Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Geologi og Overfladeforhold.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og gaar ved Col d’Altara, NV. f. Genua, over i
Alperne, som danner en uhyre, mod NV.
konveks Bue, idet de først stryger mod V., derefter
mod N., NØ. og Ø. De mellemste Alpekæder
afbrydes mod Ø. af den ung. Lavslette, medens
de sydlige og de nordlige Kæder fortsættes
henholdsvis i de dinariske Alper og i Karpaterne.
De dinariske Alper og deres Fortsættelse Pindus
gennemstryger den vestlige Del af
Balkanhalvøen; og Kreta danner et Mellemled mellem dem
og Bjergene i det sydlige Lilleasien. Karpaterne
omgiver den ung. Lavslette som en vældig, mod
NØ. konveks Bjergbue og gaar over i de mod V.
og SV. strygende transsilvanske Bjerge, som
S. f. Donau fortsættes i den mod Ø. strygende
Balkan-Kæde. Som en østlig Fortsættelse af
Balkan kan maaske Bjergene paa Krim opfattes,
og disse fortsættes atter i Kaukasus.
Sammenhængen mellem de forsk. Foldezoner er i flere
Tilfælde afbrudt ved betydelige Indsænkninger.
Middelhavets Bassiner skyldes en Række af
saadanne Indsænkninger, og de hyppige Jordskælv
i Middelhavsegnene, saavel som den fl. Steder
endnu vedvarende vulkanske Virksomhed er
maaske Vidnesbyrd om, at disse
Jordskorpebevægelser endnu ikke er helt afsluttede. Paa
værdifulde Mineraler er Sydeuropas Bjerge
forholdsvis fattige. Ædle Metaller findes især, hvor
Tertiærtidens Jordskorpebevægelser har været
ledsagede af store Lavaudbrud, saaledes langs
Karpater-Buens indre Rand. Rigest paa Mineraler
(deriblandt Jern og Kul) er de Rester af gl.
Bjergland, der findes indkilede mellem de unge
Foldezoner, saaledes det sp. Plateau og det
serbisk-makedoniske Bjergland.
Terrainformernes Grundtræk beror paa den
tektoniske Bygning. I det vestlige og sydlige
E.’s stærkt afvekslende Overfladeforhold og rige
Kystudvikling afspejler sig disse Egnes
komplicerede Tilblivelseshistorie; og paa den anden
Side bærer Østeuropas mere ensformige
Overfladeforhold Vidne om, at dette Omraades geol.
Udviklingshistorie har haft et roligere Forløb.
Udformningen af Landets Overflade skyldes dog
langtfra udelukkende Jordens indre Kræfter. E.’s
nuv. Terrainforhold er i høj Grad prægede af
de ydre Kræfter - af Luftens, Vandets og Isens
Virksomhed. Arten og Intensiteten af disse
Kræfters Virkninger afhænger af Klimaet; og da
deres omdannende Virksomhed allerede var i
Gang samtidig med de store
Bjergkædefoldninger og Dislokationer i den midterste Tertiærtid,
har ikke alene Nutidens, men ogsaa den
nærmeste geol. Fortids Klima Bet. for
Forstaaelsen af E.’s nuv. Terrainformer. I den midterste
Tertiærtid var Klimaet, som det fremgaar af
Plantevæksten, mildere end nu; maaske var de
europæiske Bjerge dengang helt fri for evig
Sne. Floderne skar sig Dale i Højlandet, og det
bortførte Materiale aflejredes i Lavlandet og
ved Kysten. Mod Slutningen af Tertiærtiden blev
Klimaet koldere og fugtigere, og i Kvartærtiden
sank den gennemsnitlige Temperatur
gentagne Gange, i de saakaldte Istider, under
Nutidens Temp. (se Gletscher, Istiden,
Kvartærtiden). Grænsen for den evige
Sne laa dengang over 1000 m lavere end i vore
Dage, og vældige Omraader var dækkede af Is
og Sne. En sammenhængende Ismasse dækkede
Skandinavien og Finland og naaede under sin
største Udbredelse ud over det nuv. Vesterhav
og Østersø og ud over Danmark, Nordtyskland
og en stor Del af det russ. Lavland. Mindre
Ismasser dækkede største Delen af de britiske
Øer (undtagen det sydlige England); de tyske
Mellembjerge samt Karpaterne og Pyrenæerne
bar betydelige Gletschere, og navnlig var
Alpernes Kamme dækkede af vældige Snemasser,
hvorfra kæmpemæssige Istunger skød sig ned
gennem Dalene og til Dels bredte sig ud over
Alpernes Forland. Istiden prægede i høj Grad
de paagældende Landomraader. De af
Gletscherne opfyldte Dale fik Sider og Bund
afrundede, saa at Tværsnittet blev U-formet, hvor det
før havde været V-formet, og i Dalbunden
udgravedes Bassiner, som siden blev til Søer. I
Skandinavien og Finland bortførte Isen for en
stor Del de løse Jordlag, saa at Landet nu over
store Strækninger fremtræder som nøgent Fjeld,
hvor lave, afrundede Højdedrag afveksler med
Bassin-lignende Fordybninger, som i Reglen er
opfyldte af Søer ell. Moser. Om Isens
Virksomhed vidner ogsaa Morænernes og
Gletscherflodernes Aflejringer; men disse løse Jordlag
optræder i størst Mængde nærmere ved Udkanterne
af Istidens Gletscheromraade, hvor Isens
Afsmeltning foregik i stærkere Grad. Saaledes er
det danske, nordtyske og nordrussiske Lavland
ganske dækket med Moræner og med
Istidsflodernes Aflejringer, og det samme gælder
Alpernes nordlige Forland. Disse Istidens
Aflejringsomraader har temmelig afvekslende
Terrainforhold. Selve den gl. Bundmoræne
fremtræder i Reglen med en bølgeformig Overflade,
medens Endemorænerne danner
sammenhængende Højdedrag, og Istidsflodernes Aflejringer har
Karakter af flade Sletter. Paa Søer og Moser er
Morænelandskaberne særdeles rige. - Under
den sidste Interglacialtid og umiddelbart efter
Istiden synes Mellemeuropas Klima at have
været betydelig tørrere end i Nutiden, saa at
Græsstepper, lgn. dem, der endnu findes i det
sydlige Rusland og i Ungarn, strakte sig gennem
Mellemtyskland og ind i det østlige Frankrig;
i disse tørre Steppeegne aflejrede Vinden
betydelige Støvmængder, der nu fremtræder som
gullig Jord, den saakaldte Løss (s. d.). -
Efter at Isen var veget tilbage til Polaregnene
og til de højeste Bjergegne, og efter at Steppen
ha\de trukket sig tilbage til det sydøstlige E.,
indtraadte vor Klimaperiode, under hvilken det
især er det rindende Vand, som udformer og
omdanner Terrainforholdene.
For E. som Helhed gælder det, at Lavlandet
indtager et betydeligt Areal, og at Verdensdelen
rummer forholdsvis lidt Højfjeld. Kun 1,5 % af
E.’s Areal ligger over 2000 m (i Sydamerika
derimod 9 %. i Asien 14 %). 57 % af E. ligger
under 200 m og er altsaa udpræget Lavland
(medens Asien kun har 25 % og Afrika endog
kun 15 % under 200 m). Lavland og lavt
Højland spiller saaledes Hovedrollen i E.’s
Terrainforhold, og som Følge heraf er E.’s
Gennemsnitshøjde kun c. 300 m, hvorimod Asiens
Gennemsnitshøjde er 950 m, Nordamerikas 700
m, Sydamerikas 580 m og Afrikas 650 m. Endog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
