Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eukleides, en af den græske Oldtids største Matematikere, levede i Alexandria omkr. Aar 300 f. Kr. - Euklid, d. s. s. Eukleides. - Eukoli (gr.), Elskværdighed, Venlighed. - Eukolit, se Eudialyt. - Eukolit-Titanit [æu-], se Titanit. - Eukrasi (gr.), egl. god Blanding af Legemets Safter, Betingelsen for en god Konstitution - Eukrasit, se Thorit. - Eukrit, en Slags Meteorsten, se Meteoritter. Enkelte (anortitførende) jordiske Bjergarter - Eukroit, et rombisk Mineral - Eukryptit [æu-], et heksagonalt Mineral, der bestaar af Litium-Aluminium-Silikat - Eulaktol [æu-] er et Ernæringspræparat, der fremstilles af Sødmælk og Planteæggehvide - Eulalia japonica, se Miscanthus. - Eulenburg, en preuss. Adelsslægt, der nedstammer fra de thüringske Landgrever - 1) Botho Heinrich E. (1804-79) - 2) Botho E., (1831-1912) - 3) Friedrich Albert E. (1815-81) - 4) Filip E., (1847- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
angaar, at vor Tids Lærebøger i
Hovedprincipperne efterligner den. Efter at der i de 4 første
Bøger er fremsat saadanne Sætninger, hvis
Beviser ikke kræver Anvendelse af
Proportionslæren, udvikles denne i 5. Bog i den af Eudoxos
givne Form, hvorunder den eksakt behandler
Proportioner indeholdende irrationale
Størrelser, medens man tidligere uden videre paa disse
havde overført de for rationale Størrelser
beviste Sætninger. Denne ny Proportionslære
anvendes i 6. Bog paa Geometrien, medens Bog
7-9 indeholder den ældre, alene for rationale
Størrelser gældende Fremstilling. 10. Bog
handler om irrationale Størrelser, særlig om dem,
der i Værkets stereometriske Del, 11.-13. Bog,
anvendes ved de regulære Polyedre. E.’s Data
lægger Elementernes Indhold mere til Rette for
derpaa støttet videnskabeligt Arbejde. Af
Udgaver af E.’s samlede Værker kan nævnes:
Peyrard’s (3 Bd, 1814-18) samt Euclidis opera
omnia (gr. Tekst med lat. Overs. ved J. L.
Heiberg og Menge, 1883-95). E.’s Elementer
er overs. paa Dansk af Thyra Eibe (1897-1900).
Den saak. ikke-euklidiske Geometri, der er
udviklet af Lobatchefsky og Bolyai, forlader det
af E. opstillede Axiom: at Summen af Vinklerne
i en Trekant er 180°, og støtter sig i
Spørgsmaalet om Trekantens Vinkelsum kun til det
eneste, der ud fra E.’s andre Forudsætninger
er bevist om den (af Legendre), nemlig at
den ikke er større end 180°. (Litt.: H. G.
Zeuthen, »Forelæsninger over
Matematikkens Historie« [Kbhvn 1893]; J. L. Heiberg,
»Litteraturgeschichtliche Studien über Euklid«
[Leipzig 1882]).
Chr. C.
Euklid [æ^u-], d. s. s. Eukleides.
Eukoli [æ^u-] (gr.), Elskværdighed, Venlighed.
Eukolit [æ^u-], se Eudialyt.
Eukolit-Titanit [æ^u-], se Titanit.
Eukrasi [æ^u-] (gr.), egl. god Blanding af
Legemets Safter, Betingelsen for en god
Konstitution (i Modsætning til Dyskrasi); ogsaa om
et heldigt Temperament ell. et godt Klima.
K. H.
Eukrasit [æ^u-], se Thorit.
Eukrit [æ^u-], en Slags Meteorsten, se
Meteoritter. Enkelte (anortitførende) jordiske
Bjergarter er tidligere blevne betegnede som E.,
saaledes en Gabbro fra Seiland ved
Hammersfest.
(N. V. U.). O. B. B.
Eukroit [æ^u-], et rombisk Mineral af
Sammensætningen 4CuO.As2O5.7H2O og med klar
smaragdgrøn Farve, der forekommer i smukke
Krystaller ved Libethen i Ungarn.
(N. V. U.). O. B. B.
Eukryptit [æ^u-], et heksagonalt Mineral, der
bestaar af Litium-Aluminium-Silikat (LiAlSiO4)
og forekommer (ved Branchville, Connecticut) i
farveløse Krystaller, der er indvoksede i Albit
og sammen med denne er opstaaede ved
Omdannelse af Spodumen.
(N. V. U.). O. B. B.
Eulaktol [æ^u-] er et Ernæringspræparat, der
fremstilles af Sødmælk og Planteæggehvide. Det
gaar i Handelen som et Pulver og angives at
indeholde de nødvendige Ernæringsstoffer
(Fedtstoffer, Æggehvide, Kulhydrater og Salte) i et
rationelt Forhold.
E. K.
Eulalia japonica [æ^u-], se Miscanthus.
Eulenburg [’å^ylənburk], en preuss. Adelsslægt,
der nedstammer fra de thüringske Landgrever,
og som 1786 ophøjedes i Grevestanden. 1)
Botho Heinrich E. (1804-79) var 1849-50
under Vaabenstilstanden en af de tre
Regeringskommissærer i Hertugdømmet Slesvig; blev 1850
Regeringspræsident i Marienwerder og 1874
Direktør for Statsgældens Forvaltning. 1855-58
var E. Formand i det preuss. Underhus; blev
1864 Medlem af Herrehuset og siden 1867 af
Rigsdagen, hvor han var en af Førerne for det
konservative Parti.
2) Botho E., den foreg.’s Søn, (1831-1912),
blev 1859 Landraad og ansattes 1864 i
Indenrigsministeriet. 1869 blev han Regeringspræsident
i Wiesbaden og 1872 i Metz, forflyttedes derfra
1873 som Overpræsident i Hannover og blev
1878 Indenrigsminister i St f. sin nedenn.
Slægtning. Som saadan gennemførte han Loven mod
Socialisterne, men kom 1881 i Strid med
Bismarck og blev Overpræsident i Hessen-Nassau.
Marts 1892 kaldtes han tilbage til Berlin for
at overtage Forsædet i det preuss. Ministerium
og blev Aug. s. A. tillige Indenrigsminister. Hans
Strid med Rigskansler Caprivi, der modsatte
sig den af E. ønskede Lov imod de saakaldte
»Omvæltningspartier«, førte Oktbr 1894 til
begges Afgang. 1899 fik han Sæde i Herrehuset.
Hans yngre Broder Wendl E. (1845-75) var
kort før sin Død blevet forlovet med Bismarck’s
eneste Datter, den senere Grevinde Rantzau.
3) Friedrich Albert E. (1815-81),
Fætter til ovenn. B. H. E., blev 1851 Generalkonsul
i Antwerpen og sendtes 1859 til Japan og Kina,
med hvilke Stater han 1861 afsluttede vigtige
Handelspagter. Decbr 1862 blev han
Indenrigsminister og ydede Bismarck god Støtte baade
under Kampen med Underhuset og ved
Indlemmelsen af de nyvundne Lande. Han
gennemførte omfattende Ændringer i den stedlige
Forvaltning, især ved den ny Kreds- og
Provinsordning for de østlige Landskaber 1872-74, men
trak sig tilbage 1878, da han ikke kunde faa
sit Værk afsluttet med en ny Stads- og
Kommunalordning.
4) Filip E., f. 18. Febr 1847, Brodersøn af
F. A. E. Som Officer var han med i Krigene
1866 og 1870-71; indtraadte 1877 i den
diplomatiske Tjeneste og blev 1879 Legationssekretær i
Paris og 1881 i München. 1888-94 var han
Preuss. Sendemand ved fl. tyske Hoffer og 1894
-1902 tysk Sendemand i Wien; 1900 blev han
arveligt Medlem af det preuss. Herrehus og fik
Fyrstetitel. Som fortrolig Ven af Kejser
Vilhelm II (ledsagede denne paa hans
Nordlandsfarter) øvede han stor hemmelig Indflydelse i
afgjort konservativ Retning; medvirkede særlig
til Caprivi’s Fald og modarbejdede senere baade
Hohenlohe og Bülow. Ved nogle Digtsamlinger
(»Rosenlieder« [1886, senere udkommet i
mangfoldige Opl.] og »Skaldengesänge« [1892]) vandt
han sig Tilnavnet »Troubadour« i den Kreds
af adelige Smigrere, hvormed han omgav
Kejseren - det saakaldte »Tafelrunde« - paa sit
Slot Liebenberg, medens Kejseren selv over for
ham brugte Kælenavnet »Fili«. Herligheden fik
dog en brat og hæslig Ende, da Max. Harden
for at bryde denne Hofkamarillas Magt Foraaret
1907 rettede et voldsomt Angreb paa ham og hans
Venner, særlig Grev Kuno Moltke, og beskyldte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
