- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
584

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Historie.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

knyttet til Navnene Voltaire og Rousseau. Udbrudet
kom 1789 i Frankrig. Her var Borgerstanden
mægtigst, her var Bonden retslig bedre,
økonomisk ikke værre stillet end andre Steder, men
des mere Tillid havde man til egen Kraft, des
bitrere var man stemt mod Adelen og
Gejstligheden, der nød saa store Rettigheder uden
enten at styre ell. værne Riget. Fra Maj 1789
til Juli 1794 fik Bevægelsen en stedse
voldsommere Karakter. Republikken indførtes, Kongen
henrettedes, enhver Fører, der syntes moderat,
styrtedes; fra Juli 1794 kom imidlertid noget
roligere Forhold, og 1799 skabte Napoleon
et Militærdiktatur. Den retslige Ligestilling, det
store Ejendomsskifte til Underklassens Fordel,
der var Revolutionens Værk, sikredes imidlertid
af ham, og han indførte en fortræffelig
Lovgivning i Oplysningstidens Aand. E.’s Fyrster
fortsatte i Beg. deres vante Intrigepolitik,
uforstyrrede af, hvad der foregik i Frankrig, glædede
sig snarest ved, at Forvirringen dèr fjernede
en farlig Konkurrent. Siden greb de ind; men
allerede Revolutionens Frankrig triumferede
over dem, og snart bøjede Napoleon det europ.
Fastland under sin Villie. De fr. Ideer bredtes
E. over, saa disse Aar næsten overalt medførte
store sociale Fremskridt. Samtidig vaktes ved
Fremmedherredømmet Folkenes Bevidsthed, og
da Napoleon omsider faldt 1814, var det kun
ved at paakalde Folkenes Hjælp, at de europ.
Fyrster sejrede. Foreløbig syntes dog Fyrsterne
og deres Adel at skulle faa Fordelen;
Fyrstevælden genindførtes, og de udmattede
Folk tænkte kun paa at faa Ro; Stemningen gik
derfor i konservativ Retning, Kristendommen
genrejstes, Romantikken traadte frem.
Reaktionen blev imidlertid kun ufuldstændig og
kortvarig. De sociale Reformer bevaredes
væsentlig; konstitutionelle Forfatninger indførtes saa
nær som i Rusland, Tyrkiet, Danmark og enkelte
tyske Stater, og ogsaa i en Del af disse Stater
havde Fyrsterne givet en Slags Forfatningsløfte.
Forgæves søgte de 5 Stormagter at styre E.
konservativt i Ro. Allerede 1820-21 begyndte
Revolutionerne igen i Spanien og Italien;
Fyrsterne slog dem ned, men Enigheden mellem
dem sprængtes derved, og Grækernes Opstand
(1821-28) fremmede overalt Frihedsbevægelsen.
Hurtig blev Bourgeoisiet igen liberalt,
Aandslivets religiøse og reaktionære Præg forsvandt
allerede til Dels; den tyske Romantik havde
været konservativ, den fr., lidt senere, blev
liberal.

1830 sejrede dette liberale Bourgeoisi i
Frankrig, og hermed fulgte ogsaa i Tyskland,
Belgien og Danmark større Frihed. I de flg. 18
Aar fortsattes Bourgeoisiets Kamp mod Konge
og Adel, men Bøndernes og Arbejdernes
Fremtræden begyndte allerede at dele Borgerne.
Bønderne var efter Landboreformerne omkr. 1800
alle Vegne kommet mere ell. mindre frem;
økonomisk var de mange Steder ret velstillede, og
de øverste Lag af dem, de andres naturlige
Førere, stod nu mange Steder nogenlunde i lige
Linie med Bourgeoisiet; dog skabtes endnu ved
gl. Vaner en dyb Kløft mellem dem og
Bybefolkningen. Arbejderne fik først efter
Dampmaskinens Opfindelse Bet. som Stand. De ny
Maskiner medførte i det hele en stærk Højnen af det
økonomiske Niveau, men ved den ny
Arbejdsmetode gik talrige hidtil selvstændige smaa
Haandværkere over i Lønarbejdernes Klasse.
Ledelsen af Arbejdet samledes paa faa Hænder;
Arbejdernes Tal steg, og deres Interesser blev
langt mere end før ensartede. De vendte sig
da ikke mod de gl. Overklasser, men mod den
ny, Bourgeoisiet, og dettes økonomiske System,
den fri Konkurrence, syntes dem Roden til alt
ondt. Socialismen skabes da i Frankrig; fra en
litterær Medlidenhedsbevægelse bliver den med
Louis Blanc politisk; Arbejderne kom selv med,
og Bevægelsen naaede Grænselandene. Disse ny
Klassers Fremtræden forskrækkede en Del af
Bourgeoisiet; Borgerkongen og hans nærmeste
blev i 1840’erne konservative, men Flertallet af
Borgerne stod endnu overalt sammen med
Bønder og Arbejdere i Kampen for fri Forfatninger
med alm. Valgret. Som Konsekvens af
Frihedsbevægelsen opstod tillige stærke, nationale
Strømninger, da de halvt internationale
Diplomat- og Hofkredse tabte deres Bet.; Folkenes
Feltraab blev Frihed og Enhed.

Gennem Revolutionerne 1848 sejrede
disse Bevægelser foreløbig; men Modsætningen
mellem de Befolkningsklasser, der havde sejret,
bevirkede snart, at Fyrsterne atter fik
Overhaand. Dog var der ogsaa ved disse
Revolutioner sket sociale og politiske Fremskridt, som
blev staaende i den ny Reaktionsperiode;
Bondefrigørelsen var nu fuldført, og næsten overalt
bevaredes konstitutionelle Forfatninger.
Ligeledes fortsattes de nationale Enhedsbestræbelser
og bragtes efterhaanden til Sejr. Italiens Enhed
gennemførtes 1859-61 ved Hjælp af Frankrig,
hvor Napoleon III (1848-70) vel faktisk
regerede ret enevældig, men i Frihedens og
Nationalitetens Navn. Tysklands Forening skete
halvt paa Trods af de Folkeklasser, som havde
rejst Kravet; Bismarck, Enevældens og den
Preuss. Partikularismes svorne Tilhænger, blev
den, der gennemførte Nationalliberalismens
Program ved Krigene 1864, 66 og 70, hvorved
Magtforholdet mellem de europ. Stater stærkt
forandredes. 1815-48 havde de tre Østmagter i
Enighed domineret, 1848-70 fører Frankrig
atter an, efter 1870 blev det Tyskland. De
samtidige Enhedsbevægelser i Norden mislykkedes
derimod, til Dels netop som en Følge af
Tysklands Sejre.

I Tiden efter 1870 fortsattes med
stigende Hurtighed den sociale Udvikling, der var
begyndt med Maskinindustriens Gennembrud og
den ved Dampskibe og Jernbaner muliggjorte
Udvikling af Transportmidlerne. Handel og
Industri tog et mægtigt Opsving, Bybefolkningen
voksede hurtig, langt hurtigere end
Landbefolkningen. Borgerskabets øverste Lag vandt
gennem Handel og Industri store Formuer, der
ofte langt oversteg de Rigdomme, over hvilke
Godsejeraristokratiet raadede. Snart skabtes en
dyb Modsætning mellem dem og Industriens
Lønarbejdere, der gennem Sammenslutning i
Fagforeninger søgte at skabe sig bedre Vilkaar,
Bestræbelser, der efterhaanden lykkedes i ikke
ringe Grad. Ogsaa paa Landet var Udviklingen
gunstig; Bybefolkningens Vækst bragte en
Stigning i Landbrugsprodukternes Pris, der atter
medførte Stigning i Jordens Værdi; og samtidig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 10 11:10:10 2014 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/7/0612.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free