Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Plantevækst. - Dyreliv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Læbeblomstredes Familie. I det indre Spanien er
Klimaet i nogle Egne saa tørt, at ingen
Trævækst er mulig; her findes ret betydelige
Græsstepper, navnlig i Ebro-Bassinet og i den
sydlige Del af den sp. Højslette. I de sydspanske
Stepper vokser det lange, stride Halfa- eller
Espartogræs (Stipa tenacissima), som bruges til
Papir og Fletning. - I Bjergegnene, hvor
Klimaet er køligere og fugtigere, faar
Vegetationen en anden Karakter. Den stedsegrønne
Plantevækst ophører i de nordlige Middelhavslande
omkr. 400 m o. H., mod S. omkr. 700 m o. H.,
og ovf. begynder Bjergskoven, hvis Udseende
minder om Mellemeuropas Skove. I
Bjergskovens nedre Omraade er den ægte Kastanie
(Castanea vulgaris) et vigtigt Skovtræ, og desuden
findes her endnu stedsegrønne Ege; men højere
oppe faar Skoven et mere nordisk Præg, her
vokser bl. a. Bøgen, hvis Sydgrænse findes i
Nordspaniens, Korsikas, Siciliens og
Mellemgrækenlands Bjergskove. Stor Udstrækning har
Naaleskoven, som indeholder forsk. Arter af
Ædelgran (Abies Pinsapo, A. cephalonica), Fyr
(Pinus Laricio, Pinus Peuce) og Enebærtræer.
Den øvre Skovgrænse ligger omkr. 2000 m o. H.
Kulturen har gennem Aarh. virket stærkt
omdannende paa Middelhavsregionens Plantevækst.
Skoven er stærkere medtaget end i
Mellemeuropa, om end mindre end i Vesteuropa;
endnu indtager Skoven i Middelhavslandene
gennemsnitlig c. 15 % af Arealet. Hvor Skoven
ødelægges ved Hugst, erstattes den i Reglen af
Maki, og bliver denne tilintetgjort af Gederne og
Kulsvierne, saa opstaar der Buskstepper;
Vegetationen er saaledes siden Oldtiden blevet
betydeligt forringet, og dette er saa meget
uheldigere, som Regnskyllene og Fjeldhækkene
bortfører de løse Jordlag, naar Vegetationen først er
blevet ødelagt. Herved forringes ogsaa
Agerlandet i Sydeuropas Bjerg- og Bakkelandskaber.
Uproduktivt Land og daarlige Græsgange,
saasom Maki- og Buskstepper, indtager de største
Arealer i de fleste Middelhavslande (Italien dog
undtagen). Bl. de mange Kulturplanter, som
dyrkes i Sydeuropa, kan nogle trives uden
kunstig Vanding, medens andre nødvendigvis maa
vandes. Hvede og Byg modnes allerede om
Foraaret ell. Forsommeren og behøver derfor ikke
Vanding. Den fra Amerika indførte Kornsort,
Majs, dyrkes især i den nordligste Del af
Middelhavsomraadet, hvor Sommeren endnu ikke
er meget tør; længere mod S. kræver den
kunstig Vanding. Ogsaa Durra (Andropogon
Sorghum), Ris og Bomuld, der er komne til
Sydeuropa fra Sydasien, kræver kunstig Vanding,
ligeledes Tobakken, der stammer fra Amerika.
Olietræet og Vinranken, der begge er ældgamle
Kulturplanter i Sydeuropa, trives uden kunstig
Vanding. Brød, Oliven og Vin er fra gl Tid de
vigtigste Næringsmidler i Sydeuropa. Ogsaa
Figentræet og Morbærtræet er meget gl. her. I
de kunstigt vandede Haver i Spanien, Syditalien
og Grækenland findes en rig Mangfoldighed af
Kulturplanter; her trives ikke alene saadanne
Frugttræer, som fra Oldtiden har haft hjemme
i Middelhavsregionen, men ogsaa andre, der er
indførte fra fjerne Egne. Fersken, Abrikos,
Kvæde, Mandel, Granatæble og især de fra
Sydøstasien stammende Citron og Appelsin,
danner her tætte Lunde, hvis Eksistens beror paa
kunstig Vanding. I Skygge af Frugttræerne
dyrkes ofte en Mængde Grønsager. Ogsaa
Daddelpalmen findes plantet mange Steder i Sydeuropa,
men tjener dog nærmest kun som Prydplante,
da dens Frugter kun sjældent modnes. Som
Hegnplanter anvendes ofte de fra Meksiko
indførte Planter Agave og Figenkaktus, som har
bredt sig stærkt og nu vokser vildt paa de tørre
Bjergskraaninger.
- Af de skildrede Vegetationsregioner er det
Naaleskovs- og Løvskovsregionerne, der indtager
de største Arealer; Grænsen mellem disse to
Skovregioner kan næppe drages med fuld
Sikkerhed, da de i Virkeligheden gaar over i
hinanden. Skarpere fremtræder Skovens Grænse
imod Tundraen og Steppen. Som
Middelhavsregionens Grænse betragter man i Alm.
Nordgrænsen for Olietræets Udbredelse; inden for
Middelhavsregionen falder da den sp. Halvø med
Undtagelse af et mindre Omraade mod NV.,
Frankrigs Middelhavskyst, Italien, Østerrigs
adriatiske Kystlandskaber og den Del af
Balkanhalvøen, der ligger S. f. 42° n. Br.
Henregnes Bjergomraaderne til de Regioner, inden for
hvilke de ligger, da udgør af E.’s Areal
Tundraen 2,8 %, Naaleskovs- og Løvskovsregionen
tilsammen 66,9 %, Stepperegionen 18,7 %,
Middelhavsregionen 11,6 %,
Dyreliv.
Istiden betød et Vendepunkt i den europ.
Faunas Udvikling. Tertiærtidens subtropiske
Dyreverden (Aber, Næsehorn- og Tapirarter,
Elefanter, Giraffer, Antiloper, Løver, Tigre) forsvandt
ell. trak sig tilbage til Sydeuropa, og i St
derfor indvandrede, sandsynligvis fra Nordasien,
saadanne Former som den pelsklædte Mammut,
Vildhest, Urokse, Bison, Bjørn, Jærv,
Grævling, Hare, og arktiske Dyr fulgte efter, bl. a.
Rensdyr, Lemming, Polarhare, Polarræv. Da
Isen veg, vandrede de arktiske Former mod N.,
og under Steppetiden indvandrede fra Asien fl.
Steppedyr (Springmus, Saigaantilope o. a.), som
senere atter trak sig noget tilbage, idet Skoven
og dens Fauna bredte sig. Ved denne Tid ell.
endnu før begyndte Menneskets Indflydelse paa
Dyreverdenen at gøre sig gældende, en
Indflydelse, der har fortsat sig i hist. Tid, og som
har medført mange Dyreformers Tilintetgørelse
ell. Fortrængning. Mennesket har antagelig
allerede haft sin Andel i Mammuttens og
Kæmpehjortens Forsvinden kort efter Istiden. Løven
levede endnu paa Herodot’s Tid paa
Balkanhalvøen. Bjørnen og Lossen, der for faa Aarh. siden
var vidt udbredt i E., findes nu kun i afsides
Skovegne af Skandinavien, Rusland,
Karpaterne, Alperne og Balkanhalvøen. Ogsaa Ulvens
Udbredelse er stærkt indskrænket, selv om den
endnu er ret alm. i det nordlige Skandinavien
og Rusland og i Balkanhalvøens Skove. Den
europ. Vildhest lever formodentlig videre i
nogle af vore tamme Hesteracer. Uroksen, der
endnu ved Aar 1100 levede i Tyskland, i 16.
Aarh. i Polen, er udryddet, selv om dens Blod
endnu rinder i vort tamme Kvæg, som
antagelig nedstammer fra fl. Oksearter. Den europ.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
