- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
561

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det efter Floden E. opkaldte Dept - Eure-et-Loire, Dept i det nordvestlige Frankrig - Eureka, - 1) By i U. S. A., Stat California, ligger ved Humboldt Bai - 2) By i U. S. A., Stat Nevada, paa Vestsiden af Diamond Range - Eureka Springs, By i U. S. A., Stat Arkansas, ligger i den nordvestlige Del af Staten - Eurhodiner, en Gruppe organiske Farvestoffer, der kan opfattes som Amidoderivater af Fenaziner - Eurik, vestgotisk Konge 466-85 - Euripides, den yngste af de 3 store gr. Tragikere, (484-406) f. Kr.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Rug og Byg. Paa de udstrakte Græsgange
drives en betydelig Kvæg- og Faareavl; særlig
kendt er Dept for sine udmærkede Heste af
normannisk Race. Frugtavlen er stor, Æblevin
produceres i stor Mængde (1913: 1050000 hl).
Bjergværksdriften frembringer kun
Bygningssten og Kalk. Industrien, som især omfatter
Spinding og Vævning af Uld og Bomuld, kræver
Import af Kul og Raamateriale. Der udføres fra
E. især Landbrugsprodukter. E. har (1911) 681
km Hovedjernbane (af Vestbanen) og 59 km
Lokalbane. Dept deles i 5 Arrondissementer:
les Andelys, Bernay, Évreux, Louviers,
Pont-Audemer, og har til Hovedstad Évreux, som
ogsaa er Bispesæde; i militær Henseende hører
E. til 3. Armékorps.
G. Ht.

Eure-et-Loire [’ör-e-’lwa.r], Dept i det
nordvestlige Frankrig, grænser mod N. til Dept
Eure, mod Ø. til Seine-et-Oise, mod SØ. til
Loir-et-Cher og mod V. til Sarthe og Orne.
Arealet er 5940 km2 med (1911) 272255 Indb.
ell. 45,8 pr km2. (1891: 284683 Indb.). E. er
dannet af Dele af de gl. Prov. Orléanais og
Normandie og har Navn efter sine to vigtigste
Floder Eure, der strømmer til Seine, og Loir,
der hører til Loires System. Den vestlige Del
af Dept, som hører til Landskabet Perche, er
ret bakket og skovrigt og har Punkter paa 285
m o. H.; den større østlige Del, Landskabet
Beauce, er derimod en ensformig Slette.
Klimaet er mildt, men forholdsvis tørt;
Hovedstaden Chartres (155 m o. H.) har aarlig
Middeltemperatur mellem 10° og 11°, aarlig
Regnmængde 540 mm. Jordbunden er i Alm.
frugtbar, og E. er et af de bedst dyrkede Dept i
Frankrig. Af Arealet er 80 % under Ploven, 4
% Græsgange, 10 % Skov, 5830 ha anvendes til
Havebrug o. l., kun 365 ha til Vinavl. Jorden
tilhører mest større Landejendomme. De
vigtigste Kornsorter er Havre og Hvede; af Byg og
Rug dyrkes kun lidt. Frugtavlen er betydelig;
der produceredes (1913) 326389 hl Æblevin.
Hornkvægavlen er tiltagende, hvorimod
Faareavlen, der tidligere havde stor Bet., er aftaget.
Bjergværksdriften er ganske ubetydelig
(Bygningssten, Kalk, lidt Jernmalm), og Industrien
(især Tekstilindustri) ret ringe. Af Jernbaner
fandtes (1911) 627 km, tilhørende Vestbanen,
Orléansbanen og Statsbanen, og desuden 188 km
Sporveje. Dept deles i 4 Arrondissementer:
Chartres, Châteaudun, Dreux, Nogent-le-Rotrou.
Hovedstaden er Chartres, som ogsaa er
Bispesæde. I militær Henseende hører E. under 4.
Armékorps.
G. Ht.

Eureka [ju’ri.ka], 1) By i U. S. A., Stat
California, ligger ved Humboldt Bai og har
Savmøller og Tømmerhandel. (1910) 11800 Indb.
2) By i U. S. A., Stat Nevada, ligger 1885 m
o. H. paa Vestsiden af Diamond Range i et rigt
Bjergværksdistrikt. (1910) 2000 Indb. E. staar
ved en Sidebane til Stationen Palissades i
Forbindelse med den mellemste Pacifikbane.
H. P. S.

Eureka Springs [ju’ri.ka-’spriŋz], By i U.
S. A., Stat Arkansas, ligger i den nordvestlige
Del af Staten og har Mineralkilder. (1910) 3200
Indb.
H. P. S.

Eurhodiner [æ^uro-]. Med dette Navn betegner
man en Gruppe organiske Farvestoffer, der kan
opfattes som Amidoderivater af Fenaziner. Den
simpleste E. er Amidofenazin,
C6H4=N2=C6H3
NH2. E. forholder sig som svage Baser, der med
Syrer giver røde og violette Salte. - I
Handelen gaar kun E., der indeholder to
Amidgrupper; denne Gruppe E. betegnes
Toluylenrødtgruppen. Brinten i den ene
Amidgruppe er erstattet med Metylgrupper; disse i
praktisk Henseende vigtige Farvestoffer er
Neutralviolet og Neutralrødt, som
er Klorhydrater henh. af
Dimetyldiamidofenazin og Dimetyldiamidotolufenazin, og som faas
ved Indvirkning af saltsurt
Metrosodimetylanilin paa Meta-Fenylendiamin og paa
Meta-Toluylendiamin. Disse Farvestoffer opløses i
koncentreret Svovlsyre med grøn Farve; Opløsning
bliver ved Fortynding med Vand først blaa,
derefter violet og sluttelig rød. Man anvender
dem til Farvning af Bomuld, der er bejdset med
Tannin og Brækvinsten.
(O. C.). R. K.

Eurik [’æ^u’rek], vestgotisk Konge 466-85,
besteg Tronen efter sin Broder Theodorik II’s
Mord og erobrede efterhaanden hele Gallien
S. f. Loire og store Dele af Spanien saaledes,
at han blev sin Tids mægtigste Barbarkonge,
hvis Hof i Bordeaux var meget berømt. Under
ham blev den ældste vestgotiske Lovbog
redigeret.
H. H. R.

Euripides [æ^u: gr. -’pides], den yngste af
de 3 store gr. Tragikere, f. 484 f. Kr. i Athen
af adelig Herkomst. E. optraadte allerede 455
med en Tetralogi; sin første Sejr vandt han dog
ikke før 442, og han skal kun have vundet 5
Sejre i alt. Fra aktiv Deltagelse i det politiske
Liv holdt E. sig fjernt, hvad der ikke
forhindrede ham i at tage Parti i sine Stykker, som
ofte indeholder Allusioner til aktuelle
Forhold. E. omgikkes sin Samtids Filosoffer,
Anaxagoras, Protagoras, Prodikos og Sokrates, ell.
studerede deres Arbejder, og gennem hans
Dramaer fandt disse Mænds Ideer, der paa saa
mange Maader brød med de nedarvede

illustration placeholder
Euripides, Marmorbuste i Neapel.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:52:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/7/0583.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free