i visse Punkter næsten germanske
Livssyn. En Tid var dette en Styrke, i det lange
Løb en Svækkelse, efterhaanden som de mere
modtagelige italiske Folk og da især Latinerne
naaede frem. Deres Modtagelighed er af egen
Art. De gr. Myter, som ses illustrerede i
Gravmalerier, har de overhovedet næppe haft
Forudsætning for virkelig at tilegne sig, saa lidt
som gr. Poesi. Fremtrædende er snarere
Forkærlighed for det mørke og uhyggelige.

Endnu i 5. Aarh. bevaredes E.’s Overmagt
(Porsenna 500), men saa svækkedes de baade
i N. og S. Fra N. kom Gallerne (c. 400), mod
Samnitter og Grækere havde de allerede forud
lidt Nederlag (Capua tabt 424). Der er

illustration placeholder
Fig. 2. Port i Volaterræ.


illustration placeholder
Fig. 3. Grav ved Corneto.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:52:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/7/0555.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free