- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
610

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ewald, Enevold, dansk Præst, (1696-1754) - Ewald, Georg Heinrich August, tysk Orientalist og Bibelfortolker, (1803-1875) - Ewald, Herman Frederik, dansk Forf., (1821-1908)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tidsregister over det gl. og det ny Test.’s Kirkehistorie
og 5 Bd Prædikener over Mosebøgerne, men
navnlig er hans »Bibelske Konkordants« (I-III,
1748-49) Vidnesbyrd om et indgaaende
Bibelkendskab.
(J. P. B.). A. Th. J.

Ewald, Georg Heinrich August, tysk
Orientalist og Bibelfortolker, f. 1803 i Göttingen,
d. smst. 4. Maj 1875. Allerede som Student skrev
E. »Die Composition der Genesis« (1823); 1827,
da han blev Prof. i Göttingen, udkom hans
»Kritische Grammatik der hebr. Sprache«, der
havde mange væsentlige Fortrin for alle
tidligere hebr. Grammatikker, og som han oftere
udgav paa ny, udvidet og forbedret (8. Udg. 1870:
»Ausfürliches Lehrbuch der hebr. Sprache«)
ligesom en »Hebr. Sprachlehre für Anfänger«
(4. Udg. 1874). E. blev 1835 første Prof. i de
orientalske Sprog i Göttingen; men allerede
1837 fik han og 6 andre Professorer, der
nægtede Regeringen Ret til at hæve Forfatningen,
Afsked. E. gik nu til London for, ligesom
tidligere paa fl. Rejser, bl. a. i Italien, at studere
østerlandske Haandskrifter; 1838 blev han Prof.
i Tübingen. 1848 kaldtes E. atter tilbage til
Göttingen som Prof. Da Hannover 1866
indlemmedes i Preussen, nægtede E. 1867 at aflægge
Hyldingsed og blev derfor afskediget. I sin
heftige Opposition kastede E. sig ind i det
politiske Liv, valgtes Maj 1869 som Medlem for
Byen Hannover til tyske Rigsdag og
udtalte sig i Tale og Skrift ofte med stor
Voldsomhed og Bitterhed. Foruden sin hebr.
Grammatik har E. udg. fl. vigtige, til Dels
epokegørende Værker: »Die poetischen Bücher des
alten Bundes« (1836-39); »Die Profeten d. a.
B.« (1840-41); »Geschichte des Volks Israel bis
zur Zerstörung Jerusalems« (1851-55 i 6 Bd);
»Alterthümer des Volks Israel«; alle oftere
udgivne paa ny. E. behandlede ogsaa det ny Test.
kritisk i fl. Bøger (Commentarius in
Apocalypsin
[1828]; »Die drei ersten Evangelien« [1850],
o. s. v.). De teol. Resultater af sine
Bibelstudier nedlagde E. i sin »Theologie des Alten
u. neuen Bundes« (1871-75, 4 Bd). 1871 udgav
han »Ueber die geschichtliche Folge der semit.
Sprachen«. E. var Medstifter af »Zeitschrift für
die Kunde des Morgenl.«, der siden gik over til
»Zeitschrift der D. Morgenl. Gesellschaft«.
1849-65 udgav E. »Jahrbücher der bibl.
Wissenschaft«. I disse Tidsskrifter og de forsk. Skr,
Videnskabernes Selskab i Göttingen udgiver,
har E. skrevet mange Afh., der dog kun alt
for ofte skæmmes ved en hensynsløs Tone og
nedsættende Domme over andre. E. har som
Universitetslærer og Forf. udøvet stor
Indflydelse paa Bibelstudiet i Tyskland, men hans
store Selvsikkerhed har haft til Følge, at omtr.
ingen af hams mangfoldige, dristige Paastande
har staaet deres Prøve. De er alle forlængst
omdannede af hans Efterfølgere.
V. S.

Ewald, Herman Frederik, dansk Forf.,
ovenn. Generalmajor C. E.’s Søn, f. i Kbhvn
13. Decbr 1821, d. i Fredensborg 29. Apr. 1908.
Hans Fader var en fint dannet Mand med
mange Interesser; hans Moder var en Datter af den
bekendte P. Rosenstand-Goiske, Udgiveren af
»Den dramatiske Journal«. Sønnen havde
saaledes en litterær Fortid at slægte paa; men
foreløbig syntes ganske andre Veje end
Forfatterbanen afstukne for ham. 1841 blev han
Student fra Sorø og tog sammesteds anden
Eksamen, studerede en kort Tid Jura, men opgav
saa Studierne og blev Landmand. Det gik
ikke. E. tog Landmaalereksamen og bosatte sig efter
Krigen tæt ved Gram i Nordslesvig. Her levede han et
lykkeligt Liv indtil 1864, da han flyttede
tilbage til Kongeriget, først til Helsingør,
senere til Hillerød; 1874 drog han til Kbhvn.
Først 1860 træder E. offentlig, men anonym,
frem som Forf. med Romanen »Valdemar
Krones Ungdomshistorie«, og kan det end maaske
siges, at en vis Mangel paa Lyrik, paa
ungdommelig Livsglæde er blevet den naturlige
Følge af en saa sen Debut, saa kan E. paa den
anden Side rose sig af straks at have budt
Læseverdenen et fuldstændigt, helstøbt Arbejde, i
hvilket de Fortrin, som i det hele præger hans
Produktion - først og fremmest den
mønsterværdige Karakteriseren af Personerne - tydelig
giver sig til Kende. Hurtig fulgte de store
Romaner »Familien Nordby« (1862) og »Johannes
Falk« (1865) oven paa den lykkelige Debut; den
første bringer Interiører fra 1850’erne, den
anden fra den religiøse Vækkelsesperiode i
1830’erne. - E.’s Ophold i Helsingør førte ham ind
paa den hist. Roman: 1867 udkom »Svenskerne
paa Kronborg«. Den monumentale, gamle
Fæstning har ligefrem inspireret ham paa lgn. Vis
som Notre-Dame inspirerede Victor Hugo, og at
Digtningen saaledes er spiret frem af selve den
hist. Grund, er i høj Grad betegnende for E.’s
Arbejdsmaade, idet han ogsaa i alle sine senere
hist. Arbejder bestandig kræver noget fast at
bygge paa, studerer Lokaliteter og Dokumenter,
og først begynder at skrive, naar han føler sig
hjemme i Tidsalderen og Omgivelserne. E.
raader ikke over en Fantasi som Ingemann’s, men
til Gengæld er der i hans Romaner en sjælden
hist. Kolorit, en Walter Scott’sk
Vederhæftighed og en egen stilfærdig Poesi, der opruller
Billede efter Billede. Rækken af de hist.
Romaner er lang: »Den skotske Kvinde paa Tjele«
(1871), »Knud Gyldenstjerne« (1875), »Niels
Brahe« (1877), »Anna Hardenberg« (1880),
»Valdemars-Toget« (1884), »Dronningens Jomfruer«
(1885), »Niels Ebbesøn« (1886), »Griffenfeldt«
(1888), »Caroline Mathilde« (1890), »Clara Bille«
(1892) og »Leonora Kristina« (1895), »Daniel
Rantzau« (1899), »Liden Kirsten« (1901),
»Lisbeth Torbensdatter« (1903), »Bondebruden«
{1904); men E. har dog ikke for denne Digtart
forsømt den sociale Roman, ved hvilken han

illustration placeholder
H. F. Ewald.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:07 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/7/0638.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free