Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 4) Filip E., (1847- ) - Eulenburg, Albert, tysk Læge, (1840-1917) - Eulengebirge, se Sudeterne. - Euler, Hans Karl August Simon v., tysk Kemiker, (1873- ) - Euler, Leonhardt, schweizisk Matematiker, (1707-1783) - Eulers Formel alm. Navn for en Formel til Beregning af Søjler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dem for homoseksuelle Tilbøjeligheder. Dette
fremkaldte først Moltke’s Afskedigelse og E.’s
Forvisning fra Hoffet; men Skandalen blev
større, da Moltke anlagde Sag mod Harden, og
denne ved Underretten blev frifundet. Ikke
desmindre optoges en ny Sag ved Landsretten i
Berlin, og her blev Harden Decbr 1907 dømt,
efter at E. havde afgivet en Erklæring under
Ed, hvori han fralagde sig enhver Brøde af
nævnte Art. Dog inden Indankningen til
Rigsretten havde fundet sin Afgørelse, lykkedes det
Harden i en anden Sag i München at fremføre
afgjort fældende Vidnesbyrd imod E., som nu
blev fængslet 8. Maj 1908, ført til Berlin, skønt
han meldte sig syg, og tiltalt for Mened. Under
den flg. Rettergang syntes enhver Tvivl at være
fjernet saavel om hans Forbrydelse som om
hans Mened; men ikke desmindre blev Sagen
17. Juli udsat paa ubestemt Tid, og han selv
fik to Maaneder senere Lov til at rejse hjem
til Liebenberg. Siden er baade Sagen og han
selv viet til Forglemmelse.
E. E.
Eulenburg [’å^ylənburk], Albert, tysk Læge,
f. 10. Aug. 1840 i Berlin, d. 1917. Dr. med. 1861,
Privatdocent i Berlin til 1874, derefter til 1882
Prof. i Greifswald. 1882 oprettede han i Berlin
en Poliklinik for Nervesygdomme. Hans Studier
har særlig omfattet de fysiol. Forhold ved
Nervesygdommene, og navnlig hans
Undersøgelser over de thermiske (vasomotoriske)
Centrer i Hjernen har gjort ham berømt. Bl. hans
Skr har fl. faaet stor Bet. »Die hypodermatische
Injektion der Arzneimittel« (1871) præmieredes
og er udgivet gentagne Gange. Sammen med
Guttmann udgav han »Pathologie des
Sympathicus« (1873). Sine egne Erfaringer samlede han
i »Lehrbach der Nervenkrankheiten« (1871), og
han ledede som Hovedredaktør Udgivelsen af
»Realencyclopädie der gesammten Heilkunde«
1880-83.
J. S. J.
Eulengebirge [’å^yləngəbergə], se
Sudeterne.
Euler [’å^ylər], Hans Karl August
Simon v., tysk Kemiker, f. i Augsburg 15. Febr
1873, blev opdraget i München, studerede i
Berlin, Würzburg og Göttingen og tog 1892
Doktorgraden i Berlin. 1899 blev E. Docent,
1904 Laborator og 1906 Prof. i Kemi ved Sthlm’s
Högskola og optoges 1914 som Medlem af kgl.
Vetenskapsakademien i Sthlm. Som tysk Borger
har E. gentagne Gange været indkaldt under
Verdenskrigen, hvor han har virket som
Flyver og modtaget Jernkorset. - Særligt paa
Biokemien, og specielt under Anvendelse af den
fysiske Kemis Synspunkter og Metoder, har E.
sat sit Arbejde ind, og der foreligger fra hans
Haand talrige værdifulde Arbejder, bl. a. paa
Enzymologiens Omraade, udførte af ham og
en Rk. Medarbejdere, hvoriblandt hans Hustru,
Beth af Ugglas, og offentliggjorte i
forskellige Fagtidsskrifter. Ogsaa som Forfatter af en
Rk. Monografier har E. udført et fortjenstfuldt
Arbejde, saaledes ved Udgivelsen af:
»Væxtkemien«, 1907 (udkommet i fl. Udg. paa Tysk og
Engelsk), »Allgem. Chemie d. Enzyme«, 1910
(ligesaa), og sammen med P. Lindner: »Chemie
der Hefe und der alkoholischen Gärung« 1915.
R. K.
Euler [’å^ylər], Leonhardt, schweizisk
Matematiker, f. i Basel 1707, d. 1783. E.
studerede ved sin Fødebys Univ. som Elev af Joh.
Bernoulli, med hvis Sønner, Nikolaus og Daniel,
han stod i Venskabsforbindelse. Daniel Bernoulli, der
havde nedsat sig i Petrograd paa Opfordring af det
derværende Videnskabernes Akademi, foranledigede, at E.
1727 blev ansat ved Akademiet. Her virkede E. i forsk.
Stillinger, indtil han 1741 paa Indbydelse af Frederik II
flyttede til Berlin for at overtage Posten som
Professor i Matematik ved Videnskabernes
Akademi. 1766 vendte han tilbage til
Petrograd, hvor han blev Direktør for Akademiets
matematiske Klasse og levede Resten af sit Liv.
I sine sidste Aar var han blind. Ved sine
talrige og overordentlig betydelige Berigelser af
Matematikken paa næsten alle dens Omraader
og ved sin klare, simple Fremstilling hævder
E. sig Plads mellem de største Matematikere.
Ikke mindst Aritmetikken og Algebraen skylder
ham meget; i Talteorien har han bevist fl. af
Fermat uden Bevis opstillede Sætninger. Som
Deltager i 18. Aarh.’s store mat. Arbejde: at
bearbejde og udvide de af Newton og Leibniz
skabte ny Fag, Differential- og
Integralregningen, har E. ydet mere end nogen anden. Han
har især udviklet Læren om bestemte Integraler
og om Differentialligningers Integration; i
Methodus inveniendi lineas curvas maximi
minimive proprietate gaudentes (1744) har han
givet et Grundlag for Variationsregningen.
Ogsaa med Astronomi og med de ved Newton
rejste Spørgsmaal om Verdenssystemet
beskæftigede han sig meget, ligesaa med Mekanik, Lyd-
og Lyslære. Han fik 10 Gange Paris-Akademiets
Pris. Bl. hans større Værker maa fremhæves:
Institutiones calculi differentialis (2 Bd, 1755),
Institutiones calculi integralis (4 Bd, 1768-94),
»Anleitung zur Algebra« (1770, udg. paa Fransk
af Lagrange under Titlen Eléments d’algèbre,
1795). Foruden de talrige Afh., som E. lod
indrykke i forskellige lærde Selskabers Skr,
efterlod han ved sin Død endnu et betydeligt Antal;
disse sidste har Akademiet i Petrograd 1862
ladet offentliggøre. Under Udgivelse er hans
Opera omnia (subauspiciis societatis scientiarum
naturalium Helveticæ).
Chr. C.
 |
| L. Euler. |
| Søjler. Den hedder P = | π2EIl | og angiver |
| l2 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
