Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Evighed betegner i sin abstrakte Form en Modsætning til Tiden - Evighedsblomst, se Gnaphalium. - evig Ild, evig Straf, evigt Liv, se Evighed. - Evigtokit, d. s. s. Gearksutit. - evig Vikar (vicarius perpetuus ell. altarista) i den kat. Tid: de Gejstlige, der var knyttede til de mindre Altre - Evil Merodak (d. e. »Guden Merodaks Menneske«), Konge i Babylon (561-559) - Eving, Bjergværks- og Fabrikflække i Preussen, Prov. Westfalen, ligger 4 km NØ. f. Dortmund - Evisceration (lat.), en Fødselsoperation (Underafdeling af Embryotomien) - Evje, Herred, Sætersdalens Fogderi, Nedenæs Amt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
anvendt paa Verden, hvad navnlig Panteismen
har gjort, som det i alt Fald maa indrømmes,
at vi ikke formaar nogen Sinde at tænke os
Verden helt borte. Og den anden Bestemmelse
passer sikkert ikke til Forestillingen om den
kristne Gud, der staar i et reelt
Aabenbaringsforhold til Tiden, men har snarere hjemme i
en hedensk-mystisk Fromhed, hvor al personlig
og hist. Bestemthed forsvinder i det evigt-ene
og forskelsløse. En etisk og positiv Bestemmelse
af E. findes først, naar man gaar ud fra
Villiesforholdet. At være sig selv, at fastholde sit
eget Grundforhold i al sin Virken under Tidens
Veksel er den rette Maade, paa hvilken
Evighedslivet realiseres. Dette gælder i fuldkommen
Forstand kun om Gud, der altid bliver den
samme, Ps. 90, 2, Ps. 102, 27 og 28, og hvis
Væsen og Virken helt falder sammen til eet,
Apok. 1, 8. Men i afledet Form kan det ogsaa
finde Anvendelse i Menneskelivet. I Samfundet
med Gud, hvor Menneskets højeste Formaal er
aabenbaret, er ogsaa Betingelserne givne for at
kunne finde et evigt Liv, Joh. 17, 3. Et
saadant tilbydes udtrykkelig af Jesus, der
fremstiller sig selv som Indehaver heraf. Ganske
vist taler Ny Test. for det meste om det evige
Liv som det, der først er at finde efter Døden,
naar de ydre Kaar ganske underordner sig
Menneskelivets højeste Bestemmelse, Rom. 2, 7,
Math. 25, 46, men det erkendes tillige, især i
Johannes Evangelium, at det evige Liv allerede
her paa Jorden er en nærværende Magt, der
beviser sig hos enhver, der gennem den kristne
Tro har fundet sig selv i højeste Forstand, Joh.
3, 36; 5, 24. Som et Modstykke endelig til den
indre Hvile, som det evige Liv betegner, staar
den evige Død, 2. Thess. 1, 9, som Udtryk
for den Tilstand af uendelig Uro, der maa være
til Stede, hvor et Menneske med sin hele Villie
bekæmper det, som dog er hans Væsens Maal.
Denne Tilstand betegnes i Skriften som en
evig Straf, Math. 25, 46, ell. billedlig som en
evig Ild, Math. 25, 41. Om nogen
Fortsættelse i det uendelige af en saadan hvileløs
Tilstand kan der ud fra selve Betegnelsen ikke
drages bestemte Slutninger, lige saa lidt som
ud fra Parallelliseringen med det evige Liv. Thi
medens det forstaas som ganske naturligt, at
det Liv, som har naaet sit Maal, vil vedblive at
bestaa som en uopløselig Magt, saa vil dette
snarere være i Strid med Forestillingen om et
Liv, som fortæres af en indre Splid. Se
Dommedag.
F. C. K.
Evighedsblomst, se Gnaphalium.
evig Ild, evig Straf, evigt Liv, se
Evighed.
Evigtokit, d. s. s. Gearksutit.
evig Vikar (vicarius perpetuus ell. altarista)
var i den kat. Tid Betegnelsen for de Gejstlige,
der var knyttede til de mindre Altre
(Sidealtrene) i Domkirkerne o. a. Kirker, og hvis
Opgave det var at læse Messer ved disse Altre,
navnlig Sjælemesser for Opretteren og hans
Familie. Benævnelsen e. V. fremhævede
Modsætningen til de saakaldte Korvikarer (chorales
eller vicarii non perpetui), hvorved forstodes
Gejstlige, der i Domkirkerne gik Kannikerne til
Haande ell. traadte i deres Sted ved
Gudstjenesten i Koret og samtidig uddannedes til
selvstændig Præstegerning.
P. J. J.
Evil Merodak (d. e. »Guden Merodaks
Menneske«), Konge i Babylon efter sin Fader
Nebukadnezar, blev efter 2 Aars Regering (561-559)
myrdet af sin Søsters Mand Neriglissor, der
blev hans Efterfølger paa Babylons Trone. Der
er endnu ikke fremdraget officielle Indskrifter
fra hans Regeringstid, men der haves (i
London) en Del Kontrakter i Kileskrift, udstedte
paa smaa Stykker Tavler af brændt Ler af
Privatfolk og daterede under hans Regering;
de er udgivne af Evetts: Inscription of the
reigns of Evil Merodach, Neriglissor and
Laborosoarchod (Leipzig 1892). E. M. synes at
have været en lunefuld, maaske tyrannisk
Hersker; men imod Judas’, 37 Aar før hans
Tronbestigelse fra Jerusalem bortførte Konge
Jojakin viste han sig naadig, idet han lod ham føre
ud af Fængslet, i hvilket han saa længe havde
været indespærret, og behandlede ham som
Konge (2 Kong. 25, 27, Jerem. 52, 31).
V. S.
Eving [’e.veŋ], Bjergværks- og Fabrikflække
i Preussen, Prov. Westfalen, ligger 4 km NØ. f.
Dortmund ved Banen fra Dortmund til Gronau.
(1910) 12338 Indb. E. har Stenkulsminer samt
Jern- og Staalværker.
G. Ht.
Evisceration (lat.), en Fødselsoperation
(Underafdeling af Embryotomien), hvorved
Fosterets Underliv og Brysthule aabnes, og disses
Indhold (særlig den store Lever) udtages.
Eviscerere, at foretage E.
Lp. M.
Evje, Herred, Sætersdalens Fogderi,
Nedenæs Amt, (1910) 1227 Indb., dannes af E.
Hovedsogn i Præstegældet af s. N. og ligger paa
Østsiden af Otteraaen (Otra) straks ndf. dens Udløb
af Byglandsfjord. E. Herred er stærkt kuperet;
kun langs Otteraaen paatræffes fladere
Strækninger og kun i den nordre og nordøstre Del
sammenhængende Fjeldmasser. I den sydl. Del
bestaar Terrainet af et Virvar af lave,
skovbevoksede Aase - her kaldet Heie - adskilte
ved uregelmæssige Smaadale og Myrstrækninger.
Otra danner inden for Herredet fl. Vandfald,
hvoriblandt Gyrtveitfos (7,2 m), Vaalefos (3,5 m),
Birkelandsfos (5,4 m) og Fennefos (6,4 m).
Fjeldene naar i Hønen og Himmelsyna 651
m, Herredets højeste Toppe. Den dyrkbare og
bebyggede Del af E. Herred er ikke at søge
langs Otteraaen, hvis flade Bred kun indtages
af ufrugtbare Sandmoer, men væsentlig paa den
under Navn af Fladbygden fra E. Kirke
over mod Store Ødegaards Vand førende
Terrasse. Den øvre Del af Tveitdalen er kendt for
sine gode Græsgange, hvorfor her ogsaa findes
en hel Del Sætre. Jordsmonnet er i det hele
godt, dog ligger endnu store Strækninger
udyrkede. Skov bedækker den største Del af
Herredets sydlige Parti, længere mod N. holder den
sig til Dalene, den bestaar væsentlig af Furu
med en Del Gran- og Løvskov. E.
Nikkelværk, der optoges 1872, og som ligger ved
Otteraaen ndf. Fennefossen, har sin
vigtigste Grube ved Flaad i E. Herred. Ved E.
Station ligger Evjemo, Eksercerplads for
Agdesiden Regiment, et Bjergbatteri m. m.
Sætersdalsbanen (aabnet 1899) fører fra Kristianssand
gennem Herredet til Byglandsfjord, idet den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
