Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Klima. - Plantevækst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Efteraaret og Foraaret, men i Sydspanien, Sicilien
og Sydgrækenland regner det mest om Vinteren,
og Tørtiden varer her hele Sommerhalvaaret.
Størst er Nedbøren ogsaa i Middelhavsregionen
paa Bjergenes Vestskraaninger (ved Cattaro i
Dalmatien indtil over 4300 mm), mindst i
Halvøernes Indre og paa Østkysterne.
Klimatyper. Som Følge af den ulige
Fordeling af Temp. og Nedbør, findes der inden
for E. en Række af forskellige Klimatyper.
Forskellene beror dels paa Verdensdelens
nord-sydlige Udstrækning, dels paa Afstanden fra
Oceanet. Der kan skelnes mellem flg. klimatiske
Hovedtyper.
1) Arktisk Klima hersker langs det nordlige
Ishavs Kyster. Over Halvdelen af Aaret er
Temp. her under 0°, Sommeren er meget kort,
og under en ringe Dybde er Jordbunden altid
frossen. Nedbøren, der ikke er meget rigelig,
falder mest som Sne.
2) De atlantiske Kystlande (det vestlige Norge
og Danmark, de britiske Øer, den tyske
Nordsøkyst, Holland, Belgien, det nordlige og vestlige
Frankrig og det nordlige og nordvestlige
Spanien) har et mildt Kystklima; Oceanets
Nærhed gør sig stærkt gældende p. Gr. a. de
fremherskende vestlige og sydvestlige Vinde.
Sommeren er ikke meget hed, Vinteren er
forholdsvis varm. Hele Aaret, men især om
Efteraaret og Vinteren, blæser der kraftige Vinde
og falder betydelig Nedbør. Mest udpræget er
dette atlantiske Kystklima paa Norges Vestkyst
og de britiske Øers Vest- og Nordkyster.
3) Ø. f. de atlantiske Kystlande raader det
vest- og mellemeuropæiske Indlandsklima, som
har en mindre oceanisk Karakter; jo længere
man gaar mod Ø., desto mere tiltager
Forskellen mellem Sommer og Vinter. Nedbøren er
noget mindre rigelig end i Kystlandene, men dog
ret betydelig (over 1/2 m); den er fordelt over
hele Aaret, men mod V. falder den meste Regn
om Efteraaret og længere mod Ø. om Sommeren.
Himlen er mindre skyet end i Kystlandene;
særlig plejer der i Septbr at raade stille, klart
og ret varmt Vejr, som har Bet. for Modningen
af Vin og Frugt. I den koldeste Aarstid
beskytter Snedækket Vegetationen mod Frost. I
øvrigt frembyder Klimaet mange lokale
Variationer, især p. Gr. a. det afvekslende Terrain; i
Bjergene er i Alm. Nedbøren rigeligere og baade
Sommer og Vinter køligere end i det omgivende
Lavland. - Det ung. Lavland har et ret
kontinentalt Klima; Sommeren er her lige saa varm
som i de nordlige Middelhavslande, Vinteren ret
streng, om end mildere end Ø. f. Karpaterne,
og Nedbøren (5-600 mm) falder mest om
Foraaret, hvorimod Sommeren er tør.
4) Det østeuropæiske ell. russ. Klima er
kontinentalt, med over 25° Forskel mellem
koldeste og varmeste Maaneds Middeltemp., en
Frostperiode om Vinteren paa 3 1/2-6 Maaneder
og - især mod S. - en meget varm Sommer.
Østersøen, der navnlig i sin nordlige Del er
opfyldt af Is om Vinteren, formaar kun i ringe
Grad at mildne Klimaet. Den aarlige Nedbør
(mest Sommerregn) er mindre end 600 mm og
aftager mod SØ., samtidig med at Sommerens
Hede tiltager, uden at Vinterkulden aftager i
samme Grad.
5) Sydrusland har et udpræget
Fastlandsklima og ringe aarlig Nedbør, der mod SØ.
aftager mere og mere, indtil vi i den kaspiske
Lavning træffer paa en Del af det tørre Bælte,
der herfra strækker sig ind gennem en stor Del
af Asien; den aarlige Regnmængde er her under
200 mm og falder mest om Foraaret, medens
den meget hede Sommer (Dagstemp. mere end
20° i over 5 Maaneder) er tør; Vinterens
Frostperiode varer indtil 4 1/2 Maaned. - Sydkysten
af Krim, der af Jaila Dagh beskyttes mod
Nordvinden, har dog et langt mildere Vejrlig, der
minder om Middelhavsklimaet.
6) Middelhavslandene har et subtropisk Klima
af oceanisk Karakter; Vinteren er mild med ret
betydelig Nedbør, Sommeren varm og tør.
Regntidens Varighed og Nedbørens Mængde aftager
mod S., og Regnmængden er i det hele taget
underkastet betydelige lokale Variationer;
Vestkysten faar saaledes i Alm. mere Regn end
Østkysten. I Bjergene er Temp. lavere, Nedbøren
større end ved Kysterne, og Bjergklimaet kan
saaledes komme til at minde om det
mellemeuropæiske Klima. De indre Højlande, som ved
Bjergkæder er skilte fra Havet har derimod
ringe Nedbør, kolde Vintre og hede Somre,
altsaa ret udpræget Fastlandsklima; dette
gælder især den sp. Højslette.
Plantevækst.
I Tertiærtiden bredte der sig over næsten hele
E. en Plantevækst af subtropisk Karakter; men
under Istiden trængtes denne Planteverden
tilbage mod S. og erstattedes med en arktisk ell.
højnordisk Flora. Da Isen svandt, trak denne
glaciale Flora sig tilbage til Højfjeldene og
de nordligste Egne, og i Stedet derfor
indvandrede fra Asien en Flora af Steppeplanter, som
svarede til det dengang i E. herskende tørre
Klima. Senere trængte den nuv. Skov- og
Engvegetation ind. E. N. f. Alperne har saaledes
nu en Flora, som er rig paa Arter; men da den
hovedsagelig stammer fra Asien, afviger den
ikke meget fra den asiatiske Flora under samme
Breddegrader. I Sydeuropa bestaar den nuv.
Plantevækst dels af Efterkommere af
Tertiærtidens subtropiske Flora, dels af indvandrede
nordlige Former.
Planternes Livsbetingelser er i første Række
afhængige af Klimaet, hvorfor der gør sig en
ret nøje Overensstemmelse gældende mellem
klimatiske Omraader og Vegetationsregioner.
Grænserne for Vegetationsomraaderne falder
sammen med vigtige klimatiske Grænser. Der
kan inden for E. skelnes mellem flg.
Vegetationsregioner.
1) Længst mod N. i det arktiske
Klimaomraade finder vi den skovløse Tundra; hvad
der her hindrer Trævækst er navnlig
Vegetationstidens korte Varighed (kun 2 Maaneders
Sommer, Julitemp. ikke over 12°, 7-8
Maaneders Frost), de kolde, tørre Vinde samt den
Omstændighed, at Jordbunden i ringe Dybde er
frossen hele Aaret. Vegetationen danner ikke
noget sammenhængende Dække. Mosser og
Lichener udgør en fremtrædende Del af Floraen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
