Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eugénie, Marie, fr. Kejserinde, (1826- ) - Eugenik, »Studiet af de Faktorer af biol. og social Art, som kunde forbedre ell. forringe kommende Slægtleds legemlige ell. sjælelige Kvalitet«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Italien for dets Kirkeran, samt gentagen
Optræden til Bedste for Pavens verdslige Magt;
hun truede endog med at ville forlade
Tuilerierne, hvis Paven nødtes til at forlade
Kvirinalet. Ogsaa var hun trofast mod den fordrevne
Dronning Isabella II af Spanien og hældede
stærkt til Østerrig, dels som den anden kat.
Stormagt, dels p. Gr. a. sit nære Venskab
til den østerrigske Afsendings Hustru Fyrstinde
Pauline Metternich. E. var en af
Hovedophavsmændene til Meksiko-Toget 1862 og til Krigen
mod Preussen 1870, som hun tillidsfuldt kaldte
sin »lille Krig«, og hvori hun saa det bedste
Middel til at sikre sin Søns Arveret til
Frankrigs Trone. Da Kejseren drog til Hæren,
overtog hun Regentskabet, og efter de store
Nederlag viste hun megen Iver for Forsvarets
Udvikling, samt søgte at opnaa Englands Indblanding
til Fredens Genoprettelse. Derimod modsatte
hun sig bestemt Kejserens Tilbagekomst til
Paris, fordi hun frygtede en Opstand her som
naturlig Følge, og medvirkede derved til Mac
Mahon’s ulykkelige Fremrykning mod Sedan.
Efter 4. Septbr-Revolutionen maatte hun flygte
fra Paris og undkom efter nogen Vanskelighed
til England, hvor hun tog Ophold i Chiselhurst.
Efter at være blevet Enke 9. Jan. 1873 kaldte
hun sig Grevinde af Pierrefonds, men opgav
ingenlunde Tanken om at se Kejserdømmet
genoprettet og selv indtage Stillingen som
Kejsermoder. I den Tro, at dette blev lettere, naar
Sønnen vandt Krigerry, lod hun ham Foraaret
1879 drage til Sydafrika for at kæmpe i den
eng. Hær mod Zulukafferne. Hans ulykkelige
Død 1. Juni knuste alle hendes Forhaabninger,
og hendes efterfølgende Liv har alene været viet
til Sorgen. 1880 besøgte E. det Sted, hvor
herides Søn var faldet, og 1888 overflyttedes hans
og Kejserens Lig til et Mausoleum i
Farnborough i Hampshire, hvor hun senere har levet.
Hun har dog fl. Gange i Stilhed besøgt
Frankrig. (Litt.: Clara Tschudi, »E.,
Kejserinde af Frankrig« [Kbhvn 1889]; de Lano,
L’Impératrice E. [Paris 1900]).
E. E.
Eugenik [eng. ju.’dзenik] (Eugenics, af
ευ, vel, rigtig, ret, og γενναω, avler) er et af
Galton 1883 indført Navn for »Studiet af de
Faktorer af biol. og social Art, som kunde
forbedre ell. forringe kommende Slægtleds
legemlige ell. sjælelige Kvalitet«. E. bruges ogsaa om
de praktiske Bestræbelser for at forbedre, ell.
dog modvirke Tilbagegang i, Befolkningens
Kvalitet. Her bruges dog ofte det fra Tyskland
komne Ord Racehygiejne. Diskussionen
om saadanne Ting er ældgammel; jfr f. Eks.
Lykurg’s Love og Platon’s Skr, særlig hans
»Stat«. Kristendommen med sin stærke
Fremhæven af Aanden i Modsætning til Legemet har
nærmest bidraget til at svække Interessen for
E., særlig i de første kristne Aarh., der paa
saa mange Punkter markerer et Brud med
den klassiske Oldtid. E., som den nu
fremtræder, er da en nyere Retning, hvis
Hovedrødder ligger i den med Darwin til
Gennembrud bragte Udviklingsidé. Dog ogsaa før
Darwin’s Tid, i Tilslutning til Opdrætteres
Iagttagelser, gjorde eugeniske Tanker sig
gældende. Franskmanden Grev Gobineau hævdede
før Darwin’s Periode Raceforskellenes Bet. i
Historien, og pegede paa de Farer for
Udartning, som Krydsninger medfører - hvad der
stemmede godt med Erfaringer, f. Eks. fra
Hesteavlen, hvor kritikløs Krydsning i 18. Aarh.
synes at have gjort stor Skade. Som Modstykke
til Gobineau kan anføres Th. Buckle, der
endnu saa sent som c. 1860 næsten udelukkende
tilskrev Naturforholdene Indflydelse paa
Folkeslagenes hele aandelige og legemlige Præg.
Ved Darwinismen fik E. frisk Vind i Sejlene.
Häckel var tidlig paa Færde paa sin
tendentiøse Maade; Darwin’s Fætter, Francis
Galton, maa dog siges at være Grundlæggeren
af Nutidens E. Allerede 1865 offentliggjorde han
Studier til sit Værk om arvelig Begavelse og
har siden syslet med Problemerne, som han
væsentlig fra et statistisk Standpunkt søger at
sætte i Forbindelse med Darwin’s
Selektionslære. Mod sit Livs Slutning præciserede han
E.’s Formaal saaledes: »Dens første Opgave er
at hemme Fødselshyppigheden af Svage, til
Livet Uegnede, i St f. at tillade Fødsel af
Individer, som dog i stort Antal vil dø tidligt. Den
anden Opgave er at forbedre Racen ved at
fremme Frugtbarheden hos de til Livet bedst
Egnede ved tidlige Ægteskaber og
sundhedsmæssig Pleje af de paagældende Børn. Udvalget
i Naturen hviler paa overvættes stærk
Frugtbarhed og Tilintetgørelse en gros; E.’s Princip
er: ikke at sætte fl. Individer i Verden, end
der med Omhu kan sørges for, men disse
Individer skal være af bedste Afstamning«. Han
oprettede i London E.-Laboratoriet under
Ledelse af K. Pearson; det arbejder med
statistiske Metoder som Hovedmiddel.
Denne Retning inden for E. kaldes
Galton-E. Den staar paa et helt andet Grundlag end
den Retning, der kan kaldes Mendel-E., og
som støtter sig til den moderne
Arvelighedsforsknings Resultater, ikke mindst til
Mendelismen (se Arvelighed og Bastard).
Denne Retning i E. har sit Hovedsæde i
Amerika ved det af Carnegie-Institutionen
oprettede E.- Laboratorium, hvis Leder f. T. er Ch.
Davenport. De to Retningers
Arbejdsmetoder burde supplere hinanden; de staar dog
oftest uforstaaende og skarpt over for
hinanden. Mendel-E. søger just gennem speciel
Slægtsforskning at trænge ind til det
individuelle Tilfældes særlige Forhold, for at naa
Forstaaelsen af Individets Anlægspræg og
Mulighederne for dets Afkom. Galton-E. søger mere
summarisk at udfinde statistiske
Gennemsnitslove; den principielle Forskel mellem
Fremtoningspræg og Anlægspræg forsømmes
sædvanlig derved. Mendel-E.’s Repræsentanter er
til Gengæld ofte tilbøjelige til forhastet
Generalisation af deres specielle Resultater. I
Tyskland findes disse racehygiejniske Retninger
mindre skarpt sondrede; en omfattende Diskussion
om Spørgsmaalene er i Gang. Max Gruber,
Lenz, Plötz og Weinberg kan her
nævnes. I øvrigt findes nu i alle Lande
Repræsentanter for E. Fra vore Nabolande kan nævnes
K. Bonnevie og R. Vogt o. a. i Norge; H.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
