- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
587

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa, gr. Heroine, Datter af en Konge i Foinikernes Land, Foiniks ell. Agenor - Europa, lille Ø, omtr. midt i Mosambik-Kanalen mellem Afrika og Madagaskar - Europæiske Koncert, journalistisk Slangudtryk for at betegne det Sammenspil ell. det indbyrdes Modspil imellem Stormagterne - Europæiske Rusland, se Rusland. - Europæiske Tyrki, se Tyrkiet. - Euros, Sydøstvinden, personificeret som Gud hos Grækerne. - Eurotas, Flod paa den græske Halvø Morea, udspringer i den sydlige Del af Landskabet Arkadien - Eurotium Link, Slægt af Sæksvampe, der henføres til Fam. Aspergillaceæ - Euryaler, se Gorgo. - Euryale Salisb., Slægt af Aakandefamilien med en enkelt Art, E. ferox Salisb., - Euryalos, - 1) gr. Heros, Søn af Mekisteus fra Argos - 2) trojansk Heros, Søn af Ofeltes - Eurybiades, Anfører for den spartanske Afdeling og som saadan Overanfører for hele den gr. Flaade ved Salamis 480 f. Kr. - Eurydike, Orfeus' Hustru, der døde i en ung Alder, bidt af en Slange

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Efter sin Død æredes E. paa Kreta, maaske
ogsaa andre Steder, som Gudinde; hun førte
ogsaa Tilnavnet Hellotis ell. Hellotia. I den gr.
og romerske Kunst fremstilles E. ofte, paa
Vaser, paa Mosaikgulve, i Marmorgrupper o. s. v.
Man fremstillede snart E. med Tyren paa
hendes Hjemstavns Kyst, snart, og det hyppigst, E.
siddende paa Tyrens Ryg, snart endelig
afbildedes hun i sit ny Hjem paa Kreta; saaledes bl. a.
paa en Mønt fra Myrina ell. Gortys. En af de
skønneste Fremstillinger af E. paa Tyren findes
i det store Mosaikgulv i Ny Carlsberg
Glyptotek. (Litt.: Jahn, »Die Entführung der
E.« [Wien 1870]; Overbeck, »Griechische
Kunstmythologie« [Art. Zeus]; Helbig i
Roscher’s »Lexikon«; Hild, »E.« i Daremberg’s
og Saglio’s Dictionnaire des antiquités).
V. S.

illustration placeholder
Europa paa Tyren (Mosaikgulv i Ny Carlsberg Glyptotek).


Europa [æ^u-], lille Ø, omtr. midt i
Mosambik-Kanalen mellem Afrika og Madagaskar, blev 1897
taget i Besiddelse af Franskmændene p. Gr. a.
sin udmærkede Havn og sin strategisk vigtige
Beliggenhed. Havnen har en rummelig
Ankerplads og en Dybde paa indtil 20 m. Øen er
ubeboet og uden Drikkevand.
C. A.

Europæiske Koncert [æ^u-] er et journalistisk
Slangudtryk for at betegne det Sammenspil ell.
rettere det indbyrdes Modspil imellem
Stormagterne om Indflydelsen i Europa ell. om
Vedligeholdelsen af den saakaldte
europæiske Ligevægt.
E. E.

Europæiske Rusland [æ^u-], se Rusland.

Europæiske Tyrki [æ^u-], se Tyrkiet.

Euros [’æ^urås], Sydøstvinden, personificeret
som Gud hos Grækerne.

Eurotas [æ^u-], Iri, Flod paa den græske
Halvø Morea, udspringer i den sydlige Del af
Landskabet Arkadien og løber mod SØ. gennem
Lakonien mellem Bjergkæderne Taygetos og
Parnon, indtil den udmunder i
Marathonisi-Bugten paa Halvøens Sydside. Den nordlige Del af
dens Dal er snæver, indeklemt mellem Bjergene,
men ved Sparta udvider den sig til en Slette,
der er 18 km lang og mod S. indtil 7 km bred,
den lakoniske Slette, der til Slut gaar over i et
frugtbart, men usundt Sumpland.
H. P. S.

Eurotium [æ^u-] Link, Slægt af Sæksvampe,
der henføres til Fam. Aspergillaceæ. Det rigt
grenede, oftest brunlige Mycelium vokser paa
døde, organiske Legemer, f. Eks. raadnende
Frugter, Halm, o. s. v., paa hvilke det danner
et tæt Overtræk, Skimmel. I Beg. dannes
kun Knopceller; fra Myceliet udspringer talrige
Frugthyfer; fra hvis øverste, kugle- ell.
kølleformet opsvulmede Spids der til alle Sider
udgaar en stor Mængde knopcelledannende Traade,
hver med en Kæde af Knopceller, hvoraf de
yderste er ældst. Dette særdeles alm.
Udviklingsstadium er tidligere blevet anset for en
selvstændig Svamp og er blevet kaldt
Vandkandeskimmel. De sjældnere optrædende
gule ell. brunlige, kugleformede Sporehuse er
helt lukkede, hvorfor Sporerne først frigøres
ved Sporehusvæggens Opløsning. Hver
Sporesæk indeholder 8 trisseformede encellede,
farveløse Sporer. Hos mange Arter kendes kun
Knopcelleformen.
F. K. R.

Euryale [æ^u-], se Gorgo.

Euryale [æ^u-; gr. -’ale.] Salisb., Slægt af
Aakandefamilien med en enkelt Art, E. ferox
Salisb., der er tornet og har violette Blomster;
den stammer fra det sydlige og mellemste
Østasien. Den dyrkes i enaarig Kultur; det i
Vandet opbevarede Frø saas i flade Skaale, som
anbringes i 30° varmt Vand og 5 cm under
Overfladen. De unge Planter omplantes
gentagne Gange i flade Urtepotter i en næringsrig
Dyndjord og holdes i et Bassin med 25° varmt
Vand. De fordrer fuld Sol.
L. H.

Euryalos [æ^u-], 1) gr. Heros, Søn af Mekisteus
fra Argos, deltog i Argonauter-Toget, i
Epigonernes Tog mod Theben og i Toget mod Troja,
hvor han kæmpede under Diomedes. Paa
Polygnot’s Maleri af Trojas Indtagelse i Knidiernes
Forsamlingshal (Lesche) i Delfoi var E. efter
Pausanias fremstillet saaret. 2) trojansk Heros,
Søn af Ofeltes, der ledsagede Æneas til Italien
og faldt i Kampen mod Rutulerne (beskrevet
af Vergil). E. er desuden Navn paa fl. a. gr.
Heroer.
V. S.

Eurybiades [æ^u-; gr. -’ade.s], Anfører for
den spartanske Afdeling og som saadan tillige
Overanfører for hele den gr. Flaade ved
Salamis 480 f. Kr. Da Xerxes var trængt gennem
Thermopylæ, vilde E. trække sig tilbage med
Flaaden til Peloponnes, men gav til sidst efter
for Themistokles, der truede med, at Athenerne
vilde udvandre til Syditalien, og bestemte sig
til at blive ved Salamis. Efter Sejren tilkendtes
der E. en Olivenkrans.
K. H.

Eurydike [æ^u-], Orfeus’ Hustru, der døde i
en ung Alder, bidt af en Slange. I Sorg over
Tabet vovede Orfeus sig ned i Skyggernes Rige
og bevægede her ved sin Sang Underverdenens
Guder til at tillade E. at følge med ham op
igen paa Jorden til de Levendes Verden; men da
Orfeus trods det ham givne Forbud vendte sig
om for at se, om E. virkelig fulgte med,
straffedes hans Vantro ved, at E. forsvandt for
ham med det samme. Fortællingen om E. er
ofte behandlet af Digtere og i Kunsten. Man har
saaledes 3 Gengivelser (i Neapel, Villa Albani
og Louvre) af et meget smukt Relief fra 5. Aarh.,
hvor Orfeus (med Lyren) ses vende sig om mod

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:07 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/7/0615.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free