Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eugenik, »Studiet af de Faktorer af biol. og social Art, som kunde forbedre ell. forringe kommende Slægtleds legemlige ell. sjælelige Kvalitet« - Eugenol (Eugensyre, Nellikesyre), C6H3(C3H5)(OCH3)OH - Eugensyre, se Eugenol. - Eugippius , lat. Kirkehistoriker, forfattede 511 en Levnedsskildring af den hellige Severinus - Eugiena, se Flagellater. - Eugubinske Tavler (lat. Tabulæ Iguvinæ), 7 Kobbertavler fra den rom. Republiks senere Dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
virke ændrende ind paa Anlægspræget. Efter de
talrige Erfaringer, som nu foreligger fra
Eksperimenter med Planter og Dyr, vil dette kun
sjældent være Tilfældet, men kan dog
ingenlunde udelukkes helt. Særlig kan det ventes, at
forsk. Gifte her kunde komme i Betragtning,
dels min. ell. organiske Gifte (Bly, Kviksølv,
Alkohol), dels Stofskifteprodukter fra patogene
Mikroorganismer (f. Eks. ved Syfilis,
Tuberkulose o. a.). Fuld Klarhed er endnu ikke naaet
paa dette Punkt; Undersøgelserne er
vanskelige og behæftede med mange Fejlkilder, særlig
hvad Menneskene angaar, hvor Eksperimenter
med paa Forhaand udvalgt og ved
Afkomsbedømmelse prøvet ensartet Materiale er ganske
udelukket. Man har givet Navnet
Blastoftori (af βλασος, Spire, og φθορα, Fordærv),
d. e. Kimfordærv, til saadan Paavirkning
af Anlægspræget, og skønt noget sligt endnu
ikke sikkert er paavist for Menneskenes Vedk.,
vilde det dog være uforsigtigt ikke at regne
med Muligheden deraf. Særlig om denne Sag,
hvor i Praksis E. flyder sammen med andre
Opgaver (hygiejniske, Sædeligheds-,
Ædrueligheds- og Kriminalitets-Spørgsmaal m. m.), er
der fremskudt besværlige Litteraturer fra
Entusiaster og Dilettanter, der kritikløst, og uden
Blik for Vanskeligheder, sammenvæver etiske,
sociale samt biologiske Idealer og Meninger til
et Samfundsforbedrings-Kvaksalveri, der kan
gøre Fortræd.
I nøje Tilslutning til Kimfordærv-Tanken
diskuteres ofte Begrebet Degeneration. Dette
Begreb, som fra gl. Tid er meget omfattende og
vagt, er ved Nutidens Arvelighedsforskning
blevet stillet i helt nyt Lys. I teoretisk Henseende
gaar Hovedparten af dets Omraade ind under
Begrebet Mutation (s. d.). En Del saakaldte
Degenerationsfremtoninger er dog
Nykombinationer og Konstruktioner som
Følge af Krydsninger, hos Menneskene altsaa
Følger af Forældres mere ell. mindre stærkt
afvigende - eventuelt i alt for høj Grad
overensstemmende - Anlægspræg (se Bastard).
(Litt.: Fra nordiske Lande flg. Oversigter: H.
Lundborg, »Rasbiologi och Rashygien« [Sthlm
1914]; Ragnar Vogt, »Arvelighetslære og
Racehygiene« [Kria 1915]; W. Johannsen,
»Arvelighed i hist. og eksperimentel Belysning«
[Kbhvn 1917]. I disse Bøger videre Litt. Meget
omfattende Litt. ogsaa Saleeby, The
Progress of Eugenics [London 1915]).
W. J.
Eugenol [æ^u-] (Eugensyre, Nellikesyre),
C6H3(C3H5)(OCH3)OH, er en Anisolfenol, der
udgør den væsentligste Bestanddel af Nellikeolie,
og som ogsaa findes i andre æteriske Olier.
Rystes Nellikeolie med en stærk Opløsning af
Kaliumhydroksyd, og fortyndes Blandingen med
Vand, giver den alkaliske Opløsning, efter at
den uopløste Olie er fjernet, ved Tilsætning af
en Syre E. som en Olie, der rektificeres i en
Brintstrøm. E. er en farveløs, stærkt
lysbrydende Vædske, der lugter som Nellikeolie, har
Vægtfylde 1,063 ved 18°, koger ved c. 247° og
bliver mørk ved Henstand i Luften. Ved
Iltning i alkalisk Opløsning med
Kaliumpermanganat giver den Vanillin, ved Iltning i sur
Opløsning med Kromsyre forbrænder E. til
Kulsyre og Eddikesyre
(O. C.). R. K.
Eugensyre [æ^u-], se Eugenol.
Eugippius [æ^u-], lat. Kirkehistoriker,
forfattede 511 en Levnedsskildring af den hellige
Severinus, med hvem han længe havde levet
i Donau-Egnene mellem Passau og Wien; den
indeholder vigtige kulturhistoriske Skildringer,
er udg. af Knöll i Corpus scriptorum
ecclesiasticorum latinorum IX (Wien 1885), overs. paa
Dansk af H. H. Lefolii (Kbhvn 1904).
L. M.
Euglena [æ^u-], se Flagellater.
Eugubinske Tavler [æ^u-] (lat. Tabulæ
Iguvinæ), 7 Kobbertavler fra den rom.
Republiks senere Dage, med indhuggede Indskrifter
i det umbriske Sprog, og som indeholder
Forskrifter for Ofringer og andre rituelle
Bestemmelser. Fundne 1444 ved Gubbio (Iguvium),
der i Middelalderens Latin kaldtes Eugubium,
opbevares de endnu i Byens Raadhus. Opr. skal
der have været 9 Tavler, hvoraf 2, som 1540
skulde være bragte til Venezia, for længst er
forsvundne. Sproget er overalt Umbrisk, Skriften
dels Umbrisk, dels Latinsk. Umbrisk gaar fra
højre tilvenstre som Etrurisk (se Skrift). Man
antog derfor gerne Sprog og Skrift for etrurisk.
Fra tidlig Tid har mange Lærde, især ital., søgt
at tyde de gaadefulde Tavler. Det første trykte
Forsøg udkom 1613 og skyldes Baldo (1553-
1617); allerede 1614 kom et nyt, af A. van
Scrieck i Holland. Prøver paa Indskrifterne
findes først i Hollænderen Smetius’ af J.
Lipsius 1588 udgivne Inscriptionum antiquarum
liber. Siden udgaves andre af Tavlerne af
andre Lærde. Den første fuldstændige Afskrift
af Teksten udgaves i Dempster’s Etruria
regalis og skyldes Filippo Bonarota. Den
Interesse, dette Værk vakte, fik mange Lærde, især
Medlemmer af Akademiet i Cortona (se
Etrurien), til at arbejde paa Tydningen; men det
skete uden Metode og uden Held. Det første
Skridt skyldes den fr. Protestant, L. Bourget,
idet han opdagede, at den med lat. Bogstaver
beskrevne, altsaa let læselige Tavle VI i det
væsentlige indeholder samme Tekst som den
umbriske Tavle I. Hermed var Nøglen til
Skriften givet. Scipio Maffei (1675-1755),
søgte at vise, at Tavlerne behandlede hjemlige
Forhold, og Abbed Passeri (1694-1757), at de
oftere genkommende Ord Ikuvina og Iiuina o.
s. v. betegner Iguvium. Det første videnskabelige
Tydningsforsøg skyldes L. Lanzi (Saggio de
lingua Etrusca, Rom 1789); men denne fortrinlige
Lærde var dog ikke grammatisk nok anlagt til
at løse Gaaderne. K. O. Müller godtgjorde 1828
i »Die Etrusker«, at Sproget var umbrisk,
ikke etrurisk. R. Lepsius (den kendte
Ægyptolog) gav 1841 i Leipzig en nøjagtig Udg. af
Teksten, Inscriptiones Umbricæ et Oscæ, ligesom
tidligere i sin Disputats: De tabulis
Eugubinis (1833) en god Udsigt over Tydningens
Standpunkt. Hans Ordning af Tavlerne følges nu af
alle. Lepsius bestemte nogle Bogstaver rigtigere
end sine Forgængere, men Sproget kunde han
ikke tyde. Derimod førte Nordmanden Chr.
Lassen (i Bonn) Undersøgelsen et godt Skridt
videre ved at anvende den videnskabelige
Sprogsammenligning: »Beiträge zur Deutung der E.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
