- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
575

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dyreliv.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bison lever endnu vild i Kaukasus, og under
Verdenskrigen er der drevet Jagt paa Bisonerne
i Bjelovjescher Urskoven i det vestrussiske Guv.
Grodno, hvor denne interessante Fortidslevning
havde været fredet siden 1803. Elsdyret, som endnu
i Middelalderen levede i Tyskland, findes nu kun
i Skandinavien, Finland og Ural samt i nogle
Skove i Litauen. Kronhjort, Raadyr, Vildsvin
o. a. Storvildt vilde sikkert forlængst være
udryddet i de tæt befolkede europ. Kulturlande,
hvis der ikke blev truffet særlige
Foranstaltninger for at bevare Vildtet. Bæveren, der
engang var meget udbredt i det europ. Skovland,
lever nu kun i ringe Antal enkelte Steder, hvor
den fredes. Mange Fuglearter bliver stadig
sjældnere, fordi Opdyrkningen af Landet berøver
dem deres Skjulesteder. Paa den anden Side har
Rydningen af Skovene og Udtørringen af
Sumpene skabt gunstige Udbredelsesbetingelser for
en Del i Steppen hjemmehørende Dyreformer,
navnlig forsk. Fuglearter (Trappen,
Steppehønen, Toplærken o. fl.) og Gnavere
(Vandrerotten), idet Agerlandet, »Kultursteppen«, har Træk
tilfælles med den naturlige Steppe. - I vore
Dages E. er de mest fremtrædende Dyrearter
Husdyrene, som dels nedstammer fra europ.
vilde Arter, dels er indførte. Dog er der af E.’s
vilde Dyreverden endnu saa meget tilbage, at
det giver en fyldig Forestilling om dens Rigdom
paa Former - en Rigdom, der især beror paa
Verdensdelens afvekslende Terrain og heldige
klimatiske Forhold, som byder Livsbetingelser
for en Mængde forsk. Dyrearter.

Iflg. A. R. Wallace, hvis Inddeling
hovedsagelig er baseret paa Fugles og Pattedyrs
Udbredelsesforhold, tilhører E. i dyregeografisk
Henseende den »palæarktiske Region«, som
ogsaa omfatter det meste af Asien (se
Dyregeografi). Central- og Nordeuropa, ell. den
Del af E., som ligger N. f. Pyrenæerne,
Alperne, Balkan og Kaukasus, udgør efter Wallace en
særlig Subregion, medens Sydeuropa tilhører
den mediterrane Subregion. Inden for den
første af disse Subregioner kunde der i
Virkeligheden være Grund til at skelne mellem flere
Underafdelinger, idet det arktiske Omraade og
Steppeomraadet har hver sine faunistiske
Ejendommeligheder, der adskiller dem fra
Skovlandet. Dog er de dyregeografiske Grænser
mindre skarpe end de plantegeografiske, fordi
Dyrenes Bevægelighed og Tilpasningsevne over for
de klimatiske Forhold er langt større end
Planternes.

1) Den central- og
nordeuropæiske Subregion
. Bl. de for denne
Subregion karakteristiske Pattedyr maa fremhæves
adskillige Insektædere, nemlig Muldvarpen,
Pindsvinet og Spidsmusene, som er udbredte
indtil omkr. 60° n. Br., samt den for E.
særegne Slægt Desmanerne (Myogale, i Sydrusland
og Pyrenæerne). Flagermusene (særlig Slægten
Vespertilio) er ret talrige mod S., men aftager
stærkt mod N. Mange mindre Rovdyr har holdt
sig, endog i tæt befolkede Lande. Vildkatten
lever saaledes fl. Steder i Mellemeuropas
Skovegne, Ræv, Grævling, Odder, Maar, Ilder,
Hermelin og Brud er vidt udbredte, medens
Jærven nu kun findes i Skandinavien og det
nordlige Rusland. I de nordligste Egne findes
Polarræve, og her er ogsaa Hermelinen talrig.
Isbjørnen kan lejlighedsvis med Drivisen
komme til E.’s nordlige Kyster. Paa Drøvtyggere
var Subregionen opr. rig, og skønt de største
Former, som allerede omtalt, er udryddede
ell. delvis fortrængte, er Kronhjort og Raadyr
dog endnu alm. i større Skove, og Daahjorten er
indført fra Sydeuropa. Rensdyret er en
udpræget nordlig Form; den lever paa
Skandinaviens Fjelde N. f. 60° n. Br. og i de arktiske
Tundraer og den nordlige Del af
Naaleskovregionen. Vildrenen er nu temmelig sjælden,
hvorimod Tamrenen betinger
Rensdyrnomadernes Eksistens. Stenbukken er nu i E. kun at
finde i afsides Egne af Alperne og (en særlig Art)
i Pyrenæerne o. a. sp. Højbjerge. Gemsen, som
er en for E. ejendommelig Slægt, har sit egl.
Hjem i Alperne, men findes ogsaa i Pyrenæerne,
Karpaterne, paa Krim og i Kaukasus.
Saigaantilopen er karakteristisk for de russ. Stepper.
Bl. de i E. meget talrige Gnavere maa
fremhæves det almindeligste Jagtvildt, Haren, som
i Højfjeldene og de nordligste Egne (ogsaa i
Skotland) erstattes af Sneharen. Egernet er
vidt udbredt i Skovregionen; af Flyveegernet
findes en Art i Nordrusland. Af Murmeldyr
lever en Art i Alperne. Bæveren findes nu kun
faatallig enkelte Steder i Norge, Tyskland,
Sydfrankrig, Østerrig og Rusland. Mus og Studsmus
af fl. Arter findes overalt. Hamsteren er en
østlig Gnaverform, der har udbredt sig gennem
Mellemeuropa til Vogeserne. Lemmingen er en
arktisk Form, som lever i Tundraen og paa de
skandinaviske Højfjelde. Af Syvsoverfamilien
(Myoxidæ) lever fl. Arter i Mellemeuropa. I de
russ. Stepper lever Springmus (Dipus) og den
blinde, øre- og haleløse Blindmus (Spalax
typhlus
), der fører en muldvarpelignende
Levevis. Ved E.’s Kyster forekommer flere
Sæl-Arter. - Fugleverdenen er
overordentlig rig, og det er derfor svært at
karakterisere den ved at nævne nogle faa Former. Bl.
Skovregionens mange Sangfugle kan fremhæves
Droslerne, Løvsangerne, Nattergalen,
Rørmejserne, Mejserne, Piplærkerne, Vipstjerterne,
Værlingerne, Spurvene, Korsnæbbene, Iriskerne.
Ogsaa Stæren, der gaar helt til Færøerne og
Island, Svalerne, Lærkerne, samt fl. Medlemmer
af Ravne- og Skadeslægterne er typiske. Yndet
Jagtvildt er de navnlig i Skovregionens
nordlige Del alm. Urhøns (Tetrao), de særlig i
Skandinavien talrige Ryper (Lagopus) og de
næsten overalt udbredte Agerhøns. Rigt
repræsenterede er ogsaa Vadefuglene (Hejrer, Storke,
Brokfugle, Vandhøns, Traner, Snepper o. fl.; i
Stepperegionen er Trappen karakteristisk).
Nordeuropas Kyster og Øer afgiver Rugepladser
for Millioner af Svømmefugle. Skrige- og
Klatrefuglene er navnlig repræsenterede ved
Mursvalen, Natravnen, Isfuglen, fl. Due-Arter,
Gøgen og fl. Spætte-Arter. Af Rovfugle findes ikke
faa (Falke, Høge, Musvaager, Ørne, Ugler),
skønt de større Arter er ved at blive
sjældne; Jagtfalken, Vandrefalken, Fjeldvaagen og
Sneuglen gaar helt op til det nordligste
Skandinavien. - Af Krybdyr har Central- og
Nordeuropa ikke mange, og ingen Slægter er særegne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:52:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/7/0599.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free