Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eugenik, »Studiet af de Faktorer af biol. og social Art, som kunde forbedre ell. forringe kommende Slægtleds legemlige ell. sjælelige Kvalitet«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lundborg og N. v. Hofsten m. fl. i
Sverige. I Frankrig synes Interessen for Sagen
ikke at være stor endnu.
Opgaverne for E. er overordentlig
omfattende og vanskelige. Idealet vilde være, at der
kun skete Forplantning af saadanne Individer,
der ikke blot var personlig sunde, dygtige, ædle
og alt andet godt, men hvis Anlægspræg i
saa Henseende var værdifuldt, saaledes at der
var Garanti for, at ogsaa Afkommet vilde
blive godt. Men dette Ideal er uigennemførligt.
Forældres Anlægsprægs Sammensætning kan
først erkendes, endda kun delvis, gennem
Børnebørnenes Egenskaber. Af et Individs
personlige Fremtoningspræg kan man ikke med
nogen Sikkerhed slutte sig til dets eventuelle
Afkoms Beskaffenhed. Ganske vist vil, ifølge
Galton, den gennemsnitlige Beskaffenhed af
Afkommet efter personlig værdifuldere
Mennesker være bedre end
Gennemsnitsbeskaffenheden hos Afkom efter personlig ringere
Forældre, men alene at operere hermed er ikke
rationelt og vilde jo ensidigt begunstige
Samfundslag ell. Slægter, der p. Gr. a. ydre
Forholds Gunst opviser relativt mange personlig
veludstyrede Individer. De ydre Kaar har saa stor
Indflydelse paa Individets hele Beskaffenhed, at
de overmaade ofte ganske tilslører
Anlægsprægs-Forskelligheder, som dog er afgørende
for Arvelighed, og som derfor er det
bærende for al rationel E. Da man endnu troede,
at Arv var Overføring af personlige
Egenskaber, maatte E. synes langt enklere, end den i
Virkeligheden er.
Dertil kommer, at det er umuligt at opstille
et bestemt »Menneskeideal« for Nutidens
indviklede Samfundsforhold, under hvilke der er
Brug for højst forsk. personlig Beskaffenhed.
Nutidens E. skal ikke føre til Kastedannelse og
maa derfor være langt varsommere end
Husdyr- og Plante-Avlen m. H. t. at gribe ind i
det »Arvelighedslotteri«, som Mendelismen (se
Bastard) har afsløret m. H. t.
Egenskabernes Kombination hos Individerne. Den
positive E., som just skulde nydanne værdifulde
Menneskestammer, maa utvivlsomt nøjes med
den forholdsvis beskedne Opgave at begunstige
Frugtbarheden i saadanne Samfundslag eller
Slægter, der synes at besidde værdifuldere
Anlægspræg end andre. Avl af »Overmennesker«
turde være utopisk.
Langt større Fremtid vil en negativ E.
have, idet dens Opgave er at hindre Personer,
der har uheldigt Anlægspræg, i at faa Børn.
En hel Række Legemsfejl og sjælelige Defekter
kan nu siges at være væsentlig medbestemt af
Fejl i Anlægspræget og vil derfor
kunne ventes i forholdsvis mange Tilfælde at
fremkomme hos Børn og senere Efterkommere af de
paagældende Personer. Her er et Omraade,
hvor Lovgivningen begynder at gøre sig
gældende, ikke mindst i Amerika; og her kan
Nutidens lempelige Sterilisationsmaader
lejlighedsvis være paa sin Plads. Den største
Varsomhed er dog nødvendig her, hvor Individets
Interesser brydes med Samfundets, og hvor en
overilet Lovgivning kunde gøre megen
Fortræd.
Individernes Fremtoningspræg er nu engang
ikke noget sikkert Udtryk for Anlægspræget;
og ligesom det forekommer, at personlig
værdifulde Individer faar helt ell. delvis
daarligt Afkom, saaledes kan personlig ringe
Individer ogsaa faa fortræffeligt Afkom; thi den
Indflydelse, som Livskaarene (fra de tidligste
Fosterstadier til den voksne Tilstand) udøver
paa Individets personlige Beskaffenhed,
paavirker ordentligvis slet ikke Anlægspræget og faar
derfor ingen arvelig Indflydelse.
Dermed er det givet, at Kaarene i og for sig
er irrelevante m. H. t. Studiet af E.; men i
Livets Praksis spiller Kaarene en saa
overordentlig stor Rolle, at man ikke kan se bort fra
dem. Hvert enkelt Individs, og dermed den hele
Befolknings, Tilstand er afhængig af Kaarene.
Selv samme Anlægspræg vil under forsk. Kaar
betinge meget forsk. Fremtoningspræg hos
Individerne. Og det er klart, at det er i
Samfundets Interesse, at disse Fremtoningspræg
bliver bedst muligt egnede til
Samfundsarbejdet. Derfor har det den største Bet. at skaffe
den opvoksende Slægt de i saa Henseende bedst
mulige Udviklingskaar.
Den Retning inden for Racehygiejnen i
videre Forstand, som særlig tager Hensyn til
Kaarenes Indflydelse, betegnes ofte som
Eutenik (Euthenics af ευ og Stammen the i
τιθημι, sætter, stiller) og staar i et vist
Modsætningsforhold til E. i snævrere Forstand.
Eutenikken skulde nødig føre til Beskyttelse af
paa Forhaand slet anlægsprægede Smaabørns
Liv; men ogsaa her maa det erindres, at en
Bedømmelse af Anlægspræget ikke let lader
sig gøre; mangt et personligt vanskabt ell. sygt
Barn har som Voksen gjort værdifulde
Indsatser i Kulturudviklingen og kan ogsaa faa
ganske normalt Afkom. Det er overordentlig
vanskeligt at drage Grænserne mellem de
Tilfælde, hvor syge og svage Smaabørn hellere
maatte dø, og hvor de om muligt burde
reddes. En dogmatisk Fastholden af Darwin’s
Udvalgsprincip er ikke paa sin Plads. Naar
Pearson siger, at stor Dødelighed betyder
Svæklinges Fjernelse, saaledes at den »under
givne Kaar« overlevende Børnebestand bliver
desto mere modstandsdygtig, jo større
Smaabørnenes Dødelighed er, saa er dette vel
formelt rigtigt; men under Udtrykket »givne Kaar«
fortones alle Gradationer af Befolkningens
Livskaar. De ved ugunstige Kaar -
Fosterlivet medregnet - skadelidte Smaabørn
behøver ingenlunde just at have ringere
Anlægspræg end gunstigt stillede Børn; dette overses
i alt for høj en Grad af Pearson. Og det
forstaas, at man har betegnet den af ham
repræsenterede summarisk-hjerteløse E. som
»Hellere-død«-Retningen. Der er visselig store
og smukke Opgaver for Filantropien, helt
bortset fra dens trods allehaande Fejlgreb og
Misbrug store etiske Værd. En alsidig E. maa
stedse tage Hensyn baade til Arvelighed og til
Kaarene. I Livets Praksis er det nu engang ikke
let at holde deres Indflydelse ude fra
hinanden.
Et Spørgsmaal, som har stor Interesse, er
dette, om særlige Kaar ikke lejlighedsvis kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
