Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ewald, Herman Frederik, dansk Forf., (1821-1908) - Ewald, Johann, dansk Officer, (1744-1813) - Ewald, Johannes, dansk Digter, (1743-1781)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
først vandt sig et Navn, og foruden mange
mindre Fortællinger har han saaledes bl. a. udg.
»Agathe« (1873), »Blanca« (1878) og »Georg
Reinfeldt« (1881). Hans allerfleste Bøger er
udkomne i fl. Opl. og har fundet Vej ikke blot til
de mere dannede, men ogsaa til jævnere Hjem,
hvor E.’s naturlige Sprog, religiøse Livssyn og
ægte nationale Følelse er blevne skattede efter
Fortjeneste. (Litt.: »Slægten E.« ved Th. E.
1-2).
(S. Bz.). J. Cl.
Ewald, Johann, dansk Officer, f. 30. Marts
1744 i Kassel, d. 25. Juni 1813 i Kiel.
Han blev 1760 Frikorporal ved et hessisk
Infanteriregiment, deltog i Syvaarskrigen og
naaede at blive Officer. Han studerede derefter
Taktik og udgav et Skrift om
Detachementskrigen, hvorefter han blev Kaptajn 1774. 1776
-84 deltog han som Chef for et hessisk
Jægerkompagni paa eng. Side i den nordamerikanske
Frihedskrig og fik 1788 gennem Prins Carl af
Hessen, der var dansk Feltmarskal, Ansættelse
i Danmark, idet han blev Oberstløjtnant og Chef
for det slesvigske Jægerkorps, hvilket han
gjorde til en Mønsterafdeling for let Infanteri,
medens han lagde Grunden til den spredte
Kampmaade i Danmark. 1795 blev E. Oberst, 1802
Generalmajor og 1803 Kommandør for
Avantgarden af det Korps, som sammendroges paa
den danske Sydgrænse til Beskyttelse af
Danmarks Neutralitet. 1806 indvikledes han med
sit Korps i Kampene ved Lübeck. Aaret efter
kom han til Sjælland, og hans Korps skulde
1808-09 have deltaget i Angrebet paa Skaane.
Samme Foraar kom han tilbage til Holsten,
og i Forening med den hollandske General
Gratien trængte han derefter paa eget Ansvar ind
i Mecklenburg for at fange Friskarehøvdingen
Schill, som faldt ved Stralsunds Indtagelse 31.
Maj. E., som 1808 var blevet Storkors af
Dannebrog, blev derefter Generalløjtnant og
kommanderende General i Holsten, samt 1812 Chef
for »den bevægelige Armédivision«. Svaghed
nødsagede ham dog til at nedlægge
Kommandoen.
P. Nw.
Ewald, Johannes, dansk Digter, f. i Kbhvn
18. Novbr 1743, d. smst. 17. Marts 1781. Faderen
var Vajsenhuspræsten Enevold E., en af Pietismens
bedste Mænd i Danmark; Moderen tilhørte samme
Retning, og Barndomshjemmet har sikkert været stærkt
pietistisk. Faderen underviste først selv sine Børn,
senere sendte han dem bort fra Hjemmet, og E. kom,
11 Aar gl, i Huset hos Rektoren i Slesvig, Licht;
han gensaa ikke sin Fader, der døde kort efter.
Rektoren, der var en ivrig Filolog, var
velfornøjet med sin Elev og gjorde ham i fire Aar
til en dygtig Student. E.’s store Lærenemhed
skaffede ham megen Fritid, som han
væsentlig benyttede til Morskabslæsning; han har
sikkert læst franske Contes des fées - lgn.
Historier kendte han fra Tjenestefolkene -,
islandske Eventyrsagaer, Robinson og engelske
Romaner. Hans Fantasi fik ved denne Art
Læsning en Udvikling, som han selv, efter den
Tids Opdragelsesprincipper pligtskyldigst,
erklærede for uheldig, men som utvivlsomt har
været af største Bet. for hans Digtergavers
Udvikling. Han gik med Liv og Sjæl op i
sin Fantasiverden; naar han hos Faderen hørte
om Missionærernes Farer og Martyrdød i fjerne
Egne, drømte han om at følge dem efter og
blive flaaet levende for Troens Skyld; efter
Læsningen af Robinson løb han bort »for at
strande paa en øde Ø«, men blev snart ført
tilbage igen. Af Historien interesserede kun det
eventyrlige, ikke det moralske ham; han drømte
om at blive en stor Krigshelt, og med sine
Kammerater legede han »Preussere og
Østerrigere«. Et Brev til hans Moder, hvori han
fortæller, hvorledes en Engel i Drømme havde
vist sig for ham, givet ham Valget mellem en
Kaarde og en Pen og set bistert paa ham, da
han af skyldig Lydighed havde grebet den
sidste, kan betragtes som hans første
Digterværk. - 15 Aar gl blev han Student og kom
i Huset hos en velhavende Hørkræmmer
Huulegaard, der kort efter blev hans Stiffader. Som
»nygjort Karl« fandt han, han burde skaffe sig
en Kæreste, men hans forskellige
Drenge-Kurmagerier blev snart afløste af en alvorlig
Lidenskab, der skulde blive skæbnesvanger for
hans hele Liv; han saa Arense Huulegaard, en
Slægtning af Stiffaderen, og blev ved deres
første Møde grebet af Kærlighed til hende. At
gøre sig værdig til hende og vinde hendes
Haand blev nu hans Maal, men - skulde han
fortsætte sit teologiske Studium, som han havde
begyndt, kunde han ikke blive i Stand til at
gifte sig før om ti Aar. Hans romantiske
Indbildningskraft viste ham Udvej: sammen med
den ældre Broder løb han hjemmefra for at
gaa i preussisk Krigstjeneste; naar han kom
hjem som General, vilde han kunne bejle til
Arense med Ære. Efter at de i Hamburg
havde fortæret de medbragte Penge ved at leve
som Adelsmænd, vendte Broderen hjem, men
E. lod sig resolut hverve og blev med en
Skipper sendt op ad Elben for, som han ventede,
at komme ind i et Husarregiment. Paa Vejen
gik han i Land med en Flaske Vin, og paa en
yndig Høj drak han sine 10000 Mill. Venners
Skaal, idet han kastede Blikket ud over den
glimrende Fremtid, han ventede sig. Denne
pragtfulde Dityrambe i Prosa er Højdepunktet
i E.’s Selvbiografi; men denne gaar desværre
ikke stort længere, og om de 1 1/2 Aar, han
tilbragte i Felten, har vi faa og uvisse
Efterretninger. Han skal først have været Infanterist
i preuss. Tjeneste, saa deserteret til
Østerrigerne, fra hvem han igen deserterede -
endelig Oktbr 1760 var han atter hjemme. Men
sikkert har det brogede Krigerliv - »jeg
 |
| J. Ewald. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
