Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eucalyptus L'Hérit, Slægt af Myrtefamilien (Eucalyptus-Gruppen), oftest høje ell. meget høje Træer - Eucalyptusolie er en æterisk Olie, som vindes ved Destillation - Euch, Johannes von, apostolsk Vikar i Danmark og Biskop af Anastasiapolis, (1834- ) - Eucharidium Fischer & Meyer, Slægt af Natlys-Fam., Urter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fl. a. australske Træer løsner Barken sig hos
adskillige E.-Arter periodisk fra Stammen og
falder af. C. 130 Arter er kendte; mange af
disse er vigtige Gavntræer, der tager til Takke
med mager Bund, har hurtig og slank Vækst,
haardt, meget holdbart, elastisk og ofte let
spalteligt Ved; desuden stort Indhold af æterisk Olie
(især i Bladene) og af en garvestofholdig
Harpiks, Kino (især i Veddet). Den vigtigste Art
er E. amygdalina Lab. (Kæmpe-E.), Jordens
højeste Træ, hvis Stammer naar en Højde af
155 m med et Stammeomfang ved Roden af over
30 m (»3 Ryttere kan ride inde i den hule
Stamme«); Forgreningen af disse mægtige Træer,
der for øvrigt forgrener sig forholdsvis
sparsomt, begynder i en Højde af 70-90 m, hvor
Stammens Omfang endnu er 12 m. En anden
meget vigtig Art er E. globulus Lab
(Febertræ, Blue gum tree), hvis Navn skyldes
de blaagrønne, lancetformede, paa ældre Grene
kantstillede Blade. Begge Arter er indførte til
Middelhavslandene og Amerika; endnu ved Lago
Maggiore kan de udholde Klimaet i det fri; E.
amygdalina opnaaede her i Løbet af 9 Aar en
Højde af 20 m. De plantes især i sumpede,
febersvangre Egne (de rom. Kampagner f. Eks.)
for at udtørre disse og forbedre Luften; deres
Virkning maa tilskrives den rigelige
Vandfordampning fra de store Træers mægtige
Bladflade, dels Udviklingen af Ozon under den
kraftige Fordampning af æterisk Olie. Veddet, som
er meget fast, anvendes i Skibsbyggeriet til
Køle og Master, til Jernbanesveller o. s. v., hvor
det gælder om at modstaa Vand og Luft. Barken
og Bladene benyttes som Middel mod Feber, af
Barken laves Papir; fl. Arters Bark anvendes
som Garvemateriale. Af andre vigtige
Gavntræer nævnes: E. Doratoxylon F. v. Müll.
(Spear wood); E. Leucoxylon F. v. Müll.
(Iron bark tree), Australiens haardeste
Ved; E. maculata Hook. (Spotted gum
tree); E. marginata Don. (Jarrah ell.
Mahogany tree), hvis Ved hverken angribes
af Pæleorm ell. af Termitter; E. obliqua L’Hér.
(Stringy bark tree); E. rostrata Schl.
(Red gum tree), næst efter Jarrah det mest
modstandsdygtige Ved overfor Pæleorm. Olien
f. Eks. af E. amygdalina opløser Guttaperka
og kan benyttes som Belysningsolie; den har en
Duft og er mindre tilbøjelig til at eksplodere
end Petroleum. Endvidere benyttes Olien i
Medicinen. 500 kg Blade leverer c. 500 Unzer Olie.
Mange fl. Arters Olie anvendes. Rigdom paa
Kino udmærker især E. Leucoxylon, E. crebra
F. v. Müll, E. melanophloia og E. tesselaris F. v.
Müll.
E.-Arterne er den væsentligste Bestanddel især
af Sydøstaustraliens og Tasmaniens Skove; de
vigtigste Skovtræer er E. odorata Behr., E.
paniculata Smith, E. viminalis Lab. og E. rostrata
Schl.; Træerne staar meget spredt, og man kan
med Vogn gennemrejse E.-Skoven i alle
Retninger; p. Gr. af den ringe Skygge, Træerne
kaster, er Skovbunden dækket med Græs og
blomsterrige Urter. E.-Arterne gaar højt op i
Australiens alpine Region, hvor de vokser
sammen med de antarktiske Bøge; E. Gunnii, E.
panciflora Sieber og E. alpina Lindl, findes
endnu 12-1600 m o. H., hvor de Maaneder igennem
er dækkede af Sne. Om E.’s Fremhersken i
Malley Scrub se Australien,
»Plantevækst«; Scrub-Arterne er Buske af 2-4 m’s
Højde.
E.-Slægten har i tidligere Jordperioder vokset
i Europa; E. Geinitzii Heer er f. Eks. meget
udbredt i Bøhmens Kridt; samme Art kendes
ogsaa fra Grønlands Kridt; talrige andre fossile
Arter, blot grundede paa Blade, er mere usikre.
(Vigtigste Litt.: F. v. Müller, Eucalyptographia
[Melbourne og London 1879-84]; H. Dingler,
»Die Eucalypten Australien’s« i »Deutsche
Rundschau für Geographie und Statistik« [1881];
Raveret-Watel, L’E., son introduction, sa
culture etc. [2. Udg., Paris 1876]).
A. M.
E. Globulus Latull. dyrkes som Koldthusplante;
p. Gr. a. sine stærkt blaaduggede Blade er den
anvendelig som Bladplante, ogsaa til
Udplantning paa Friland. Den fordrer stort Potterum
ell. Udplantning og taaler ikke Beskæring. Den
formeres ved Frø om Foraaret paa
Undervarme.
L. H.
Eucalyptusolie [æ^u-] er en æterisk Olie,
som vindes ved Destillation med Vanddampe af
Bladene af forskellige Eucalyptus-Arter, især
af E. globolus. Det er en gullig Olie, som lugter
kamferagtigt, smager krydret og efterlader en
Følelse af Kulde i Munden. Hovedbestanddelen
er Cineol, C10H18O (= Eucalyptol, Kajuputol),
desuden Terpener, Aldehyder af Valeriane-,
Smør- og Kapronsyre o. a. Olien har haft Ry
som Febermiddel; den er antiseptisk og anvendes
især mod Sygdomme i Aandedrætsorganerne,
idet den gives i Kapsler ell. benyttes ved
Indaanding; anvendes ogsaa som
Indgnidningsmiddel mod Reumatisme.
For at undgaa Aldehydernes irriterende
Virkning benyttes nu fortrinsvis Cineol, der
fremstilles af Olien og gaar i Handelen under Navn
af Eucalyptol. Eucalyptus-Arterne giver Olier
af meget forsk. Sammensætning, af nogle Arter
vindes mer ell. mindre cineolholdige Olier,
medens Olier af andre Arter slet ikke indeholder
Gineol.
B. G.
Euch [å^iκ; dansk åj’k], Johannes von,
apostolsk Vikar i Danmark og Biskop af
Anastasiapolis, f. 21. Jan. 1834 i Meppen i Hannover.
E. studerede i Münster og Mainz, blev
diakonviet i Paderborn 1857, var Huslærer 1857-59
hos Grev Stolberg i Westheim i Westfalen, blev
præsteviet i Osnabrück 1860 og derefter sendt
til Kbhvn som Vikar ved Skt-Ansgar-Kirken.
1864 blev han Præst for den rom.-kat. Menighed
i Fredericia og virkede som saadan 20 Aar,
indtil han 1884 blev udnævnt til Domherre i
Osnabrück, men straks efter udnævnte Paven
ham til apostolsk Præfekt i Danmark. Da
Præfekturet 1892 blev ophøjet til et apostolsk
Vikariat, blev E. udnævnt til at beklæde denne
Værdighed, og 8. Septbr 1892 modtog han
Bispevielsen i Osnabrück; men da han er uden
Bispedømme, fik han Titel af Biskop af
Anastasiapolis.
L. M.
Eucharidium [æ^uka-] Fischer & Meyer, Slægt
af Natlys-Fam., Urter med Blomster, der har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
