- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
541

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eucharidium Fischer & Meyer, Slægt af Natlys-Fam., Urter - Eucharis Planch.. Slægt af Narcis-Fam., Løgvækster - Eucharisti (gr.), Takkebøn, i den gl. Kirkes Liturgi den Bøn, som gik forud for Indvielsen af Brødet og Vinen i Nadveren - Eucharistik (græsk), Læren om Nadveren. - Euchelaion (gr.) kaldes i den græske Kirke den Ceremoni, der svarer til den sidste Olie i den rom. Kirke - Eucherius, den Hellige, Biskop i Lyon. (o.434) - Euchiter, se Massalianer. - Euchlæna Schrad., Slægt af Græs-Fam., med en enkelt Art - Euchologion (gr.), Bønnesamling, den gr. Kirkes Hovedritualbog, som indeholder Krysostomos' og Basilios' Liturgier - Euchron en mørkeblaa Substans, der opløses i Alkalier med rød Farve - Eucken, Rudolf Christoph, tysk Filosof, (1846- ) - Euclea L., Slægt af Ebenaceer, stedsegrønne Buske ell. Træer - Eucnide Zucc., Slægt af Loasaceerne, en- ell. toaarige Urter - Eucomis L'Hér., Slægt af Lilliefam. (Hyacinth-Gruppen), Løgvækster

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

trelappede Kronblade og 4 Støvdragere. 3 Arter
i Kalifornien. E. punctata er en Clarkia-lgn.,
enaarig, 18-25 cm høj Frilandsplante. E.
grandiflorum
Fisch. & Meyer har purpur
karminrosa Blomster; Varieteterne fl. roseo har
rosenrøde og fl. albo hvide Blomster. Frøet saas paa
Blivestedet i Maj. Planterne udtyndes til 15 cm’s
Mellemrum, og Blomstringen varer fra Juli til
først i August.
L. H.

Eucharis [’æ^ukaris] Planch., Slægt af
Narcis-Fam., Løgvækster med stilkede, hjertedannede
Blade og store hvide, tragtformede og
vellugtende Blomster. E. grandiflora Planch. (E.
amazonica
Lindl.) og E. candida Planch. fra
Kolumbien dyrkes som Prydplanter.
A. M.

E. grandiflora er en Varmhusplante, hvis
snehvide Blomster af c. 12 cm’s Gennemsnit
udfolder sig i Løbet af Vinteren. Man omplanter
dem i Oktober i en porøs, næringsrig Jord, ved
hvilken Lejlighed alle Sideløg fjernes. E.
formeres ved Sideløg.
L. H.

Eucharisti [æ^uka-] (gr.), Takkebøn, i den
gl. Kirkes Liturgi den Bøn, som gik forud for
Indvielsen af Brødet og Vinen i Nadveren (jfr
Matth. 26, 26-27). I videre Forstand bruges
det om Nadveren som Helhed ell. ogsaa om de
indviede Elementer, Brødet og Vinen.
L. M.

Eucharistik [æ^uka-] (græsk), Læren om
Nadveren.

Euchelaion [æ^uke-] (gr.) kaldes i den græske
Kirke den Ceremoni, der svarer til den sidste
Olie i den rom. Kirke, i Henhold til Jak. 5,
14-15.
L. M.

Eucherius [æ^u’ke’rius], den Hellige, Biskop
i Lyon. Han var Senator og Fader til 2 Sønner,
da han 422 gik i Klostret Lerina; senere levede
han som Eneboer paa Øen Lero (St Marguerite).
434 blev han Biskop i Lyon. Han har forfattet
mange Skr, om end ikke alle de, der er tillagte
ham, er ægte. (Litt.: Gouilloud, St Eucher,
Lérins et l’Eglise de Lyon au V. siècle
[Lyon
1881]).
L. M.

Euchiter [æ^u’kər], se Massalianer.

Euchlæna [æ^u’klæ.na] Schrad., Slægt af
Græs-Fam., med en enkelt Art E. mexicana
Schrad., et 2-7 m højt, meget bladrigt Græs,
hvis Blade er meget brede. Enaarig. De
hanlige Stande topformede; de hunlige i et Bundt
i Bladhjørnerne. Hører hjemme i Meksiko
(Teosin-Te) og er en værdifuld
Foderplante.
A. M.

Euchologion [æ^uko-] (gr.), Bønnesamling,
kaldes den gr. Kirkes Hovedritualbog, som
indeholder Krysostomos’ og Basilios’ Liturgier,
Liturgien til Fastesøndagene, Bønner,
Indvielsestaler o. l. E. er første Gang trykt i Venedig
1526, den bedste Udg. er Jakob Goar’s (Paris
1647), som er forsynet med en lærd Kommentar;
den er overs. paa Russisk af Peter Mogilas 1646,
paa Dansk af Siletzky, »Den ortodoks-katolske
Kirkes guddommelige Liturgier« (Kbhvn 1909).
L. M.

Euchron [æ^ukro’n], en mørkeblaa Substans,
der opløses i Alkalier med rød Farve. Den
opstaar ved Reduktion af Euchronsyre, et
Imid af Mellitsyren, og gaar ved Luftens
Indvirkning over til dette Imid.
(O. C.). R. K.

Eucken [’å^ikən], Rudolf Christoph,
tysk Filosof, f. 5. Jan. 1846 i Aurich, studerede
i Göttingen, 1867-71 Gymnasiallærer i Berlin.
1871 Prof. i Filosofi ved Univ. i Basel, 1874 i
Jena, 1908 Nobel-Prisen i Litt. Bl. E.’s
fortjenstfulde Arbejder inden for Filosofiens Historie kan
nævnes: »Die Methode der Aristotelischen
Forschung« (1872), »Geschichte und Kritik der
Grundbegriffe der Gegenwart« (1878),
»Geschichte der philosophischen Terminologie« (1879),
»Ueber Bilde und Gleichnisse in der
Philosophie« (1880), »Beiträge zur Gechichte der
neueren Philosophie« (1886) og »Die Philosophie des
Thomas von Aquino und die Kultur der
Neuzeit« (1886).

E., der ikke alene er videnskabelig Tænker,
men ogsaa og maaske nok saa meget er
opbyggelig Forfatter, er i sin egen
filosofisk-religiøse Livsopfattelse paavirket af Platon og
Fichte. Over, men dog ikke helt uden for de
enkelte Individer antager E. en højere
Aandsverden; gennem sædelig Virken, hvortil ogsaa
det aandelige Arbejde i Videnskab og Kunst
hører, hæver vi os op til denne Verden. Han
mener, at Kristendommen er forenelig med hans
Filosofi, men Kirken staar han fjernt. Sine
Anskuelser har han bl. a. gjort gældende i flg.
Værker: »Prolegomena« (1887), »Die Einheit des
Geisteslebens« (1888), »Die Lebensanschauungen
der grossen Denker« (1890), »Der Kampf um
einen geistigen Lebensinhalt« (1896),
»Wahrheitsgehalt der Religion« (1901), »Die
Religionsphilosophie in Deutschland« (1906), »Sinn und Wert
des Lebens« (1907). »Zur Sammlung der
Geister« (1913). Mange af E.’s Værker er komne
i en Rk. Opl., ofte stærkt omarbejdede og
udvidede. Han er overs. paa talrige Sprog.
Edg. R.

Euclea [æ^u-] L., Slægt af Ebenaceer,
stedsegrønne Buske ell. Træer med spredte ell.
modsatte og læderagtige Blade, smaa, særkønnede
Blomster og ægformede, kødede Frugter. 17
Arter, alle i Afrika. Af E. Pseudebenus E. Mey.,
hvis Frugter (Embolo) spises af de Indfødte,
og andre Arter benyttes Veddet til Gavntræ
(»Orangeflod-Ibenholt« o. a. Navne).
A. M.

Eucnide [æ^u-] Zucc., Slægt af Loasaceerne,
en- ell. toaarige Urter med Brændehaar eller
Kirtelhaar og store, smukke, hvide ell. gule
Blomster. 6-7 Arter, 5 i Meksiko.
E. bartonioides Zucc. er en lille enaarig Koldhusplante, hvis
gule Blomster med talrige lange Støvdragere er
meget virkningsfulde. Frøet saas i Marts i
Skaale, og efter at være priklede sættes
Smaaplanterne enkeltvis i Sommerlevkøjpotter. De
holdes i Varmebed, indtil de er i Blomst, og
anbringes da i Koldhus.
L. H.

Eucomis [’æ^u-] L’Hér., Slægt af Lilliefam.
(Hyacinth-Gruppen), Løgvækster med
grundstillede Blade og Blomsterne i en tæt Klase, der
foroven bærer talrige store, lancetdannede0
Højblade. 5 Arter i Kaplandet; E. punctata (Thunb.)
L’Hér. med flade Grundblade og langstilkede
Blomster og E. undulata Ait. med bølgede
Grundblade og kortstilkede Blomster dyrkes
som Prydplanter; de har begge grønlige
Blosterblade.
A. M.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:07 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/7/0563.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free