- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
614

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ewald, Johannes, dansk Digter, (1743-1781) - Ewald, Karl Anton, tysk Læge, (1845-1915)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

personlig farvet Stil det desværre aldrig fuldførte
»Joh. E.’s-Levned og Meninger« - en af de
ypperste Selvskildringer, nogen Litt. ejer. Det
lille Forspil »Landsbyhøjtiden« er en Forløber
for de Thaarup’ske Idyller. Under denne stedse
rigere og mere formfuldendte Produktion
voksede hans Selvbevidsthed og hans Livslyst; han
syntes, det saa ud til, at han dog kunde blive
til noget; han ønskede at faa Titel af Prof. og
derefter gifte sig. Intet af disse Ønsker fik han
opfyldt; hans Venner undte ham gerne det
første, men des ivrigere modsatte Familien sig
det andet. Dette vakte E.’s Halsstarrighed, der
blev vekslet bitre Breve, og Enden blev, at han,
da Husmoderen i Rungsted var død, blev
flyttet fra Rungsted til Søbækshuset ved
Espergærde. Hvem det var, han vilde gifte sig med,
ved vi ikke, muligvis »Jomfruen i Huset«, til
hvem han havde købt kostbare Foræringer. Han
fastholdt længe sine Giftermaalsplaner, men
maatte endelig give efter. - Den stærke
Opblussen i Rungsted fulgtes nu; af en Reaktion;
han følte sig ensom, forladt og forpint, der
var Tider, da Døden var hans eneste Haab.
Hans »Apologi« staar som et bittert Minde
om denne Tid, samtidig med, at den viser, at
Digterilden langtfra var udslukt. Fra de to
Aar i Søbækshus stammer nogle af hans
betydeligste lyriske Digte: Bryllupssangen til Prof.
Brünniche, Oderne »Til Sjælen« og »Til min
Moltke«. Et Forslag fra Familien om at faa ham
anbragt i en Stiftelse bragte ham til at flamme
op i harmfuld Selvfølelse, og samtidig begyndte
det at lysne fra en anden Side.

I Kbhvn havde hans Digtning efterhaanden
vundet større Forstaaelse blandt de Unge;
det »Damske Litteraturselskab« optog ham som
Æresmedlem, og da han 1777 efter 5 1/2 Aars
Fraværelse kom tilbage til Byen, fandt han
sig snart omgivet, af en Kreds af Beundrere.
Et Selskab af dygtige Skuespillere opførte hans
»Balder« ved en privat Forestilling (Febr 1778),
og ganske uventet viste den kgl. Familie sig
bl. Tilskuerne. Forestillingen vakte alm.
Henrykkelse, Enkedronningen Juliane Marie udtalte
straks Ønsket om, at Stykket maatte blive
opført på det kgl. Teater. Det skete, og ved
denne Lejlighed blev E. Genstand for en
Hyldest, som ingen dansk Digter, mindst han selv,
tidligere havde nydt; Teatret genlød af
Leveraab for Danmarks største Skjald. Alt dette
oplivede E. i høj Grad; tilmed bedredes hans
Kaar, og han fik af sin Værtinde den kærlige
Pleje, han ikke kunde undvære. Saaledes fik
han Kraft til at fuldføre sit betydeligste
Digterværk. - Sammen med 18. Aarh.’s Arbejde for
at oplyse Folket gik der som bekendt en
Bevægelse hen imod at lære af Folket, at finde det
af Kulturen ufordærvede (Rousseau), den
friskere, oprindeligere og nationalitetsfarvede
Poesi (Percy, Herder). Begge Retninger har
E.’s varmeste Interesse, og da han nu ser, at
han har et virkeligt Publikum, sætter han sig
for at skrive et Drama, der paa een Gang skal
skildre det jævne Folk fra dets ædleste Side og
tillige opflamme det yderligere til ædel Daad
- saaledes opfyldte Digteren bedst sin Mission
at være »nyttig«. Det blev Syngestykket
»Fiskerne«, bygget over en Fortælling fra O. Malling’s
»Store og gode Handlinger« og i det hele stærkt
paavirket af denne Bogs Aand. Trods sine
dramatiske Svagheder hører dette Stykke dog til
Perlerne i E.’s Digtning, gennemstrømmet som
det er af den rigeste Lyrik, hvis Emne, varieret
i alle Tonearter, er: Havet; for første Gang
i Aarh. lyder dets Brusen i dansk Poesi. Den
traditionelle Regel, at det højere Drama kun
maa beskæftige sig med Konger og Stormænd,
bryder han med og gør jævne Fiskere og
Tjenestefolk til Helte; i »Liden Gunvers Vise« har
vi paa een Gang Folkevisens Emne og dens
friere Form, og »Kong Christian« blev den
første danske Nationalsang. - E.’s legemlige Kraft
var imidlertid væsentlig udtømt. Af det lidet,
han skrev efter »Fiskerne«, er hans Afh. om
Almuens Oplysning ved digterisk Paavirkning
og nogle Brudstykker af en Tragedie
»Hamleth« de interessanteste.

En stor Del af E.’s Produktion hører vel ikke
længer til den læste Litt., men hans Bet. i
dansk Litteraturhistorie er overordentlig. Ved
sin Indvirkning paa de Unge, og ikke mindst
ved sit Brud med det traditionelle i forsk.
Retninger, bereder han Vejen for det store
Gennembrud i 19. Aarh.’s Litt. Oehlenschläger blev
aldrig træt af at gentage, hvor meget han
skylder E. I 20. Aarh. synes Forstaaelsen af E.’s
litterære Bet. og Sympatien for hans ædle
Personlighed at være i stadig Vækst; der gaar
sjælden et Aar, hvor der ikke fremkommer
større og mindre Afh. om ham (af Vilh.
Andersen, H. Brix, L. Bobé, Ida Falbe-Hansen, G.
Hornemann, Marius Kristensen o. fl.). En af de
første Opgaver, som det nystiftede Dansk Sprog-
og Litteraturselskab paatog sig, var en
mønsterværdig Udg. af E.’s samlede Værker ved
H. Brix og V. Kuhr (I-II Bd, 1914-15). En
god ældre Udg. er Liebenberg’s i 8 Bd (1850-
55). Af indledede og kommenterede Udg. kan
nævnes: Udvalgte Digte med en Indledning af
Hauch (1870), »Fiskerne« ved Ida
Falbe-Hansen (2. Udg. 1908), og »Levned og Meninger«
ved L. Bobé (1911). (Litt: Molbech, »J.
E.’s Levnet« [1831], Hammerich, »E.’s
Levnet« [1860]; A. D. Jørgensen, »J. E.« [1888];
Rønning, »Rationalismen« II [1890]; H.
Brix
, »J. E.« [1913]). Poetisk er E.’s Liv
behandlet bl. a. af: A. Dolleris og Olaf
Hansen
.
I. F.-H.

Ewald, Karl Anton, tysk Læge, f. i
Berlin 30. Oktbr 1845, d. smst. 20. Septbr 1915,
studerede i sin Fødeby, i Heidelberg og Bonn
og promoveredes 1870 med Afh. »Zur
Histologie der Speicheldrüsen«. Efter at have været
Assistent ved Frerich’s Klinik, blev han
Privatdocent 1874 og Prof. extraord. 1882. E.’s
Navn er knyttet til et »Prøvemaaltid«, der
benyttes ved Undersøgelse af Mavefunktionen, et
Felt, som E. særligt havde studeret, og om
hvilket han nedlagde sine Erfaringer, delvis
høstede som Overlæge ved Augusta-Hospitalet,
i »Die Lehre von der Verdauung« (1880) og i en
større Haandbog om Diæt og Diætbehandling.
Foruden disse Værker har han skrevet talrige


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:52:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/7/0642.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free