Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eusebios, Biskop i Emesa, græsk Kirkelærer i 4. Aarh., ( -360) - Busebios fra Nikomedia, Patriark i Konstantinopel, Lærer for Julian Apostata ( -342) - Euskirchen, By i Preussen, Rhin-Provinsen, ligger 40 km SSV. f. Köln ved Erft - Euspongia, se Vaskesvampe. - Eustachiske Rør, se Øre. - Eustachius, rom. Helgen og Martyr, ( -118) - Eustachius, Bartholommeus, ital. Anatom, ( -1574) - Eustathios - 1) fra Antiocheia, Biskop i Antiocheia ( -c.360) - 2) fra Sebaste, Biskop i Sebaste i Armenien, ( -380) - 3) fra Thessalonike, Homer's berømte Kommentator, ( -c.1194) - 4) Makrembolites ell. Parembolites ell. Eumathios, Præst i Konstantinopel - eustatiske Bevægelser, se Niveauforandringer. - Eustylos (gr.), d. e. med skønne Piller ell. Søjler - Eutaw Springs, Biflod til Santee River i Staten South Carolina i U. S. A. - eutaxitisk kaldes i Bjergartlæren en Strukturform, som jævnlig træffes hos Lavaer - Eutenik, se Eugenik. - Euterpe (»den forlystende«), se Muser. - Euterpe Mart., Slægt af Palmerne (Areca-Gruppen), middelhøje ell. høje Træer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han p. Gr. a. sin mat. og astron. Viden blev
udskreget som Troldmand. Af hans mange Skr
er kun Brudstykker bevarede. (Litt.:
Augusti, Eusebii Emeseni opuscula [Elberfeld
1829]; Thilo, »Ueber die Schriften des E. von
Alexandrien und E. von Emesa« [Halle 1832]).
L. M.
Eusebios [æ^u-] fra Nikomedia, Patriark i
Konstantinopel, Lærer for Julian Apostata, med
hvem han var i Slægt, var først Biskop i
Berytos, derpaa i Nikomedia. Paa Kirkemødet i
Nikæa beskyttede han Arios og optraadte som
Hoved for Mellempartiet, de saakaldte
Semiarianere ell. Eusebianere, hvorfor han blev
forvist til Gallien 325; men efter hans
Hjemkomst 328 blev hans Parti mere og mere det
sejrende. 337 døbte han Kejser Konstantin, 338
blev han Patriark i Konstantinopel, og 341
ledede han Kirkemødet i Antiocheia, hvor
Semiarianismen sejrede. Han døde 342.
L. M.
Euskirchen [’å^skerκən], By i Preussen,
Rhin-Provinsen, ligger 40 km SSV. f. Köln ved
Erft og er Knudepunkt paa Banen fra Köln til
Stadtkyll. (1910) 12440 mest kat. Indb. E. blev
Købstad 1302 og driver Tilvirkning af Sukker,
Klæde og Trikotagevarer.
G. Ht.
Euspongia [æ^u-], se Vaskesvampe.
Eustachiske Rør [æ^u-ki-], se Øre.
Eustachius [æ^u-], rom. Helgen og Martyr,
skal have lidt Martyrdøden i Rom under Kejser
Hadrian i 118 sammen med sin Hustru Tatiana
og sine to Sønner. Hans Dag er 20. Septbr.
L. M.
Eustachius [æ^u-], Bartholommeus,
ital. Anatom, f. i San Severino i Beg. af 16.
Aarh., d. 1574. Han var Livlæge hos Hertugen
af Urbino, men tog med Kardinal della Rovere
til Rom, hvor han blev Stadslæge og Prof. i
Anatomi ved Studio della Sapienza. E. var en
Modstander af den ny Retning i Anatomien,
som Vesalius havde grundet, og søgte at forsvare
Galen’s Meninger, hvorfor han foretog en stor
Mængde anatomiske Undersøgelser, der bragte
meget nyt for Dagen. Disse Undersøgelser
benyttede han dels til at underbygge sit Forsvar
for Galen, men tillige til at rette og forbedre
mange af Vesal’s Observationer. Han betragtes
som den første sammenlignende Anatom, idet
han for at studere Udviklingen af Nyrer og
Tænder (Libellus de dentibus, 1563) gjorde
sammenlignende Studier hos forsk. Dyr. Af hans
Arbejder er det mest kendte De organo
auditus, der sammen med 3 andre Afh. findes i hans
Opuscula anatomica (1563), hvori han først
beskriver den efter ham opkaldte Tuba Eustachii.
Hans Libellus de renibus (1563) blev senere
plagieret af Lorenzo Bellini og gav denne sidste
Forsker et berømt Navn. E. efterlod nogle
udmærket udførte anatomiske Kobbertavler (49),
hvoraf kun 8 udkom (i Opuscula anatomica),
medens han levede. De var bestemte til et
aldrig udg. anatomisk Arbejde (De dissentionibus
ac controversiis anatomicis) og blev først
udgivne 1714 af Lancisi. Senere er de udgivne
gentagne Gange, bedst af B. S. Albinus.
J. S. J.
Eustathios [æ^u-ti-], 1) fra Antiocheia, Biskop
i Antiocheia efter 325. E. sluttede sig til
Nikæa-Mødets Bestemmelser og bekæmpede Arianerne,
hvorfor han 331 blev forvist til Thrakien og
senere til Illyrien, hvor han døde c. 360. En
Del af den antiokenske Menighed vilde ikke bøje
sig for hans Efterfølger, men dannede et eget
lille Samfund, som holdt sig til ind i 5. Aarh.
Af E.’s mange Skr kendes kun Brudstykker.
2) fra Sebaste, blev c. 350 Biskop i Sebaste i
Armenien, hvor han døde 380. I den arianske
Strid svajede han mellem alle Partier, indtil han
fandt Ro hos Anomøerne. Han byggede et stort
Hospital i sin Bispestad, var en stor Asket og
Fremmer af Munkelivet og dannede et Parti,
hvis Medlemmer, Eustathianere, ikke
vilde modtage Nadveren af en gift Præst og
fordømte alle Gifte og Rige; selv blev de fordømte
paa en Synode i Gangra.
3) fra Thessalonike, Homer’s berømte
Kommentator, f. i Konstantinopel i Beg. af 12. Aarh.,
var der Diakon og Lærer i Retorik, indtil han
1175 blev Ærkebiskop i Thessalonike, hvor han
døde c. 1194. Han var en stor, klartseende
Personlighed i smaa Omgivelser. Hans
Kommentar til Homer er udgivet: Rom 1542-50, Basel
1559-60, Leipzig 1825-30. Af hans Kommentar
til Pindar er kun Prooemium bevaret, udgivet af
Schneidewin (Göttingen 1837). Hans teol.
Skr er udgivne af Tafel (Opuscula [Frankfurt
1832]). (Litt.: Krumbacher, »Geschichte
der byzantinischen Litt.« [München 1897]).
4) Makrembolites ell. Parembolites ell.
Eumathios, Præst i Konstantinopel, forfattede i anden
Halvdel af 12. Aarh. en Roman om Hysminias
og Hysmine (paa Tysk i »Hellas«, I [Mitau 1778]).
Fra E. findes en Samling Gaader, som er udg.
af Hilberg (Wien 1876).
L. M.
eustatiske Bevægelser [æ^u-], se
Niveauforandringer.
Eustylos [æ^u-] (gr.), d. e. med skønne Piller
ell. Søjler; eustylisk kaldes iflg. Vitruv en
Bygning, hvis Søjler har det rette Forhold,
særlig i Henseende til deres indbyrdes Afstand (2 1/4
Gang Søjlens Gennemsnit forneden).
C. A. J.
Eutaw Springs [’ju.tå.-’spriŋz], Biflod til
Santee River i Staten South Carolina i U. S. A.
Ved E. S. sejrede den amer. General Greene
8. Septbr 1781 over Englænderne under Stuart.
H. P. S.
eutaxitisk [æ^u-] kaldes i Bjergartlæren en
Strukturform, som jævnlig træffes hos Lavaer, og
som bestaar deri, at der i en ensartet udseende
Hovedmasse ses Smaapartier af noget
afvigende Beskaffenhed ell. Farve, saaledes fordelte, at
Lavaen faar et ejendommelig plettet, stribet
ell. flammet Udseende.
(N. V. U.). O. B. B.
Eutenik [æ^u-], se Eugenik.
Euterpe [æ^u-] (»den forlystende«), se Muser.
Euterpe [æ^u-] Mart., Slægt af Palmerne
(Areca-Gruppen), middelhøje ell. høje Træer
med fjerformede Blade (indtil 4 m lange) og
hængende, langt tilspidsede Bladafsnit. Frugten
er et kugleformet, mørkeblaat ell. violet Bær. Ca.
10 Arter paa Antillerne og i det tropiske
Sydamerika. Mest kendt er E. oleracea Mart.
(Brasiliansk Kaalpalme, Palmito), hvis
unge Bladknopper leverer »Palmekaal«, en
velsmagende Gemyse; af Frugterne tilberedes en
især i Prov. Para meget yndet, gæret Drik. E.
edulis Mart. (østlige Brasilien) er en usædvanlig
elegant Palme; den snorlige, ranke Stamme er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
