Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Historie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lettedes Frembringelsen gennem
Landbrugsmaskiner. Den økonomiske Fremgang bidrog til
at formindske Dødeligheden; omkr. 1870 var
denne for hele E. omkr. 30 aarlig for hver 1000
Mennesker, 40 Aar senere var den nede ved 22.
Samtidig var Fødslernes Tal gaaet ned fra 39 til
c. 35, men Overskuddet var dog stærkt forøget.
1870 havde E. godt 300 Mill. Indb. 1911 var
Tallet steget til 450 Mill. Hele Udviklingen
er ligesom gaaet fra V. mod Ø.; i England og
Frankrig brød de ny Forhold igennem, før det
skete i Tyskland, og Rusland var meget langt
bag efter dette.
Sammen med den økonomiske Fremgang gik
en stærk Friheds- og Lighedsbevægelse.
Borgerskabet delte sig; i Angst for den voksende
Arbejderbevægelse blev en Del af det konservativt
og søgte i Forbund med Godsejerne, sine Steder
tillige Gejstligheden, at dæmme op mod
Lighedsbevægelsen; andre Dele deraf bevarede
derimod Liberalismens Grundsætninger og arbejdede
sammen med Flertallet af Bønderne og med
Lønarbejderne, der de fleste Steder samledes i
et stærkt socialdemokratisk Parti. Over for
disse fremaddrivende Kræfter formaaede de
konservative Folkelag kun at holde igen, ikke
at standse Fremskridtsbevægelsen. Folkestyret
førtes videre, idet
Folketingsparlamentarismen sejrede i Land efter Land; kun
i Rusland og Tyskland vedblev Fyrsterne at
have den afgørende Indflydelse paa
Regeringernes Sammensætning. Og efterhaanden byggedes
de folkevalgte Kamre paa langt bredere
Grundlag. Den alm. Valgret gennemførtes i Land
efter Land. Til sidst var den saa nogenlunde
gennemført undtagen i Rusland, Rumænien,
Holland, Ungarn og Tyrkiet. I de fleste Lande
bestod vedblivende Førstekamre, men
undertiden ændredes Valgmaaden til disse,
saaledes at de fik et lgn. Vælgergrundlag som
Andetkammer, ell. deres Indflydelse trængtes
stærkt tilbage. Selv i Rusland og Tyrkiet
skabtes en Art Forfatningsliv med valgte Rigsdage.
Tanken om fuldt ud at gennemføre den alm.
Valgret ved at give Kvinderne Valgret
fandt stigende Tilslutning; den gennemførtes i
Finland, Norge og Danmark.
I Tiden efter den fr. Revolution var der i
Land efter Land gennemført Religionsfrihed i
mere ell. mindre udpræget Grad. I Frankrig
bevaredes den fra Revolutionstiden, i England
sejrede den nogenlunde omkr. 1830, i Tyskland,
Schweiz og Danmark ved Omvæltningerne 1848,
og ogsaa i andre Lande gik Bevægelsen i samme
Retning. De protestantiske Kirker fandt sig
nogenlunde heri, derimod søgte den kat. Kirke at
stemme sig imod helte denne Udvikling. 1870
fastsloges paa en Kirkeforsamling i Rom Dogmet
om Pavens Ufejlbarhed. Dette førte til
den haarde Kulturkamp med Tyskland i
1870’erne, der, skønt den sluttede med et Forlig,
gav den kat. Kirke lovmæssig set en ringere
Stilling, end den før havde haft. Alvorligere
blev den Strid med den franske Republik, der
fremkaldtes ved, at den katolske Kirke støttede
de konservative Partier. Den førte 1905 til
Adskillelse af Stat og Kirke i Frankrig.
En lgn. Ordning er derefter gennemført i Genf
og i Portugal.
Forholdet mellem Staterne bestemtes i de
første Aar efter Krigen 1870 i første Række af
den dybe Modsætning mellem Tyskland og
Frankrig. Tyskland var nu E.’s første Magt, og
Bismarck søgte at fæstne denne Stilling ved
Samarbejde med Østerrig og Rusland. Det kom
til en nær Forstaaelse med Østerrig, og ogsaa
Rusland stod nu de to andre Kejserstater nær.
Den russ.-tyrk. Krig 1877-78 løsnede imidlertid
»Trekejserententen«, da Østerrig stod Rusland
imod, og Zaren heller ikke var tilfreds med
Tysklands Holdning. 1879 kom det til et fast
Forbund mellem Tyskland og Østerrig, og
1882 sluttede Italien sig til dette, misfornøjet
med, at Frankrig gjorde sig til Herre i Tunis.
Som Modvægt mod denne »Triplealliance«
begyndte der saa smaat at ske en Tilnærmelse
mellem Rusland og Frankrig; det blev de fr.
Politikeres Maal at skabe Ligevægt og dermed
Sikkerhed for Frankrig gennem et Samarbejde
med Rusland, og dette Land tilskyndedes dertil,
da det under en Række Stridigheder paa
Balkanhalvøen i Løbet af 1880’erne atter og
atter mødte Modstand fra Østerrig. Imidlertid
begyndte Kolonipolitikken at spille en
stedse større Rolle for Forholdet mellem
Magterne. England og Rusland fortsatte nu som
tidligere Udvidelsen af deres store
Koloniomraade. Paa eet Punkt tørnede de derved
sammen. Russernes Fremtrængen i Mellemasien
syntes Englænderne en Fare for deres
Herredømme i Indien, og i 1880’erne var det en Tid
den alm. Opfattelse, at det maatte komme til
Kamp mellem de to Magter. Denne blev dog
undgaaet. Imidlertid øgede Frankrig i høj
Grad sit Koloniomraade. Fra Algier skødes
Grænserne mod S., Tunis droges ind under
Frankrig, Madagascar ligesaa, og i Bagindien
udvidedes det franske Magtomraade betydelig.
Ogsaa i Tyskland opstod nu en Bevægelse for at
være med bl. Kolonistaterne, og nogle
Smaabesiddelser erhvervedes i Afrika og paa de
australske Øer. Bismarck stod dog kølig over
for disse Bestræbelser. Endnu 1890 gjorde
Tyskland Englænderne Indrømmelser i Afrika mod
at faa Helgoland, men derefter tiltog Interessen
for Kolonierne hurtig. I 1890’erne stod da
over for hinanden Triplealliancen og den
fr.-russiske Entente; England stod udenfor; det var
nærmest uvillig mod Rusland, og desuden fik
det i 1890’erne Stridigheder med Frankrig om
Kolonierne i Afrika. 1898 mødtes engelske og
franske Tropper ved Fashoda, og en Tid syntes
det at skulle føre til Krig. Det lykkedes at
komme til Forstaaelse, men da Englænderne i
de flg. Aar undertvang Boerne, vedblev
Stemningen at være bitter i Frankrig. Nogen Tid
derefter ændredes imidlertid Forholdet.
Tyskernes voksende Industri og Handel, og deres
stedse ivrigere Bestræbelser for at udvide deres
Kolonier og styrke deres Flaade, vakte Uro i
England. Tyskland kom til at staa for det som
Medbejleren til Herredømmet paa Havet og den
økonomiske Magtstilling i Asien og Afrika.
Englænderne søgte derfor nu at samle de andre
Stater over for Tyskland. Efter at Russerne var
slaaet af Japan 1904-05, stræbte England
derfor at udsone de to Modstandere, og
samtidig vandt det Frankrig, hvor Erindringerne fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
